​​Foto: "Semaglutid er ikke godkendt til blodsukkerbehandling ved type 1-diabetes, men vi kan se, at det allerede bliver brugt i den virkelige verden," siger Puriya Daniel Yazdanfard. Han er førsteforfatter til et nyt studie om effekten og sikkerheden ved brug af semaglutid for personer med type 1-diabetes.

​

Semaglutid og andre GLP-1-midler har de seneste år ændret behandlingen af type 2-diabetes og svær overvægt. Men for personer med type 1-diabetes er lægemidlet ikke godkendt til behandling af blodsukkeret.

Alligevel er der sket en kraftig stigning i, hvor mange mennesker med type 1-diabetes, som får udskrevet GLP-1-lægemidler i Danmark som tillægsbehandling til insulin. Årsagen er typisk overvægt, insulinresistens og højt insulinbehov, som også fylder mere i behandlingen af type 1-diabetes.

Nu har danske forskere undersøgt effekten og sikkerheden af lægemidler med indholdsstoffet semaglutid i et landsdækkende registerstudie, som netop er publiceret i The Lancet Regio​nal Health – Europe. Studiet omfatter 879 personer med type 1-diabetes, som startede behandling med semaglutid i perioden 2018 til 2023, og sammenligner dem med matchede personer med type 1-diabetes, som ikke fik semaglutid.

Studiet viste en forbedring i langtidsblodsukker (HbA1c), uden at de så ud til at have en øget risiko for hospitalsindlæggelser på grund af syreforgiftning af blodet ved mangel på insulin (ketoacidose) eller ekstremt lavt blodsukker (hypoglykæmi). Det fortæller førsteforfatter Puriya Daniel Yazdanfard, som er ph.d. ved Steno Diabetes Center Copenhagen.

”Resultaterne er både beroligende og lovende for patienterne. Der er behov for supplerende behandlinger til mennesker med type 1-diabetes, som kan forbedre vægt og blodsukkerkontrollen uden at give alvorlige bivirkninger. Men da det er et registerstudie, er der behov for mere viden fra den kliniske hverdag, før vi kan være helt sikre, hvordan GLP-1-midlerne bør anvendes,” siger Puriya Daniel Yazdanfard.

Næsten en fordobling

Ifølge Diabetesforeningens side diabetestal.dk lever godt 36.000 danskere lever med type 1-diabetes. De seneste tal fra 2025 viste, at 9,5 pct. af dem i løbet af et år fik udskrevet et GLP-1-præparat i en kortere eller længere periode.

I registerstudiet har forskerne alene fokuseret på lægemidler med semaglutid, som kraftigt dominerer det danske marked for GLP-1-behandling. Data er ikke helt sammenlignelige med Diabetesforeningens tal, da forskerne var mere restriktive med kriterierne for en type 1-diagnose. Men også her er tendensen tydelig, at flere og flere personer med type 1-diabetes får GLP-1-behandling, selvom det ikke er godkendt som behandling mod selve sygdommen.

Forskerne fandt, at der i gennemsnit var 879 personer, som opstartede GLP-1-behandling i perioden 2018-2024. Efterfølgende har Puriya Daniel Yazdanfard dog trukket tallene for 2025, og fandt næsten en fordobling af personer til ca. 1.600. Han påpeger, at den kraftige stigning hænger sammen med et klinisk behov.

”Semaglutid er ikke godkendt til blodsukkerbehandling ved type 1-diabetes, men vi kan se, at det allerede bliver brugt i den virkelige verden. Det er interessant, fordi mange personer med type 1-diabetes lever med overvægt, insulinresistens og vanskeligheder ved at opnå god blodsukkerkontrol trods moderne behandlinger,” siger han.

Forbedring af blodsukker

Studiet viser, at HbA1c faldt med gennemsnitligt 5,7 mmol/mol i de første seks måneder efter opstart med semaglutid blandt de personer, der fortsatte behandlingen. Herefter lå niveauet stabilt i op til to års opfølgning. I kontrolgruppen var HbA1c stort set uændret i samme periode.

Faldet var størst blandt personer, der havde det højeste HbA1c ved behandlingsstart. Således registrerede forskerne fald på over 8.7 mmol/mol. Forskerne så også et fald i den mængde insulin, der blev indløst på recept, efter opstart med semaglutid, hvilket peger på en mulig insulinbesparende effekt.

“Et fald i HbA1c på den størrelse er klinisk relevant, især når vi ser det hos mennesker, som i forvejen lever med en kompleks behandling og ofte har svært ved at nå deres blodsukkermål. Semaglutid kan på den måde måske blive et nyttigt supplement for nogle patienter,” siger han.

Lovende tegn fra klinikken

Flere kliniske studier skal nu være med til at afklare, hvilken rolle semaglutid og beslægtede behandlinger kan få i behandlingen af type 1-diabetes.

På Steno Diabetes Center Copenhagen er forskere ved at færdiggøre et observationsstudie med 82 personer med type 1-diabetes og overvægt, som er startet i behandling med semaglutid. Studiet følger blandt andet vægt, HbA1c, insulinbehov, CGM-mål, puls, lever- og nyre-tal, samt hvor mange der stopper behandlingen undervejs. Resultaterne er endnu ikke publiceret, men ifølge forskerne ser de foreløbige fund lovende ud og kan være med til at pege på, hvilke patienter der potentielt kan have gavn af behandlingen.

Det mere fyldestgørende svar skal blandt andet komme fra det igangværende Steno 1-studie, hvor forskere fra diabetesambulatorier i Danmark, Grønland og Færøerne undersøger, om nye lægemidler og mere ambitiøse behandlingsmål kan reducere risikoen for følgesygdomme hos personer med type 1-diabetes. Studiet skal inkludere 2.000 deltagere og tester blandt andet semaglutid sammen med andre lægemidler, der allerede har vist gavnlige effekter hos personer med type 2-diabetes. Målet er især at afklare, om behandlingen kan mindske risiko-en for hjerte-kar- og nyresygdom hos personer med type 1-diabetes.

​