"Som forsker drømmer man om, at ens arbejde gør en forskel og får betydning for de personer, som døjer med sygdommene. Det er jo det, man håber på".
Sådan indkapsler 60-års fødselaren Peter Rossing, forskningschef og overlæge på Steno Diabetes Center Copenhagen, drivkraften bag en imponerende forskerkarriere, som indtil videre spænder over mere end 25 år.
Med mere end 750 videnskabelige artikler og verdensomspændende forskningsprojekter har Peter Rossing sat sit præg på forskning og behandling af diabetes og nyresygdomme verden over.
Forskningschefen selv peger på, at der altid står flere gode kræfter bag forskningsprojekter.
"Det er en holdindsats, at vi som forskningsgruppe på Steno Diabetes Center Copenhagen leverer vigtige forskningsresultater. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi har fantastiske folk, gode rammer og midler. Jeg plejer at sige det sådan, at jeg jo bare er dirigenten for et ualmindeligt godt orkester".
Aktiv i klinikken
Det er kendetegnende for Peter Rossing, at han har begge ben plantet solidt på jorden, selvom han både nationalt og internationalt har skudsmål som en af verdens førende diabetesforskere og et fagligt fyrtårn.
Man skal ikke have tilbragt mange minutter i forskningschefen selskab, før man opdager, at han, med et stærkt personligt drive, oprigtigt er optaget af, at forskning og behandling skal komme patienterne til gode. Han taler både nærværende og engageret om forskning, som skal gøre en forskel for patienterne.
I en travl hverdag som forskningschef lægger Peter Rossing også vægt på, at han som overlæge fortsat ser patienter i klinikken på Steno Diabetes Center Copenhagen.
"For at kunne udføre mit arbejde godt som forskningschef, er det vigtigt for mig også at komme i klinikken og tilse patienter. Det gør, at jeg er bedre til at forstå de kliniske udfordringer og problemer. Det kan jeg tage med tilbage til forskningen, som så skal bringe løsninger tilbage til klinikken. Den cyklus er vigtig og en stor styrke ved konstruktionen på Steno Diabetes Center Copenhagen – at vi har en tæt kobling mellem vores forskning og klinik. Vi vil med vores forskning på Steno gerne skabe resultater og løsninger, der kan bruges indenfor både diabetes og andre kroniske sygdomme".
Store fremskridt
Peter Rossings karriere har også været præget af, at der er sket enorme fremskridt inden for behandling af både diabetes og nyresygdom. .
"Der er virkelig sket meget. Da jeg var medicinstuderende, havde forskere lige opdaget, at blodtrykssænkende medicin var godt til behandling af patienter med diabetisk sygdom. Men vi har taget kvantespring siden, og jeg føler mig heldig at have fået lov til at være involveret i de kliniske forsøg, som har bragt os dertil, hvor vi er i dag", siger Peter Rossing.
De store banebrydende forskningsresultater kom i årene omkring 2015, hvor forsøg med behandling af diabetespatienter med SGLT2-hæmmere og GLP-1-receptoragonister viste resultater, som skulle komme til fundamentalt at ændre behandling og prognoser for patienter.
"Jeg er stolt af at have deltaget i flere forskningsprojekter, der har ledt til behandlingsændringer for patienter med diabetes og kronisk nyresygdom. Mange af disse store internationale studier har også inkluderet danske patienter fra Steno Diabetes Center Copenhagen og haft betydning for ændringer i guidelines", siger Peter Rossing.
Epokegørende forskning
De mange forskningsresultater henover årene er ikke gået ubemærket hen i omverdenen.
Internationale og nationale udmærkelser pryder forskningschefen kontor på Steno Diabetes Center Copenhagen. Peter Rossing fremhæver selv nogle af de priser, som henover årene har haft en særlig betydning for ham: Minkowski Prisen og Golgi Prisen som begge uddeles af EASD, European Association for the Study of Diabtes, som er den europæiske sammenslutning af diabetesforskere. Også æresprisen European Hormone Medal, som uddeles af European Society of Endocrinology (ESE) og dermed europæiske endokrinologer betød noget særligt. Netop fordi den blev givet for årtiers arbejde med at finde bedre behandlingsmuligheder for personer med nyresygdom.
Tidligere i år blev den nok mest prestigefyldt pris tildelt Peter Rossing.
Han fik Hagedorn Prisen 2025 for "epokegørende forskning" inden for sendiabetiske komplikationer. I motivationen hed det blandt andet:
"Peter Rossing anerkendes for sin fremragende videnskabelige indsats for mennesker med kronisk nyresygdom. Hans forskning i den kliniske håndtering af diabetisk nefropati har ført til godkendelse af nye lægemidler og behandlingsprincipper, som har medført faldende dødelighed og sygdomsbyrde. Hans forskning har været skelsættende og været med til at sikre Danmarks fortsatte førerposition inden for den intern medicinske forskning".
Håb for fremtiden
Peter Rossing er også håbefuld for fremtidens forskning omkring diabetes og nyresygdomme.
"Der er alt mulig grund til at være optimistisk for fremtiden og behandlingen af kroniske sygdomme. Ligenu står vi lidt på tærsklen til endnu en revolution af diabetesbehandlingen, hvor vi kan se, at type-2 diabetes hos nyopdagede patienter kan behandles meget effektfuldt med SGLT2-hæmmere, GLP-1-receptoragonister og finerenon. Det fremtidige mål vil være at behandle sygdommen væk, når først den er diagnosticeret. Det er realistisk og vil også betragteligt reducere antallet af komplikationer, herunder hjerte- og nyresygdom. Jeg håber, at der ikke er flere komplikationer tilbage til diabetes, når jeg engang er færdig med min karriere. Og så håber jeg, at man i fremtiden vil se, at vores forskning og sundhedsfremmeforskning kommer til at spille endnu mere sammen med vores kliniske arbejde".