I Region Hovedstaden kan du blive vaccineret i et af regionens fem vaccinationscentre eller hos de praktiserende læger og apoteker, som tilbyder vaccination.
Du kan blive vaccineret for COVID-19, influenza og pneumokok på samme tid i både vaccinationscentrene, hos de praktiserende læger og apotekerne, hvis du er i målgruppe for flere af vaccinationerne.
I de regionale vaccinationscentre er det kun sundhedsfaglige medarbejdere, der står for at vaccinere.
Se adresser og åbningstider på de regionale vaccinationscentre:
Oversigt over vaccinationscentre i Region Hovedstaden
Vaccination ved praktiserende læge
Det er frivilligt, om den enkelte lægepraksis deltager i vaccinationsordningen. De praktiserende læger, som er med i ordningen, vaccinerer for både COVID-19, influenza og pneumokok.
Du kan få mere information om, hvordan det foregår på den enkelte praktiserende læges hjemmeside.
Du vælger selv, hvilken praktiserende læge du vil vaccineres hos. Det behøver ikke være din egen praktiserende læge.
På coronasmitte.dk kan du se hvilke praktiserende læger, der tilbyder vaccination
Vaccination ved apoteker
Det er frivilligt, om det enkelte apotek deltager i vaccinationsordningen. De apoteker, som er med i ordningen, vaccinerer for både COVID-19, influenza og pneumokok.
Apotekerne vaccinerer kun personer over 18 år.
Udkørende funktioner
Beboere på plejecentre og botilbud tilbydes vaccination via en udkørende funktion. Øvrige borgere, der ikke har mulighed for at forlade hjemmet og ellers ville have behov for liggende transport, kan ligeledes blive vaccineret i hjemmet. Du kan kontakte din bopælskommune for at høre, om du har mulighed for at blive vaccineret via udkørende funktion.