Kan sund livsstil hos gravide med højt BMI påvirke barnets gener?

​En ny undersøgelse viser, at ændringer i kost- og motionsvaner hos gravide med et BMI over 30 også kan ændre fostrets gener og dermed påvirke det lille barns sundhed. Studiet er enestående, og en opfølgning er derfor på vej for at undersøge, om morens livsstilsændringer også på lang sigt 'programmerer' barnet for bedre sundhed.    

Vent...

En gravid med et BMI over 30 kan ændre generne hos sit foster ved at ændre kost- og motionsvaner under graviditeten. Ændringerne sker i de gener, der regulerer barnets stofskifte, fedtvævets udvikling samt frigivelse af insulin, og dermed kan den gravides livsstilsændringer med stor sandsynlighed påvirket sundheden, og ikke mindst risikoen for udvikling af type 2-diabetes, hos barnet fremover. 

Det viser en ny undersøgelse fra Lunds Universitet, der er lavet i samarbejde med bl.a. Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) og Rigshospitalet og netop offentliggjort i tidsskriftet Diabetes. 

”Undersøgelsen underbygger vores tese om, at livsstilen i graviditeten har en afgørende betydning for barnets fremtidige sundhed og, at sammenhængen især skyldes de epigenetiske ændringer, der sker hos fostret”, siger Allan Vaag, overlæge og forskningsleder på SDCC.

Forskerne påviste epigenetiske ændringer i 370 ud af 379 steder i genomet hos børnene. Epigenetiske ændringer foregår i cellerne og bliver udløst af ændringer i aktiviteten af de molekyler, der binder sig til DNA’et. 

Herefter undersøgte forskerne, hvordan ændringerne påvirkede børnenes sundhed gennem tre undersøgelser frem til børnene var tre år. I en række tilfælde var der en sammenhæng mellem de epigenetiske ændringer og væksten i BMI fra fødslen frem til en alder på 3 år.

”De påviste ændringer og sammenhænge sandsynliggør, at barnets sundhed og BMI kan blive påvirket af morens livsstilsændringer,” siger Kirsten Nørgaard, professor og forskningsleder på SDCC og understreger dog, at studiet ikke kunne påvise en direkte sammenhæng.

Lovende resultater – opfølgning er vigtig

Studiet fra Lunds Universitet bygger på tidligere resultater fra det såkaldte TOP-studie. Det blev igangsat og udført af overlæge på Rigshospitalet, Kristina Renault, og medarbejdere for mere end 10 år siden, og er internationalt anerkendt som et af de største og vigtigste studier af betydningen af livsstilsintervention overfor gravide kvinder med højt BMI. 

Der er en stærkt stigende opmærksomhed på sammenhængen mellem miljøet i fostertilværelsen og barnets senere sundhed, og der er derfor planlagt et stort opfølgningsstudie af både de mødre og børn som indgik i TOP-studiet. Opfølgningsstudiet vil blive udført som et samarbejde mellem Rigshospitalet, SDCC og Lunds Universitet.

”Det kommende studie vil give os viden om effekterne på lang sigt – om morens livsstilsændringer i graviditeten kan programmere for øget sundhed mange år frem for barnet. Det vil også give os viden om, hvordan vi bedst finder frem til de mennesker, der har størst risiko for at udvikle sygdom senere i livet på grund af uhensigtsmæssige påvirkninger i graviditeten,” fortæller Allan Vaag.   

Kristina Renault siger om opfølgningen af hendes tidligere studie:

”Øget fysisk aktivitet og en sund diæt under graviditeten kan reducere vægtforøgelsen hos moren og modvirke de risici, der er forbundet med et højt BMI. Det faktum, at børnenes muskelmasse også syntes at stige, og at DNA fra navlestrengen viste epigenetiske ændringer antyder en potentiel gavnlig programmeringseffekt fra en sund livsstil på børnenes sundhed på lang sigt. Derfor er et opfølgende studie utrolig relevant, da vi her har en unik mulighed for at få viden på et område, der kan få stor betydning fremover.” 


Fakta om undersøgelsen

Den netop publicerede artikel er baseret på et studie ledet af Charlotte Ling, professor på Lunds Universitet. I Danmark har både SDCC, Rigshospitalet og Hvidovre Hospital medvirket til designet og udførelsen af studiet. Derudover bygger studiet videre på TOP-studiet udført af overlæge, dr.med., Kristina Renault, Rigshospitalet.

425 gravide kvinder med et BMI over 30 deltog i studiet.De blev delt op i tre grupper:
  • Gruppe 1 ændrede både kost- og motionsvaner. De blev tilskyndet til at bruge skridttæller og gå 11.000 skridt om dagen samt om at følge en diæt baseret på Middelhavskost med 1200–1675 kalorier om dagen.
  • Gruppe 2 ændrede motionsvanerne.
  • Gruppe 3 ændrede ikke vaner og fungerede som kontrolgruppe

Efter fødslen undersøgte forskerne navlestrengsblodet hos 208 af de nyfødte babyer for at se, om der var sket epigenetiske ændringer.   

Sådanne ændringer opstod i 370 gener på i alt 379 steder i genomet hos børn, hvis mødre havde ændret livsstil med øget motion eller både øget motion og kostændringer.  Flere af de gener, der havde ændret sig, regulerer stofskiftet, fedtvævets udvikling og frigivelse af insulin. Tidligere forskning har vist, at flere af de ændrede gener er knyttet til risikoen for at udvikle type 2-diabetes.

Børnene blev efter fødslen undersøgt tre gange, henholdsvis da de var 9, 18 og 36 måneder gamle. Ud af de 397 påviste epigenetiske ændringer forbundet med livsstilen i graviditeten, fandtes der yderligere for i alt 22 af disse ændringer en sammenhæng med væksten i BMI fra fødslen frem til en alder på 3 år. 

Læs forskningsartiklen i tidsskriftet Diabetes:





Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor