Foto: Det er nemmere at kontrollere blodsukker under motion, hvis unge mennesker med type 1-diabetes altid har styr på, hvor intensivt de træner, siger ph.d. Emilie Bundgaard Lindkvist.
Moderne insulinpumper letter hverdagen for mange unge med type 1-diabetes. Men når de tager træningstøjet på og pulsen stiger, så bliver reguleringen af blodsukkeret stadigt meget uforudsigelig for de fleste. Det fortæller læge og forsker Emilie Bundgaard Lindkvist, som netop har forsvaret sin ph.d. på Steno Diabetes Center Copenhagen.
I sin forskning har hun undersøgt, hvordan automatiske insulinleveringssystemer (AID) fungerer i praksis for unge med type 1-diabetes. Hendes forskning viser, at teknologien gavner stort set alle brugere, men motion er en udfordring for blodsukkerreguleringen, mens de er i gang.
“Selvom de unge følger retningslinjerne for, hvordan man skal håndtere træning, så har de desværre en temmelig stor risiko for at udvikle lavt blodsukker. AID-systemerne kan stadig ikke helt følge med i realtid, så folk er nødt til at forberede sig inden træning og måske have små portioner kulhydrat i lommen under træning,” siger Emilie Bundgaard Lindkvist.
Træningsintensitet betyder meget
Et vigtigt fund i hendes studier er, at kroppen reagerer forskelligt afhængigt af, hvilken type træning de unge udfører, og hvor intensivt de motionerer. Ved moderat træning oplevede mange af deltagerne lavt blodsukker undervejs.
”Når man træner, er der større risiko for at ens blodsukker falder hurtigt, og der er typisk en forsinkelse af blodsukkersensorens målinger på op til 15. min. Derfor reagerer den automatiske insulinpumpe måske ikke helt hensigtsmæssigt og får ikke stoppet tilførslen af insulin hurtigt nok,” siger Emilie Bundgaard Lindkvist.
Ved mere intensiv træning kunne deltagernes blodsukker først stige og derefter falde.
”Ens blodsukker kan stige under intens træning, for eksempel på grund af en øget produktion af adrenalin. Det er den klassiske ’fight-or-flight’-tilstand, hvor adrenalin gør, at der er masser af sukker til rådighed, når du laver noget meget intenst. De automatiske insulinpumper ser denne stigning og vil give insulin, men det bliver ofte for meget, for så snart træningen er overstået, vil niveauet af adrenalin og blodsukker falde af sig selv,” forklarer Emilie Bundgaard Lindkvist.
Hjælper at kende sin egen krop
De nyeste systemer har indbyggede funktioner (modes), som kan tændes for, og som sænker insulintilførslen. Men de stopper den ikke helt. Så selvom de unge har adviseret deres pumper i god tid, kan de godt finde på at give insulin, mens de er i gang med at træne, fortæller hun.
”De fleste ved godt, at teknologien endnu er lidt mangelfuld, og pumperne kan være vanskelige at regulere optimalt. Men det hjælper at kende sin egen krops reaktion på motion, og hvis man er bevidst om, hvilken type motion man dyrker. For et ungt menneske går det selvfølgelig lidt ud over den spontane træning, fordi det kræver struktur og planlægning,” siger hun.
Emilie Bundgaard Lindkvist understreger, at brugernes egen indsats og interaktion med systemet fortsat spiller en stor rolle, og her gælder de gængse råd om, hvornår man skal aktivere sportsmode, reducere måltidsinsulin og evt. indtage kulhydrat (se faktaboks).
Fortsæt med motion
Motion skal de unge endelig fortsætte med, understreger Emilie Bundgaard Lindkvist.
”Vi kan se, at de unge mennesker har en bedre blodsukkerkontrol i døgnet efter, at de har dyrket motion, så alle skal endelig fortsætte med at dyrke motion. Jeg håber dog, at vi med denne type forskning kan være med til at forme nogle gode retningslinjer, så det bliver nemmere at træne.”
Hun opfordrer brugerne til at spørge behandlere og fagprofessionelle ind til, hvordan de bedst kan få styr på blodsukkeret og indstille de automatiske insulinpumper så korrekt som muligt under motion.