​Bekymringer, kontroltab, udbrændthed. At leve med en kronisk sygdom kan føre til negative tanker og dårlig psykisk trivsel.

Flere undersøgelser har vist, at fænomenet er ganske udbredt blandt personer med diabetes. Det har fået navnet diabetes-stress. 

Nu viser en undersøgelse blandt personer med diabetes i Danmark, at knapt 1 ud af 3 voksne oplever høj grad af diabetes-stress. Godt 18.000 voksne med diabetes har besvaret undersøgelsen.

”Diabetes-stress er en helt normal psykisk reaktion, men det betyder ikke, at den forsvinder af sig selv. Vi ved fra forskning, at diabetes-stress kan blive værre over tid og kan udvikle sig til udbrændthed, hvis den ikke behandles,” siger forsker Vibeke Stenov, som er ekspert i diabetes-stress.

Risiko for stort mørketal​​

Hun er ikke overrasket over tallene og vurderer, at der endda kan være et stort mørketal blandt de unge voksne.

”Kun 10 pct. af de 19-39-årige har besvaret undersøgelsen, og det er virkelig lavt. Vi ved fra andre undersøgelser – både nationalt og internationalt – at især yngre og kvinder oftere har diabetes-stress. Derfor vil jeg vurdere, at tallet sandsynligvis er endnu højere,” fortæller hun.

I undersøgelsen scorer 38 procent i denne aldersgruppe højt på diabetes-stress. Det er den største andel blandt alle aldersgrupper i undersøgelsen. 

Ser man på fordelingen mellem køn, er det 35 procent af kvinderne og 29 procent af mændene, der oplever høj diabetes-stress.

Kontrol, frygt og stigmatisering​​

Forskning viser, at diabetes-stress kan påvirke både den psykiske og fysiske sundhed. Høj diabetes-stress hænger sammen med en lavere livskvalitet og et højere langtidsblodsukker, som er et mål for, hvordan blodsukkerniveauet er. Et højt langtidsblodsukker kan øge risikoen for følgesygdomme.

Igennem sin forskning har Vibeke Stenov haft mange samtaler med personer, som oplever diabetes-stress.

De fortæller om den mentale byrde, som det kan være konstant at håndtere diabetes. Om magtesløsheden, når det ikke lykkes, som man ønsker, og om bekymringen for følgesygdomme eller lave blodsukre med alvorlige konsekvenser.

Diabetes-stress kan også hænge sammen med stigmatisering og fordomme i samfundet. Man kan føle sig overvåget af familie, venner og bekendte, som tilbyder velmenende - men misforståede - råd om, hvad man bør og ikke bør gøre. 

Samtidig kan man mangle både ord og rammer til at tale om den psykiske trivsel. Det gælder også i mødet med lægen eller sygeplejersken.

”Mange synes, det er virkelig rart, at behandleren spørger til det psykiske. De fortæller, at det er vigtigt for dem at blive set som et helt menneske, og ikke kun tal på en skærm,” siger Vibeke Stenov.

Kan spejle sig i hinanden

Hun har udviklet flere værktøjer til sygeplejersker, der møder personer med diabetes-stress. Værktøjerne kan hjælpe med at opspore problemet - og dernæst mindske det. 

Finder sygeplejersken, at en person har høj diabetes-stress, kan vedkommende henvise til et gruppeforløb på Steno Diabetes Center Copenhagen. Her mødes deltagerne og deler deres tanker og oplevelser med hinanden.

”Italesættelsen kan være en hjælp i sig selv, da mange slet ikke vant til at sætte ord på deres bekymringer. Et vigtigt element er også at møde andre i samme situation. Det gør, at man kan spejle sig i andre, og man føler sig mindre alene med sine bekymringer,” siger Vibeke Stenov.

Læs hele undersøgelsen ”Trivsel og tilfredshed blandt patienter med diabetes” hos Videncenter for Diabetes.

Undersøgelsen er lavet af CPI – Center for Patientinddragelse.​