Gå til hovedindhold

​​​​​​​​

Forskere fra hele kongeriget vil revolutionere behandlingen af type 1-diabetes

​Et nyt studie undersøger, om en række nye lægemidler og ambitiøse behandlingsmål kan reducere følgesygdomme til diabetes. Forskerne håber på en længe ventet revolution inden for behandlingen af type 1-diabetes.​​

Vent...

Sammen om et bedre liv med type 1-diabetes. Sådan lyder den fælles vision, som forskere på tværs af Danmark, Grønland og Færøerne nu går sammen om. Det sker med studiet Steno 1, der netop er påbegyndt. 

Steno 1 undersøger, om en række nye lægemidler og ambitiøse behandlingsmål kan reducere risikoen for følgesygdomme til type 1-diabetes. Det drejer sig især om hjertekar- og nyresygdom.

”Man kan sige, at vi tager alle de værktøjer, som vi tror, vi kan bruge, og tester dem grundigt. Forhåbentlig står vi om fem år med en ny værktøjskasse,” siger læge og ph.d. Elisabeth Buur Stougaard, som er en af forskerne i spidsen for studiet.

Helt konkret vil forskerne teste, om man kan mindske risikoen for følgesygdomme ved at:

  • Indføre en mere ambitiøs og målrettet behandling af blodsukker, højt blodtryk og forhøjet kolesterol.

  • Behandle med nye lægemidler, som har vist gavnlig effekt hos personer med type 2-diabetes: SGLT2-hæmmere (sotagliflozon), GLP-1-receptoranaloger (semaglutid) og finerenon. 

Video: Elisabeth Buur Stougaard fortæ​​​ller om studiet Steno 1

​Steno 1 skal inkludere 2000 deltagere og er et samarbejde mellem alle diabetesambulatorierne i Danmark, Grønland og Færøerne.

Dermed er studiet det største af sin art i Danmark.

Målgruppen for studiet er personer, som er fyldt 40 år, har haft type 1-diabetes i over 10 år, og som vurderes at have en høj risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom.

Studiet er finansieret af et Steno National Collaborative Grant fra Novo Nordisk Fonden. Endvidere doneres specifikke lægemidler fra medicinalvirksomhederne Lexicon (sotagliflozin), Bayer (finerenon) og Novo Nordisk A/S (semaglutid).

Læs mere om Steno 1 på studiets hjemmeside.​




Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden