​Der er forskel på drenge og piger – også når det gælder deres kolesterolværdier i blodet. Så mange som 42 procent af piger på 18 år med type 1-diabetes har forhøjet kolesterol. Det samme gælder kun 23 procent af drengene på samme alder. Det viser en ny dansk registerundersøgelse, hvor flere end 2.400 børn og unge med type 1-diabetes i Danmark indgår med gentagne kolesterolmålinger op til 18-årsalderen.

"At der er så store kønsforskelle, overrasker mig, og betyder, at vi må sætte spørgsmålstegn ved, om de guidelines, vi har, hvor der er samme cut-off-værdier (grænseværdier for, hvornår behandling skal iværksættes) for drenge og piger, skal ændres og i stedet differentieres både for køn og alder," siger forsker på Steno Diabetes Center Copenhagen, Pernille F. Rønn, der er vejleder på studiet publiceret i Diabetic Medicine.

Også hyppigt blandt børn uden diabetes

Det springende punkt er, at så mange har forhøjet kolesterol, hvilket derfor må siges at være "normalt", selv om tallene er langt over grænseværdierne, forklarer overlæge i BørneUngeSteno, professor Jannet Svensson, der er medforfatter til studiet og medlem af styregruppen for Dansk Diabetes Database (DDiD) i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (tidligere Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram).

"Derfor skal vi være varsomme med at begynde at give kolesterolsænkende medicin, hvilket i øvrigt heller ikke sker særlig tit i dag på trods af de forhøjede værdier," siger Jannet Svensson, der fortæller, at også en stor andel af drenge og piger uden type 1-diabetes har forhøjet kolesterol.

"Det tyder altså ikke på, at det er på grund af diabetes, at piger har højere kolesterolværdier end drenge," understreger hun.

Forskerne mener, der kan være flere årsager til de forhøjede tal:

• Biologiske faktorer: Kønshormoner spiller en rolle
• Alder og pubertet: Niveauerne for totalkolesterol (TC) og LDL-kolesterol stiger for pigerne gennem opvæksten, mens de falder blandt drengene fra 12-års-alderen
• BMI og HbA1c (langtidsblodsukker): Højt BMI og HbA1c er forbundet med forhøjede LDL-niveauer hos både drenge og piger.

​Kvinder med diabetes mere udsat end mænd

For personer med diabetes, både 1 og 2, er høje kolesterolværdier et særligt problem. Forhøjet kolesterol kan føre til hjertekarsygdom, og personer med type 1-diabetes har op til otte gange højere risiko for at udvikle hjertekarsygdom sammenlignet med personer uden type 1-diabetes.

Mænd dør generelt oftere af hjertekarsygdom end kvinder. Det gælder både for mænd, der har diabetes, og mænd, der ikke har diabetes.

Kvinder uden diabetes har før 50 årsalderen  en meget lav risiko for at dø af hjertekarsygdom.  Kvinder med diabetes er derimod næsten ligeså udsatte for at dø af hjertekarsygdom som mændene.

Risikoen for at dø af hjertekarsygdom for en kvinde over 65, der har type 1-diabetes, er således mere end dobbelt så høj som for en kvinde på samme alder, der ikke har diabetes*.

"Men det er vigtigt at sige, at død som følge af hjertekarsygdom blandt kvinder især under 50 og uden diabetes er meget lille. Derfor kan sammenligningen virke voldsom," forklarer Jannet Svensson.

Retningslinjer skal tage højde for alder og køn

Et højt kolesteroltal øger risikoen for at udvikle hjertekarsygdom, der kan føre til blodpropper i hjertet eller hjernen.

Derfor er det nærliggende at indlede kolesterolsænkende behandling tidligt i livet, men vil det have nogen effekt? Det ved forskerne ikke, og de tilfælde af hjertekarsygdomme og dødsfald, der forekommer blandt personer med type 1-diabetes, indtræder kun ganske sjældent i barndommen og ungdommen.

"Kan vi tillade os at give statiner til børn og unge? Det mener jeg, vi skal være varsomme med.  Det kan stigmatisere børnene, og vi ved ikke, om der kan være bivirkninger. Fysiologisk sker der også så meget for pigerne, at det virker logisk, at grænseværdien for pigers kolesteroltal skal ligge højere end drengenes," siger Jannet Svensson.

Gældende retningslinjer siger, at behandling for forhøjet kolesterol i første omgang er livsstilsændringer, dernæst medicin.

Spørgsmålet er imidlertid, om tidlig medicinering mod forhøjet kolesterol hos piger vil have positiv effekt på forekomsten af hjertekarsygdom for voksne kvinder med diabetes.

"Det ved vi ikke, men vi ved, at det først er fra omkring 35-årsalderen, at hjertekarsygdomme begynder at vise sig hos kvinder med diabetes. Jeg mener derfor, at fokus for børn og unge må være på livsstilsændringer. Vi skal tænke os godt om og overveje, om børn og unge kan vente med at få kolesterolsænkende medicin til senere, og om vi stadig kan opnå samme forebyggende effekt. Desværre mangler vi i dag forskning, der kan besvare spørgsmålet," siger Jannet Svensson.

*Glycemic Control and Excess Mortality in Type 1 Diabetes. Lind et al. N Engl J Med 2014:371: 1972-82.