​ Foto: Type 2-diabetes kan udvikle sig ad forskellige veje. Læge Aleksander Lühr Hansen og professor Allan Vaag peger i et nyt studie på, at genetisk disposition og fødselsvægt kan give vigtig viden om risikoen for komplikationer.

​

​Når en person får type 2-diabetes, vurderer læger risikoen for komplikationer ud fra blandt andet blodsukker, blodtryk, kolesterol, nyrefunktion og tidligere sygdom. Men måske skal billedet nuanceres. Et nyt dansk studie peger på, at genetisk disposition og forhold tidligt i livet kan være med til at forklare, hvorfor mennesker med samme diagnose får forskellige sygdomsforløb.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift eClinicalMedicine​. Læge Aleksander Lühr Hansen og professor og forskningsleder Allan Vaag fra Steno Diabetes Center Copenhagen er henholdsvis første- og sidsteforfatter på artiklen.

“Vores teori er, at markører, man har med sig fra fødslen, kan rumme vigtig viden om risiko og sygdomsforløb. I dag fokuserer vi især på blodsukker, blodtryk og kolesterol, men oplysninger om de underliggende sygdomsårsager kan måske fortælle os noget ekstra,” siger Aleksander Lühr Hansen.

Forskerne præsenterer i studiet et nyt bud på, hvordan de underliggende årsager til type 2-diabetes kan kategoriseres. De tager udgangspunkt i tre brede kategorier: arv, fostermiljø og livsstil. Inddelingen bygger på tidligere forskning fra SDCC, som peger på, at de tre typer af påvirkninger kan bidrage forskelligt til udviklingen af sygdommen hos den enkelte. Målet er at skabe et mere nuanceret billede af, hvorfor type 2-diabetes opstår og udvikler sig forskelligt fra person til person.

Den genetiske gruppe bestod af personer med en høj genetisk risikoscore for udvikling af type 2-diabetes og en fødselsvægt på mindst 3.000 gram. Gruppen med lav fødselsvægt omfattede personer, der vejede under 3.000 gram ved fødslen, og som ikke samtidig havde den højeste genetiske risiko. Den tredje gruppe havde hverken lav fødselsvægt eller en høj genetisk risikoscore. Forskerne vurderede derfor, at livsstilsrelaterede faktorer, herunder overvægt, sandsynligvis spillede en relativt større rolle i denne gruppe.

Genetikgruppen havde lavere risiko

Et af studiets mest banebrydende og overraskende fund var, at gruppen med høj genetisk risiko ikke havde det mest alvorlige sygdomsforløb. Tværtimod havde den genetiske gruppe den laveste risiko for komplikationer.

Den højeste risiko for alvorlige hjerte-kar-hændelser over ti år fandt forskerne i gruppen med lav fødselsvægt. Her var risikoen 14,8 procent mod 13,2 procent i den livsstilsrelaterede gruppe, mens den var 11,5 procent i den genetiske gruppe.

Samme mønster så forskerne for skader i de små blodkar (mikrovaskulære småkarskomplikationer), som blandt andet omfatter nyresygdom, diabetisk nyresygdom og nerveskader. Her var 10-årsrisikoen 25,9 procent i gruppen med lav fødselsvægt, 25,4 procent i den livsstilsrelaterede gruppe og 21,8 procent i den genetiske gruppe.

“Det mest overraskende var, at både gruppen med lav fødselsvægt og den livsstilsrelaterede gruppe havde et værre forløb end den genetiske gruppe. Vi havde forventet, at den genetiske gruppe ville have den højeste risiko, især for mikrovaskulære komplikationer,” siger Aleksander Lühr Hansen.

Et spor fra livets begyndelse

Gruppen med lav fødselsvægt er særlig interessant, fordi fødselsvægt er en markør fra livets tidligste begyndelse. Lav fødselsvægt afspejler et mindre gunstigt fostermiljø under graviditeten, hvilket medfører en risiko for, at kroppens organer er mindre modnet ved fødslen.

Studiet kan ikke forklare de præcise mekanismer. Men forskerne peger på, at lav fødselsvægt ikke alene er forbundet med øget risiko for type 2-diabetes. Den er også en selvstændig risikofaktor for blandt andet hjerte-kar-sygdom og nyresygdom senere i livet.

“Fødselsvægt er en meget enkel, men overraskende betydningsfuld markør. Derfor er det også ret vildt, at vi kan se så tydelige forskelle ud fra den oplysning alene. Det tyder på, at forhold fra livets begyndelse kan have betydning for sygdomsforløbet mange år senere,” siger Aleksander Lühr Hansen.

Livsstil er kun en del af forklaringen

I studiet blev data fra 7.867 personer med nyligt diagnosticeret type 2-diabetes fra den danske DD2-kohorte analyseret. Den livsstilsrelaterede gruppe var størst og omfattede 56 procent af deltagerne. Den genetiske gruppe udgjorde 18 procent, mens gruppen med lav fødselsvægt udgjorde 15 procent. De resterende 11 procent havde en blandet eller mere uklar risikoprofil og var ikke en del af forskernes hovedfortolkning.

Fordelingen understreger ifølge professor Allan Vaag, at type 2-diabetes ikke kan reduceres til én forklaring.

“Type 2-diabetes begynder ikke ens hos alle. Vi forsøger ikke at opstille tre afgrænsede undertyper, som kan bruges direkte i klinikken i morgen. Arv, et ugunstigt miljø tidligt i livet og påvirkninger senere i livet bidrager snarere i forskellig grad hos den enkelte, og virkningerne kan lægge sig oven i hinanden. Det afgørende nye er, at det tilsyneladende har en betydning for sygdomsforløbet, hvilken årsag der fylder mest,” siger Allan Vaag.

Han understreger, at studiet er observationelt. Resultaterne viser derfor ikke, at de tre kategorier er isolerede sygdomstyper, eller at årsagsprofilen i sig selv direkte skaber forskellene i komplikationsrisiko.

Skal måske behandles forskelligt

Ifølge Alexander Lühr Hansen er omdrejningspunktet for forskningen præcisionsmedicin. 

”Drømmen er, at vi på sigt kan bruge fødselsvægt, genetisk arv og eventuelt flere markører til i højere grad end nu at individualisere behandlingen af personer med type 2-diabetes,” siger Aleksander Lühr Hansen.

Hvis sammenhængen mellem lav fødselsvægt og højere komplikationsrisiko bliver bekræftet, kan det for eksempel tale for at følge denne gruppe tættere eller behandle tidligere og mere intensivt. Hvis sygdommen hos nogle personer i højere grad er genetisk drevet og knyttet til kroppens evne til at producere og frigive insulin, kan andre behandlingsstrategier være relevante. Er sygdommen især forbundet med overvægt og insulinresistens, skal vægttabsrettede og livsstilsrettede behandlinger måske spille en større rolle, forklarer Aleksander Lühr Hansen.

Næste skridt bliver at undersøge grupperne mere detaljeret i såkaldte fænotypestudier. Her vil forskerne måle flere biologiske og kliniske kendetegn for at forstå, hvorfor grupperne har forskellig risiko for komplikationer, og om de reagerer forskelligt på bestemte behandlinger, herunder lavenergikost.