​Hvad sker der, når mennesker med type 1-diabetes beslutter sig for, at det udstyr, de kan få til deres behandling, ikke er godt nok og i stedet sætter deres diabetesudstyr sammen på en ny måde og laver deres eget system? Hvordan påvirker det diabetesbehandlingen? Og hvad sker der med livskvaliteten?

Det har det EU-finansierede projekt OPEN undersøgt.

1.500 personer fra mere end 40 lande er blevet spurgt om deres erfaringer med looping i forskningsprogrammet OPEN, og Bryan Cleal fra Steno Diabetes Center Copenhagen har stået i spidsen for den internationale arbejdsgruppe, der undersøgte graden af livskvalitet blandt deltagerne, der "looper".

"At begynde at loope er ikke noget, man bare gør. Folk gør sig utrolig mange overvejelser inden, for det er ikke for alle og enhver, og nogen gør det, fordi de er desperate over, at de ikke kan opnå den diabetesregulering, de drømmer om", siger Bryan Cleal, der siden 2018 har været involveret i OPEN-projektet.

Og looping ser ifølge OPEN ud til at have den ønskede effekt for brugerne. Her er nogle af konklusionerne fra OPEN-projektet med de 1.500 deltagere:

• Signifikant forbedret HbA1c (langtidsblodsukker)

• Mere tid i Time-in-range:  Dvs. perioden, hvor blodsukkeret er holdt inden for normalområdet (3,9-10 mmol/l). Målet er at ligge i normalområdet i 70 procent af døgnets 24 timer

• Øget livskvalitet ved at blive del af et online-fællesskab med andre med diabetes

• Højere livskvalitet målt på almindeligt velbefindende, tilfredshed med behandling og niveau af diabetesstress.

"Som at have en baby hele livet"

Bryan Cleal kalder det "livsforandrende" at begynde at "loope" og fremhæver søvn som noget af det mest væsentlige, som folk oplever som forbedret:

"Et af de parametre, der slår allerstærkest igennem, er søvn. Det at sove igennem hver nat er en kæmpe forbedring. At have type 1-diabetes er traditionelt det samme som at have en baby hele livet, hvor man vågner flere gange hver nat. Man sover, man vågner, man sover, man vågner – på grund af en alarm, på grund af højt eller lavt blodsukker, der skal justeres. Vi får i vores undersøgelse vist, at deltagerne får en normal søvn, og det er kæmpestort for folk," siger Bryan Cleal.

Den anden store forskel, som folk, der looper, oplever, er, at man selv slipper for at træffe beslutninger omkring, hvor meget insulin man skal tage og hvornår.

"Det opleves som en kæmpe lettelse. Det er en algoritme, der overtager beslutningerne. Folk undgår de her "rage bolusses". Det vil sige, at fordi man ser sit blodsukker gå op og op og op, så bliver man virkelig vred, og så ender man som regel med at tage for meget insulin, og så falder man pludselig helt ned. Det er en rutsjebanetur og er noget af det værste. At fjerne de følelsesmæssige elementer i at skulle træffe de her beslutninger mange gange i løbet af en dag og lade en algoritme tage over, er en kæmpe lettelse," siger Bryan Cleal.

Han fremhæver også, at følelsen af fællesskab, som mange ikke tidligere har haft med andre omkring deres diabetes, er et stort plus:

"Folk i miljøet hjælper hinanden med at sætte systemerne op og få det til at fungere, og det er et meget stærkt online fællesskab".

Loopere skubber til udvikling

Ifølge Bryan Cleal, er det "indlysende, at looperne har været med til at skubbe til den teknologiske udvikling og stadig gør det".

#WeAreNotWaiting hedder bevægelsen, hvor brugerne anvender godkendt medicinsk teknologi, men i nye kombinationer med eget udstyr og open source-software. Som navnet fortæller, startede bevægelsen, fordi brugerne ikke længere ville vente på, at teknologien blev udviklet og godkendt af myndighederne.​

I 2019 udarbejdede Steno Diabetes Center Copenhagen en retningslinje for brugere og ansatte for at klargøre rammerne for samarbejdet mellem brugere, der har valgt at bruge ikke-godkendt medicinsk udstyr, og behandlere på SDCC. Du kan se den her på sdcc.dk.

Frygter, at adgang til udstyr forringes

Frygt for manglende opbakning fra diabetesbehandleren er netop et af de dilemmaer, som OPEN-projektet har vist.

På Steno kan personer med type 1-diabetes, der looper, fortsat få behandling og sparring i håndtering og justering af pumpens indstillinger, men ikke til opsætning af systemerne, da de ikke er godkendt af myndighederne.

Diabeteskonsultationerne med personer, der looper, oplever klinisk sygeplejespecialist Linda Raimond på Steno Diabetes Center Copenhagen som ganske uproblematiske. Men hvor mange på Steno, der looper, er uvist, siger hun.

"Det er svært at sige noget om det præcise antal af personer, der looper, og om det stagnerer, i takt med at adgangen til de automatiske insulinpumper øges. Flere, der looper, er også tilbageholdende med at fortælle deres behandlere, at de looper, af frygt for, at deres adgang til pumpeudstyr og støtte forringes," siger hun med henvisning til en interviewundersøgelse om mødet mellem personer, der looper, og deres behandlere, som hun foretog sidste år.

Forældre kan sove igen

Christian Aagaard, der er far til en søn med type 1-diabetes, er softwareudvikler og byggede i 2018 et closed loop-system til sin søn.

Han er ikke i tvivl om, at looperne har været med til at skubbe industrien til at udvikle og få godkendt de automatiske insulinpumpesystemer i et hurtigere tempo end ellers. Om der vil blive færre, der looper, fordi de godkendte systemer nu begynder at blive tilgængelige, er han i tvivl om. Men han er ikke i tvivl om, at looperne hele tiden er lidt foran de mest avancerede godkendte systemer, og at mange loopere er rigtig glade for at kunne bygge præcis det system, der passer bedst til dem eller deres børn:

"Min søn har kunnet styre det hele fra sin mobiltelefon i de fem år, han har brugt systemet. Det er der stadig ingen af de nyeste og godkendte systemer, der understøtter. Jeg tror, at looperne altid vil være et skridt foran de godkendte systemer," siger han.

Christian er med-bestyrer af en facebookgruppe for loopers. Gruppen, der hedder "Looped – Denmark", har omkring 1.200 medlemmer, og der kommer omkring ti nye til om måneden. I gruppen hjælper man hinanden med at bruge open source, altså gratis software, der giver adgang til kildekoden til automatiserede insulinpumpesystemer.

"Det er bestemt ikke alle medlemmer, der looper, og jeg har svært ved at vurdere, hvor mange vi er i Danmark. Alt mellem 50 og 300," siger han.

Ekstra funktionaliteter

Looping bygger på, at man allerede har en sensor og en pumpe. Så lægger man selv en app på sin telefon, som kommunikerer med sensor og pumpen. Den app indeholder så et væld af muligheder, som hele tiden bliver testet og udviklet videre på. Alt er open source og gratis.

"Vi har selv "standard"-udgaven af loop/Iphone og brugt et stykke tid på at komme frem til indstillinger i app'en, som gør, at hvis knægten glemmer at indtaste kulhydrater, gør det ikke noget, for det klarer loop med automatisk forhøjet basal og mikro-bolusser," forklarer Christian Aagaard.

Ifølge Christian Aagaard giver looping også forældrene bedre mulighed for overvågning, bedre analyse- og rapportmuligheder, remote bolus og som nævnt kontrol via mobiltelefon mm.

"Looping giver altså stadig en masse ekstra funktionaliteter", siger han og understreger, at mange stadig ikke har tid til at vente – for eksempel forældre, der mangler søvn, fordi deres barn har diabetes:

“Jeg har lige været mentor de sidste 14 dage for en far med en datter på 14 år med type 1-diabetes, som startede op på loop. Forældrene havde ikke sovet igennem i syv år. I de sidste ti dage har alle sovet igennem."

​​

​​​