​​Anna Korsgaard Berg er ph.d.-studerende og læge på Steno Diabetes Center Copenhagen. ”Jeg har fået mange reaktioner fra personer, som har sagt: Endelig er der nogen, som kigger på det her område. Det giver en helt særlig motivation og ydmyghed.” Foto: Lizette Kabré/SDCC

Forskere undersøger hudens reaktioner på diabetesteknologi

Selvom fordelene ved insulinpumper og sensorer er mange, kan hudproblemer som eksem, sår og arvæv være et stort problem. Forskere har undersøgt, om fedtcreme kan forebygge problemerne.

Vent...

Eksem, kløe, sår og arvæv.

Hudproblemer er desværre en udbredt bivirkning, når man bruger en insulinpumpe eller en kontinuerlig glukosemåler, også kaldet en sensor.

”Det kan være meget ubehageligt, og for nogle kan det føre til, at det bliver svært at bruge teknologien. I de værste tilfælde har vi set, at man må holde pause eller helt stoppe med at bruge den. Der skal dog rigtig meget til, fordi fordelene ved teknologien er så store,” fortæller Anna Korsgaard Berg, læge og ph.d.-studerende på Steno Diabetes Center Copenhagen.

Hun forsker i hudproblemerne, og hvordan man kan forebygge dem. En del af resultaterne præsenteres i denne uge på konferencen Advanced Technologies & Treatments for Diabetes (ATTD).

170 børn og unge fulgt​

En spørgeskemaundersøgelse blandt 250 børn, unge og voksne har vist, at hudproblemerne er ret udbredte. Cirka 30 pct. af børn og unge med sensor og ca. 25 pct. med pumpe beskrev, at de aktuelt havde problemer med eksem. Hos voksne var det tilsvarende 25 pct. med sensor og 16 pct. med pumpe.

I sit nuværende studie følger Anna Korsgaard Berg og kollegaer 170 børn og unge i deres første år med pumpe eller sensor. Hun undersøger også, om hudproblemer kan forebygges ved at smøre huden med fedtcreme.

”Vi er startet med børn og unge, fordi det ser ud til, at problemet er størst her. Teknologien er meget udbredt blandt børn og unge, hvor op mod 90 pct. benytter pumpe, sensor eller begge dele. Samtidig kan – særligt de mindste – børn have svært ved at finde steder på kroppen, hvor teknologien kan sidde, da det kræver fedtlag af en vis tykkelse. Det betyder, at huden bliver mere belastet,” siger Anna Korsgaard Berg.

Hun forventer, at resultaterne fra studiet i høj grad kan overføres til voksne.

Sammenhæng med HbA1c​

Netop for at undersøge hudlagenes tykkelse har forskerne brugt ultralydsscanning i deres studier.

På scanningerne kunne de se, at nogle børn og unge udviklede fortætninger i huden, en slags arvævsdannelse, hvor deres pumpe eller sensor typisk sad.

”Vi kan desværre se, at disse børn og unge generelt havde et højere HbA1c (langtidsblodsukker, red.) Faktisk lå det i gennemsnit 5 mmol højere. Det tyder på, at fortætningerne i huden kan forringe evnen til at optage insulin,” siger Anna Korsgaard Berg. 

Hun forklarer, at fænomenet kan være beslægtet med infiltrater, også kaldet lipohypertrofi, som kendes fra insulinbehandling med pen. Her kan der ske fortætninger i huden, især hvis man er nødt til at stikke de samme steder på kroppen igen og igen. 

Medicinstuderende på projektet, Fiona Sørensen, vil præsentere disse resultater på konferencen. 

Limstoffer i søgelyset​

Men præcis hvad skyldes hudreaktionerne, og hvorfor kommer de hos nogle, mens andre ikke bliver ramt?

Vi ved det desværre ikke med sikkerhed, fortæller Anna Korsgaard Berg.

”Vi ved, at f.eks. nogle af eksemreaktionerne skyldes kontaktallergi – muligvis over for de limstoffer, som findes i produkterne,” siger hun og forklarer, at producenterne ikke er forpligtet til at oplyse, præcis hvilke limstoffer der anvendes. Derfor er det sværere at undersøge end som så.

Kan fedtcreme hjælpe?​

Forskeren og hendes kolleger har undersøgt, om man kan forebygge visse hudreaktioner ved at smøre huden med fedtcreme.

Behandlingen var udvalgt i samarbejde med eksperter i dermatologi fra Bispebjerg og Gentofte Hospital. 

”Desværre kan vi ikke se nogen signifikant forskel  på de foreløbige resultater for de første 6 måneder, men når studiet er helt afsluttet til sommer, kan det sagtens være, at der kan ses en effekt, om ikke andet hos nogle undergrupper,” siger hun. 


Fakta om studiet​​

  • Titel: Opfølgende kohortestudie af hudproblemer i forbindelse med insulinpumpebehandling og brug af glukosesensorer hos børn og unge med type 1-diabetes.

  • Studietype: Kohorte- og interventionsstudie

  • ​Samarbejdspartnere: Dermatologisk afdeling Gentofte Hospital, Dermatologisk afdeling, Bispebjerg Hospital, TEVA Pharma (fedtcreme)

  • Finansiering: Anna Korsgaard Bergs ph.d.-studie er støttet økonomisk af Danish Diabetes Academy, hvilket er fundet af Novo Nordisk Fonden. Derudover er dette studie støttet fra forskellige fonde herunder Tømrermester Holms Mindelegat, Aage Bangs dermatologiske fond, Københavns Universitet, Medtronic, Aase og Ejnar Danielsens Fond, Jubilæumslegatet, Frimodt-Heineke fonden og Ingrid Munkholms Legat.

  • Interessekonflikter: Medtronic har støttet projektet, men har ikke haft indflydelse på studiet.

  • ​Kontakt: Anna Korsgaard Berg, læge og ph.d.-studerende, mobil: 22 39 35 90, mail: anna.korsgaard.berg@regionh.dk eller Jannet Svensson, overlæge, klinisk lektor, mail: jannet.svensson@regionh.dk ​

Her kan du læse mere​​

Hos Videncenter for Diabetes kan du læse mere om hud og type 1-diabetes. Klik her for at læse mere om emnet på www.videncenterfordiabetes.dk​​

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor