"Vi har med Åben Forskning efterkommet et ønske fra vores brugergruppe, som gerne vil vide mere om, hvad der sker i diabetesforskningen, " siger Louise James, der er i projektmedarbejder i brugerinvolveringsprogrammet på SDCC. " Dette arrangement er derfor planlagt i samarbejde med brugergruppen. "
SDCC planlægger at afholde Åben Forskning to gange om året, hvor forskere holder oplæg om deres forskning ved en forskningsstation. Derefter kan deltagerne få en snak med forskerne om deres projekt og forventninger til det.
Den første Åben Forskning afholdes den 7. januar kl. 17-19.30 med forskere fra RESET-studiet, Diabetes Technology og Face-it studiet.
Arrangementet er derfor åbent for alle – både dig, der har diabetes og er tilknyttet SDCC, er tilknyttet andet behandlingssted, er pårørende eller på anden måde er interesseret i området. Det er gratis at deltage, og pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet.