Mange med diabetes kan gå sjældnere til øjenlægen

​Årtiers fremskridt inden for diabetesbehandlingen betyder, at øjenundersøgelser af personer med diabetes sjældent er nødvendige hvert år. Det dokumenterer et nyt studie. Alligevel viser tal fra regionernes kvalitetsdatabaser, at 96 procent af alle med diabetes bliver undersøgt årligt eller oftere.

Vent...

​For 40 år siden var nedsat syn og blindhed en udbredt konsekvens af diabetes. Dette skyldes, at flere år med højt, lavt eller meget svingende blodsukker kan føre til øjensygdom på nethinden, som i lang tid ikke giver symptomer og gener for synet. Men når først synet bliver påvirket, er det for sent at forebygge og behandle - og derfor begyndte man i 1980’erne at udføre årlige, fotografiske undersøgelser af nethinden på alle personer med diabetes. Derved kunne de sygelige forandringer opdages og behandles i tide.

I dag er billedet et andet. Årtiers fremskridt inden for kost, medicin og blodsukkerregulering har gjort, at langt de fleste med diabetes nu kun har milde eller ingen øjenforandringer. Det gælder 95 procent af danskere med diabetes.

Alligevel screenes langt størstedelen – 96 procent – forsat årligt eller oftere for diabetiske øjenforandringer – og det er ikke nødvendigt, fastslår et nyt studie, som forskere på Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) står bag.

”Det er vigtigt for et screeningssystem, at man ikke fylder det med personer, som ikke har brug for det, for det sker på bekostning af dem, som har brug for det. Hvis alle personer med diabetes bliver screenet en gang om året, giver det et stort merforbrug af ressourcer, som ikke er til nogen nytte,” siger Henrik Lund-Andersen, professor, dr.med. og medforfatter til studiet.

6000 personer fulgt

Studiet baserer sig på data fra 6000 personer med diabetes, som blev fulgt på SDCC i årene mellem 2003 og 2017. Her har man i mange år arbejdet med individuelle intervaller mellem øjenundersøgelser. Intervallerne er hovedsageligt baseret på resultatet af den seneste undersøgelse, og mange med ingen eller milde forandringer er blevet undersøgt hvert andet eller hvert tredje år.

”Vi har fulgt 6000 personer med diabetes, og vi kan se, at strategien er rigtig. Der er ikke kommet nogen uheldige tilfælde,” siger Henrik Lund-Andersen med henvisning til, at ingen personer i undersøgelsen oplevede betydende synsnedsættelse.

88 personer – svarende til 0,5 procent af de fulgte – udviklede behandlingskrævende øjenforandringer i løbet af et gennemsnitsinterval på 20 måneder, men forandringerne blev fanget tids nok, til at de kunne behandles. Den lave forekomst af alvorlige forandringer er fuldt sammenlignelig med andre studier med kortere screeningsintervaller, fortæller forskerne bag studiet.

Gør op med anbefalinger

De nuværende anbefalinger på området foreslår en årlig øjenundersøgelse, hvis en person med diabetes har et langtidsblodsukker højere end 53 mmol/mol, eller hvis øjenlægen ikke kender niveauet for langtidsblodsukker og blodtryk.

Det aktuelle studie viser, at der ikke er grund til at halvere screeningsintervallerne, selvom regulationen er ukendt for øjenlægen, eller langtidsblodsukkeret er over 53 mmol/mol. 

Som regel kender øjenlægen ikke langtidsblodsukkeret, og det er en væsentlig forklaring på, hvorfor mange personer med diabetes for øjeblikket screenes så hyppigt.

”I stedet skal vi koncentrere indsatsen om de personer med diabetes, som er i særlig risiko for at udvikle synstruende øjenforandringer. Her er antallet af år med diabetes, blodsukkerregulation - både højt og lavt blodsukker - blodtryk, hurtig nedregulering, graviditet samt udtalte nethindeforandringer de afgørende faktorer. Men det er nu til dags kun en lille del, der er i denne gruppe,” siger Henrik Lund-Andersen.




Bag studiet står (fra øverste foto til venstre): Professor og overlæge Marit Eika Jørgensen, postdoc Stine Byberg, professor, dr.med Henrik Lund-Andersen, teamleder i øjenklinikken på SDCC Marianne Valerius og afdelingslæge Javad Nouri Hajari.

Fakta om studiet

Titel: Quality assessment of a screening algorithm for diabetic retinopathy: prolongation of screening intervals with minimal effect of HbA 1c and arterial hypertension on the length of intervals

Tidsskrift: Acta Ophthalmologica

Studietype: registerstudie

Samarbejdspartnere: Øjenklinikken & klinisk epidemiologi på SDCC samt Glostrup Universitetshospital

Finansiering: ingen

Interessekonflikter: ingen

Kontakt til forskerne: Stine Byberg / Henrik Lund-Andersen




Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor