Flere nye lægemidler er dukket op i de senere år, som giver håb om helt at få bugt med kronisk nyresygdom, som cirka 10 procent af den voksne befolkning lider af.
Det nyeste skud på stammen er Ozempic. Medicinen viser sig nu også at kunne gøre noget godt for nyrerne – og altså ikke bare for vægt, blodsukkerregulering og hjertekarsygdom. Det viser studiet FLOW, der 24. maj blev præsenteret på den europæiske nyrekonference ERA (European Renal Association) og offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine.
Overlæge og forskningsleder på Steno Diabetes Center Copenhagen, Peter Rossing, der også er professor på Københavns Universitet, var med til at præsentere Novo Nordisk-studiet i Stockholm. Han er førsteforfatter på designet af studiet, der blev afbrudt i oktober 2023, da resultaterne var så overbevisende, at det ville være uetisk at fortsætte.
På den europæiske nyrekonference ERA i Stocholm var Peter Rossing med til at præsentere resultaterne af det overbevisende studie.
"Det er et usædvanligt studie, fordi konklusionerne er så klare. Det er også første gang, at vi ser, at denne type af diabetesmedicin - GLP1-receptor agonister som Ozempic - have en beskyttende effekt på nyrefunktionen. I forvejen vidste vi jo, at Ozempic har effekt på både blodsukkerregulering, vægttab og hjertekarsygdom. Vi har altså lægemidler nu, der kan vildt mange ting – det er fantastisk," siger Peter Rossing og hæfter sig ved udsigten til at have endnu flere effektive lægemidler at gøre brug af til nyrepatienter og diabetespatienter med nyresygdom.
De øvrige lægemidler, der i de senere år er kommet frem, er især indenfor medicinklassen SGLT-2-hæmmere og stoffet finerenon. SGLT-2-hæmmere kan sænke blodsukkeret og virker både på hjertekarsygdom og nyrer. Finerenon har ligeledes en beskyttende effekt på nyrefunktionen og nedsætter forekomst af hjertekarsygdom hos personer med type 2-diabetes og nyresygdom.
Udfordringen: Hvem skal have hvilken medicin?
Som internationalt anerkendt forsker og endokrinolog er Peter Rossing med til at følge, hvordan den nye viden bliver omsat til forbedret behandling. Det gør han ved at bidrage til guidelines på området og som formand for Dansk Diabetes Database, hvor han kan følge med i, hvilken medicin der bliver udskrevet.
"Hvordan de enkelte lægemidler skal bruges og hvem, der skal have dem, det skal vi nu finde ud af. Vi ved ikke, om alle skal have den samme medicin som en pakkeløsning. Det er både dyrt og måske uhensigtsmæssigt. Vi vil gerne have individuelle løsninger og arbejder mere og mere henimod at finde frem til den helt rette medicin til den rette patient. Det er udfordringen nu. Men det er helt utrolig glædeligt, at vi får flere og flere muligheder for at forsøge at undgå, at folk udvikler alvorlig nyresygdom. Vi nærmer os mere og mere at kunne sige, at nyresygdom kan blive udryddet i stort omfang," siger Peter Rossing, der også er leder af komplikationsforskningen på Steno.
FLOW er det første nyrestudie med semaglutid for personer med type 2-diabetes. Effekten af semaglutid (det virksomme stof i Ozempic) hos personer, der ikke har type 2-diabetes, men overvægt og hjertekarsygdom, undersøges i andre og mindre studier.
Om Peter Rossing - Overlæge og leder af komplikationsforskningen på Steno Diabetes Center Copenhagen
- Professor ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet
- Medlem af styregruppen for de kliniske fase 3-studier: Figaro, Fidelio, DAPA-CKD, FLOW
- Formand for Dansk Diabetes Database
- Forskningsprofil
Har modtaget et utal af hædersbevisninger for sin forskning i diabetes og nyresygdom, bl.a.:
- Nyreprisen i 2023 (Nyreforeningens pris)
- European Hormone Medal i 2022
- Golgi-prisen i 2016
- Minkowski-prisen i 2005 som yngre forsker.
- Peter Rossing er også på Clarivates liste over Highly Cited Researchers i 2023. Clarivate er et britisk-amerikansk børsnoteret analysefirma.