SDCC ansætter erfaren stabschef

​Tina Olsen tiltræder d. 1. oktober som ny stabschef. Hun kommer fra en stilling som stabschef på Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse i Region Sjælland. 

Vent...

Det er en erfaren stabschef med et stort engagement i den offentlige samfundsopgave med at skabe værdi for brugerne, der tiltræder som ny stabschef på Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC). Tina Olsen kommer fra en stilling som stabschef på Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse i Region Sjælland. Hun har været i Region Sjælland siden 2016 og har tidligere haft en række lederstillinger bl.a. som kontorchef i SKAT.


”Jeg brænder for, hvordan vi kan løse den vigtige opgave med at skabe en veltilrettelagt offentlig administration, der er tæt på brugerne og til gavn for brugerne. Derfor glæder jeg mig rigtig meget til at tiltræde som stabschef på SDCC, hvor brugerinvolvering og tæt kontakt med personer med diabetes i både behandling og organisering er en del af organisationens DNA,” siger Tina Olsen.

”Jeg ser frem til sammen med staben at arbejde for, hvordan vi kan forstærke vores fokus på som administration at skabe værdi for den enkelte med diabetes. Jeg kommer til SDCC med erfaring i – og et godt blik for – hvad organisatoriske beslutninger betyder for brugere såvel som for medarbejdere og samarbejdspartnere, og jeg vil med en positiv tilgang og godt humør byde ind med at styrke det fælles og det tværfaglige samarbejde,” fortsætter hun. 


Vigtig erfaring til et nyt kapitel for SDCC
Det er et bredt og tværfagligt sammensat ansættelsesudvalg, der enstemmigt pegende på Tina Olsen som den rette kandidat som ny stabschef. Ud over erfaring fra sundhedsvæsnet og stort engagement i den offentlige sektor, kommer Tina Olsen også med en baggrund som cand.jur. 

”Tina er den helt rette til den vigtige stilling som stabschef. Hun kommer med en række kompetencer, vigtig erfaring og stort engagement, og sammen med staben bliver hun et stort aktiv i at understøtte SDCCs udvikling her på tærsklen til et nyt kapitel i hospitalets mangeårige historie, hvor vi i november flytter til nye, topmoderne fysiske rammer og fra 2022 skal implementere hospitalets nye 10-årig strategi. På vegne af hele SDCC glæder jeg mig rigtig meget til at byde hende velkommen,” siger direktør Allan Flyvbjerg. 

Tina Olsen vil i sin funktion indgå som et fast medlem af SDCCs chefgruppe. Hun tiltræder d. 1. oktober.  



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor