SDCC deltager på Åbent Hospital-dagen med udendørs guidet gåtur

​Vær med til udendørs guidet tur med besøg i taghaven på Steno Diabetes Center Copenhagen i Herlev den 5. september 2021 og få et indblik i historien bag byggeprojektet, mulighederne og tilbuddene på Danmarks største diabeteshospital. 

Vent...

SDCC er et af de hospitaler i Regionen Hovedstaden, som deltager på Åbent Hospital-dagen søndag d. 5. september. Ca. 3 år er gået fra Arkaden blev fjernet på Herlev matriklen for at gøre plads til et nyt diabeteshospital. Til november flytter Steno Diabetes Center Copenhagen ind i de nye rammer.  

Det er desværre ikke muligt at invitere indenfor på Åbent Hospital-dagen den 5. september, men vi tilbyder i stedet en guidet tur rundt om bygningen og besøg i taghaven øverst oppe. Herfra kan man kigge ned i de 4 gårdhaver og få en fornemmelse af indretningen af diabetesklinikken.

Guider på gåturen vil enten være direktør Allan Flyvbjerg eller uddannelseschef Ulla Bjerre-Christensen, som fortæller historien bag byggeprojektet, og hvad SDCC kan tilbyde de ca. 11.000 børn og voksne med diabetes, som bliver tilknyttet hospitalet fra november 2021.

Gåturen varer ca. 30 - 40 min. og man tilmelder sig via dette link


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor