Nu måler vi brugernes tilfredshed hver måned

​Har du haft en konsultation på SDCC inden for den seneste måned, kan der være en invitation på vej til at deltage i vores nye, månedlige tilfredshedsundersøgelse.

Vent...

​Hvordan var dit seneste besøg hos os?

Det vil vi gerne undersøge med en ny tilfredshedsmåling, som fremover kommer til at løbe månedligt.

Det betyder, at du måske vil modtage en invitation til at deltage i målingen, hvis du har haft en konsultation på SDCC inden for den seneste tid.

I alt vil 100 personer blive kontaktet ved hver måling. Det sker via et brev i e-Boks. Her vil der være et link til et spørgeskema med i alt 15 spørgsmål om din seneste konsultation.

Fra årligt til månedligt

Den nye tilfredshedsmåling er en del af den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP), som foretages på tværs af regioner, hospitaler og afdelinger.

Tidligere er målingen blevet foretaget én gang om året, men i 2021 starter et nyt pilotprojekt med at gennemføre undersøgelsen månedligt.

Fordelen ved at måle tilfredsheden oftere er, at afdelingerne får løbende, aktuelle og mere tidstro data, som de hurtigere kan handle på.

Der vil gå minimum tre måneder imellem, at den samme person bliver inviteret til at deltage.

Du kan læse mere om Fremtidens LUP hos Kompetencecenter for Patientoplevelser (KOPA) på linket her.

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor