Hjerte-kar-sygdom er ikke længere den hyppigste dødsårsag blandt personer med diabetes.
En international undersøgelse offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Diabetes & Endocrinology viser et markant skift i dødsårsager for personer med diabetes i økonomisk veludviklede lande.
Studiet omfatter 2,7 millioner dødsfald blandt personer med diabetes fra 11 lande, deriblandt Danmark, og regioner i årene 2000 til 2023. Dødsårsagerne er blevet sammenlignet med 11 mio. dødsfald blandt personer uden diabetes.
Forfatterne bag studiet, som tæller forskere fra både Steno Diabetes Center Copenhagen og Steno Diabetes Center Aarhus, peger på forbedret diabetesbehandling, bedre forebyggelse og mere effektiv behandling af især blodtryk og kolesterol som årsag til, at færre med diabetes dør af hjerte-kar-sygdom.
Helt frem til 2013 vurderede det europæiske selskab for hjertelæger, European Society of Cardiology, at 70 pct. af personer med diabetes ville dø som følge af hjerte-kar-sygdom. Virkeligheden er imidlertid, at 22 pct. af danskere med diabetes i dag dør af hjerte-kar-sygdom mod 34 pct. i 2002. 26,8 pct. dør af kræft mod 20 pct. i 2002.
De indhentede tal for Danmark er i årene 2002 og 2019.
Død som følge af demens stiger
Mens forekomsten af død som følge af hjerte-kar-sygdom falder, går udviklingen i den modsatte retning for demens.
Dødeligheden som følge af demens steg blandt personer med og uden diabetes i seks ud af syv lande. I Danmark er dødeligheden som følge af demens således steget markant gennem årene, kun overgået af Skotland.
I 2002 døde 1.767 personer med diabetes herhjemme af demens. I 2019 var tallet steget til 4.278 svarende til næsten 8 procent mod 3 procent i 2002, oplyser Tinne Laurberg, læge og ph.d. på Steno Diabetes Center Aarhus.
Stigningen ses både blandt personer med diabetes og uden og kan ifølge studiet ikke forklares med en stigende levealder.
Fokus i behandlingen bør flyttes
Forskerne konkluderer, at diabetesbehandlingens succes — især inden for hjerte-kar-sygdom — nu blotlægger andre udfordringer, og at diabetesbehandlingen især bør fokusere på kræftforebyggelse, tidlig opsporing og bedre håndtering af demens blandt personer med diabetes.
"Det er meget bemærkelsesværdigt, at de store dødsårsager for personer med diabetes generelt er for nedadgående, men ikke for demens, som flere og flere med diabetes dør af. Bedre behandling og opsporing af hjerte-kar-sygdom har virket. Derfor skal vi i dag fokusere endnu mere på at forske i demens og finde en behandling, for den har vi desværre ikke i dag," siger overlæge og professor Jørgen Rungby, der leder Steno Neuro Unit på Steno Diabetes Center Copenhagen, der netop forsker i, hvordan diabetes påvirker hjernen.
"Vi skal finde en behandling eller en måde at forebygge, så hjernen ikke bliver så medtaget af diabetes, som den tilsyneladende gør, hos dem, der bliver ramt," siger Jørgen Rungby.
Diabetes øger risikoen for demens
Forskning peger på, at der er en sammenhæng mellem demens og diabetes. Personer med diabetes har dobbelt så stor risiko som andre for at udvikle sygdomme i hjernen som demenssygdomme, herunder Alzheimers, der giver kognitive forstyrrelser i form af hukommelsesbesvær og nedsat koncentration.
Årsagen kan være, at det handler om insulins effekt i hjernen. Mennesker med diabetes har sværere ved at optage sukker fra blodet i kroppens celler. Det skyldes såkaldt insulin-resistens, der gør, at kroppens celler er mindre påvirkelige overfor insulin. I hjernen har insulin en lang række andre effekter, men også her ses insulinresistens, der ultimativt medfører, at nervecellerne ikke fungerer optimalt.
Der er to dominerende demensformer: vaskulær demens og Alzheimers. Begge former er man i øget risiko for ved diabetes, men Jørgen Rungby og hans kolleger vurderer, at det især er vaskulær demens eller blandingsformer, der optræder mere hyppigt ved diabetes.
Specialer arbejder sammen for at finde behandling
Vaskulær demens skyldes forstyrrelser i hjernens blodforsyning og opstår bl.a. med baggrund i små (tilsyneladende ufarlige) blødninger eller blodpropper i hjernen, som mange med diabetes oplever.
"Hvis vi kan stabilisere kredsløbet i hjernen, kan vi måske gøre en forskel. Vi skal mindske stressen i hjernen. Desværre er der kun én ting, vi ved, i dag virker mod tidlig svækkelse af de kognitive evner, og det er motion. Det skyldes formentlig, at inflammationen i kroppen og hjernen bliver nedsat, når vi bevæger os," forklarer Jørgen Rungby, der håber, at den succes, som diabetesbehandlingen har opnået, når det gælder hjerte-kar-sygdom, nu vil blive overført til diabetesrelaterede kræftformer og demens.
Fokus på både blodsukkerniveau, blodtryk og kolesteroltal har givet pote og betyder altså færre dødsfald som følge af hjerte-kar-sygdom.
"Den samme succes, arbejder vi for, skal ske, når det gælder diabetesrelateret kræft og demens. Samarbejdet mellem de specialer, der behandler diabetes, demens og kræft er derfor tæt for netop at kunne finde frem til behandling. Vejen dertil handler især om meget tidlig opsporing og tidlig intensiv behandling ved diabetes," siger Jørgen Rungby.