Svensk forskning kan sætte en stopper for mislykket Metformin-behandling

​Type 2-diabetes behandles ofte med det velprøvede og billige lægemiddel Metformin. Desværre får nogle aldrig gavn af behandlingen og oplever bivirkninger som kvalme og mavesmerter. Nu har forskere på Lund Universitet identificeret en gruppe biomarkører, som kan forudsige, hvem der har nytte af lægemidlet.

Vent...

​Professor Charlotte Ling (til venstre) og postdoctoral fellow Sonia García-Calzón står i spidsen for studiet, der har potentiale til forbedre behandlingen af type 2-diabetes.

​Kvalme, mavesmerter og frustrationen over en behandling, som ikke virker. Det er desværre realiteten for nogle personer med type 2-diabetes, når de begynder i behandling med Metformin.

Det ellers velprøvede og billige lægemiddel er oftest førstevalg, hvis kost og motion ikke længere kan stå alene. Alligevel oplever cirka en tredjedel, at de aldrig opnår den ønskede virkning af medicinen i form af et nærnormaliseret blodsukker. Dertil kommer de mulige bivirkninger, som for cirka fem til ti procent bliver så svære, at de må stoppe med behandlingen.

Nu har forskere på Lund University Diabetes Centre med professor Charlotte Ling og postdoctoral fellow Sonia García-Calzón i spidsen gjort et fund, som har potentiale til at hjælpe de mange mennesker, som er ude for en mislykket behandling med Metformin.

Ved hjælp af blodprøver har de identificeret en gruppe epigenetiske biomarkører, som kan forudsige, hvem der vil få den ønskede virkning af Metformin-behandlingen, og hvem der vil opleve bivirkninger.

Stort potentiale

Studiet er det første af sin art, og resultatet skal derfor efterprøves, før det implementeres i behandlingen. Ikke desto mindre er det et spændende fund med et stort potentiale, fortæller Allan Vaag, forskningsleder og overlæge på SDCC, som i mange år har samarbejdet med forskerne i Sverige og er medforfatter til studiet.

"Med denne viden kan du potentielt spare et halvt til et helt års mislykket Metformin-behandling og gå direkte til et andet lægemiddel. Du undgår både eventuelle bivirkninger, frustrationer over, at behandlingen ikke virker, og øget risiko for komplikationer," siger Allan Vaag.

Forskerne i Sverige har kort fortalt undersøgt blodprøver fra 363 personer med type 2-diabetes, før de begyndte i behandling med Metformin. Her studerede man de såkaldte epigenetiske ændringer for at finde ud af, om nogle af dem var særligt fremtrædende blandt de personer, som senere havde god behandlingsrespons, eller dem, som senere oplevede bivirkninger.

Allan Vaag er imponeret over, at det lykkedes at dokumentere en sammenhæng, og han vurderer, at studiet muligvis kan bane vejen for et nyt og spændende forskningsfelt.

"Jeg tror, at det kommer til at åbne en æra, hvor man vil kigge på andre behandlingsintervensioner på den samme måde. Det bliver spændende, hvad der kommer ud af det," siger han.

Studiet er netop udkommet i det ansete videnskabelige tidsskrift Science Translational Medicine og kan findes her.

 

Fakta om studiet

Titel: Epigenetic biomarkers associated with metformin response and intolerance in drug-naïve type 2 diabetes patients

Tidsskrift: Science Translational Medicine

Studietype: Retrospektivt eksplorativt pharmakoepigenetisk biomarkørstudie

Samarbejdspartnere: :  Sonia García-Calzón1*, Alexander Perfilyev1, Mats Martinell2, Monta Ustinova3, Sebastian Kalamajski4, Paul W Franks4, Karl Bacos1, Ilze Elbere3, Jussi Pihlajamäki5,6, Petr Volkov1, Allan Vaag7, Leif Groop8, Marlena Maziarz9, Janis Klovins3,10, Emma Ahlqvist8 and Charlotte Ling1, fra hhv: 1Epigenetics and Diabetes Unit, Department of Clinical Sciences, Lund University Diabetes Centre, Scania University Hospital, Malmö, Sweden, 2Department of Public Health and Caring Sciences, Uppsala University, Uppsala, Sweden, 3Latvian Biomedical Research and Study Centre, Rātsupītes Street 1, k-1, Riga, Latvia, 4 Genetic and Molecular Epidemiology Unit, Department of Clinical Sciences, Lund University Diabetes Centre, Malmö, Sweden, 5Institute of Public Health and Clinical Nutrition, Internal Medicine, University of Eastern Finland, Kuopio, Finland, 6 Clinical Nutrition and Obesity Center, Kuopio University Hospital, Kuopio, Finland, 7 Translational Type 2 Diabetes Research, Steno Diabetes Center, Copenhagen, Denmark, 8 Genomics, Diabetes and Endocrinology Unit, Department of Clinical Sciences, Lund University Diabetes Centre, Scania University Hospital, Malmö, Sweden, 9 Bioinformatics Unit, Department of Clinical Sciences, Lund University Diabetes Centre, Malmö, Sweden, 10 Faculty of Biology, University of Latvia, Riga, Latvia.

Finansiering: The Novonordisk foundation, Swedish Research Council, Region Skåne (ALF), ERC-Co Grant (PAINTBOX, No 725840), H2020-Marie Skłodowska-Curie grant agreement No 706081 (EpiHope), The Swedish Heart Lung Foundation, EFSD, Exodiab, Swedish Foundation for Strategic Research for IRC15-0067, Swedish Diabetes Foundation and, Albert Påhlsson Foundation. The funders had no role in study design, data collection, analysis and interpretation, decision to publish, or preparation of the manuscript

Interessekonflikter: Ingen

Kontakt til forskerne: sonia.garcia_calzon@med.lu.se, charlotte.ling@med.lu.se, i Danmark evt. allan.arthur.vaag@regionh.dk


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor