Ros til nyt hospitalsbyggeri

​​Det nye Steno Diabetes Center Copenhage​n i Herlev får fire hjerter ud af seks i Politiken.

Vent...

​"Tænk, at det findes, et hospital man ikke straks ønsker at forlade". Sådan skriver Politikens arkitekturanmelder Karsten S. Ifversen om det nye Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) i Herlev.

Hospitalet, der blev indviet 10. november, får fire ud af seks hjerter i Politikens anmeldelse.

Anmelderen beskriver blandt andet, hvordan SDCC er et godt bud på helende sundhedsbyggeri:

"Der er indre tagteressase og fire gårdhaver med hver deres tema, legehave, stillehave, træningshave og spiselig have. Det er alt sammen en del af den sammenfletning mellem rekreation, behandling og et sundt arbejdsmiljø, som udgør tankerne bad den helbredende arkitektur".

Man føler sig hjemme

Anmelderen skriver også, at "som person med diabetes vil man hurtigt kunne føle sig hjemme og velkommen".

Direktør Allan Flyvbjerg er stolt af anmeldelsen på SDCC's vegne.

"Det er jo lige præcis det, vi gerne ville opnå med det her byggeri, så det er et dejligt skulderklap at få. Vi skal huske, at der er tale om et hospital, som skal leve op til uendelig mange lovmæssige krav og så kan vi samtidig bryste os af at kunne skabe en atmosfære, som netop er behagelig og indbydende og på brugernes præmisser."

Læs Politikens anmeldelse ​ (bag betalingsmur)


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor