Signe Schmidt, seniorforsker og teamleder på Steno Diabetes Center Copenhagen, modtager i dag ”DDA-Funded Scientist Award 2021”.
Prisen uddeles af Danish Diabetes Academy til en forsker med potentiale til at blive i verdensklasse inden for sit felt.
I sin forskning har Signe Schmidt fokus på at finde nye metoder til at forbedre blodsukkerregulering og livskvalitet i hverdagen med diabetes.
Hun har blandt andet forsket brugen af glukagon som et alternativ til at indtage sukker, når man som person med diabetes oplever lavt blodsukker. Derudover arbejder hun med udviklingen af en kunstig bugspytkirtel, som automatisk kan holde blodsukkeret i balance.
Du kan læse mere om Signe Schmidts forskning og baggrunden for, at hun modtager prisen, hos Danish Diabetes Academy.