​Gravide, der udvikler graviditetsdiabetes, bliver sluppet af sundhedsvæsenet efter fødslen og får som regel ingen hjælp til efterfølgende at udsætte eller undgå at udvikle type 2-diabetes. Det er ellers oplagt, idet cirka seks procent af alle gravide udvikler graviditetsdiabetes og er i høj risiko for at udvikle type 2-diabetes i årene efter.  

Risikoen for type 2-diabetes er især høj 3-6 år efter graviditeten, men i denne periode er der ingen systematisk fokus på forebyggelse til målgruppen. 

​Der var kø uden for Cairo Hall for at komme ind og blive klogere på graviditetsdiabetes​ under sessionen "Causes and consequences of gestationel diabetes" på EASD.​ Foto: Jonas Vandall

”Det er en systemfejl. Vi opdager de her kvinder, når de har graviditetsdiabetes, men bagefter lader vi dem gå, for når de har født, har de ikke længere diabetes. Vi forsøger ikke at hjælpe kvinderne til at undgå at udvikle type 2-diabetes, selv om det er helt indlysende, fordi vi ved, at de her kvinder er i meget høj risiko for at få type 2-diabetes”, siger seniorforsker Karoline Kragelund fra Steno Diabetes Center Copenhagen, Afdeling for Forebyggelse, Sundhedsfremme og Samfundet. 

Hun har på den europæiske diabeteskonference EASD præsenteret resultaterne af det randomiserede forskningsprojekt Face-It, der gennem en etårig forebyggelsesindsats har forsøgt at finde frem til, hvad der virker sundhedsfremmende for kvinderne, så deres risiko for at udvikle type 2-diabetes mindskes. 

Reduktion i risikofaktorer 

I alt deltog 277 kvinder, hvoraf to tredjedele fik hjælp til ændring eller fastholdelse af sunde vaner tilpasset deres families behov og ressourcer  

Efter et år blev effekten for kvinderne evalueret. Den primære effekt blev målt på BMI. Blandt alle kvinderne resulterede interventionen ikke i lavere BMI. Men blandt de to tredjedele af kvinderne, der var overvægtige, førte interventionen til signikant lavere BMI et år efter fødslen sammenlignet med dem, der var i kontrolgruppen. Der var også en reduktion i risikofaktorer for type 2-diabetes, herunder triglycerider og forhøjet fasteblodsukker. 

”Selv om vi ikke ser en effekt på BMI i hele gruppen, så er jeg positivt overrasket. Interventionen var en lav-intensitets intervention, som var skræddersyet til kvindernes behov, ressourcer og præferencer, for vi ville gerne udvikle en intervention, der kunne fungere i en hverdag med en baby og alt, hvad der følger med i den periode.  Meget få kvinder faldt fra, og vi har foretaget undersøgelser, der viser, at interventionen blev oplevet som motiverende og meningsfuld. At vi også ser en effekt på en række risikofaktorer for type 2-diabetes samt lavere BMI blandt kvinder med overvægt, er meget positivt,” siger Karoline Kragelund, der understreger, at overvægt blot er én ud af flere kendte årsager til graviditetsdiabetes. 

”Det var for eksempel ikke alle kvinderne i studiet, der havde behov for at tabe sig. En tredjedel af deltagerne var normalvægtige," siger hun.  

Flere er blevet ”sundhedskompetente” 

Forskningsleder på Face-it studiet, Helle Terkildsen Maindal, professor ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet og seniorforsker på Steno Diabetes Center Copenhagen, lægger særlig vægt på, at kvinderne, der har været i interventionsgruppen, opfatter sig selv som værende i højere risiko for at udvikle type 2-diabetes end kvinderne i kontrolgruppen. 

Kvinderne er blevet mere ”sundhedskompetente”, fortæller Helle Terkildsen Maindal. Det vil med andre ord sige, at kvinderne har fået større forståelse for deres risiko for at udvikle type 2-diabetes, og de er blevet bedre i stand til at handle på den viden end tidligere.

”Kvinderne har fået en større viden om deres sundhedstilstand. I evalueringen så vi også, at de generelt opnåede en højere sundhedskompetence, hvilket er vigtigt for at kunne fastholde gode vaner. Det er afgørende både i forhold til en risiko for at få graviditetsdiabetes ved næste graviditet og også for at undgå på sigt at udvikle type 2-diabetes,” siger Helle Terkildsen Maindal.

”I princippet gør sundhedsvæsenet i dag ingenting for de her kvinder, og det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt. I det mindste må vi støtte op om, at kvinderne og deres partner tager informerede beslutninger og har handlemuligheder.  Kvinder, der har haft graviditetsdiabetes, er en af de mest veldefinerede grupper i meget høj risiko for type-2 diabetes, så her burde vi sætte ind med forebyggelse! Det vil have betydning for både den enkelte kvinde, hendes barn og for et belastet sundhedsvæsen,” siger hun. 

Håbet for Helle Terkildsen Maindal og Karoline Kragelund er, at de kan blive ved med at følge kvinderne og deres familier for at se, om der er en langvarig effekt af de forebyggelsestiltag, som interventionsgruppen har modtaget og i sidste ende, om der er færre af de kvinder sammenlignet med kvinderne i kontrolgruppen, der udvikler type 2-diabetes.

Læs mere om face-it på www.faceit-info.dk​

​