Sidste sommer vågnede Mette Kæstel sent om aftenen i en blodpøl. Hun havde fået en flænge i hovedet og slået halebenet slemt og måtte på skadestuen. Det var en af de "rigtig, rigtig slemme" omgange, som Mette selv beskriver episoden med så lavt blodsukker, at hun mister bevidstheden, falder og slår sig.

"Jeg fik rejst mig op, kom i seng og faldt i søvn. Næste morgen cyklede jeg på arbejde med det smadrede haleben og flængen i baghovedet, men blev sendt hjem og kom på skadestuen. Jeg var vist stadig i chok og helt ved siden af mig selv," fortæller hun.

Det var ikke første gang, at Mette oplevede så alvorligt et insulinchok, men oplevelsen rystede hende, og to dage senere begyndte hun at gå til samtale hver 14. dag på Steno Diabetes Center Copenhagen.

"Jeg mødtes med en sygeplejerske og talte om, hvordan det gik, for jeg var væltet af det".

"Jeg var blevet sindssyg bange. Jeg bor alene og jeg havde det sidste års tid haft nogle temmelig alvorlige ture, hvor jeg faldt om med lavt blodsukker. Det er som om, at jeg har fået sværere og sværere ved at mærke både de høje og lave blodsukre, også selv om jeg har en sensor, der bipper og bapper med alarm, for når det falder, så falder mit blodsukker latterligt hurtigt. Nogle gange har jeg intet hørt, før det var for sent".

Er blevet tilbudt pumpe tre gange

Mette fandt ud af, at hun skulle til at passe noget bedre på sig selv, og samtalerne med sygeplejersken mundede ud i, at hun nogle måneder senere gik på nedsat tid på sit arbejde som pædagog i en integreret institution. Hun arbejder nu 26 timer om ugen og gennem Gentofte Kommune har hun fået bevilget en paragraf 56. Det betyder, at hendes arbejdsgiver kan få refusion for løn til Mette ti syge- eller kursusdage om året.

Det kom i brug, da Mette flere dage i efteråret var på kursus på Steno Diabetes Center Copenhagen for at lære at bruge en insulinpumpe.

I samtalerne med sygeplejersken og især hendes læge gennem mere end 15 år, ledende overlæge Henrik Ullits Andersen, sagde Mette nemlig ja til at gå fra pen til pumpe. Et skift, som hun har taget tilløb til gennem flere år.

"Jeg er blevet tilbudt at få pumpe tre gange, men det var først tredje gang, at jeg sagde ja på grund af den meget voldsomme oplevelse sidste sommer. Henrik talte i et lidt kraftigt sprog til mig og sagde, at "Mette, pumpen kan ikke redde dig, men den kan tage nogle af toppene og de der kraftige bunde, fordi pumpen både kan tilføre insulin og stoppe insulintilførslen. Ud fra din historik vil det være det bedste for dig".

"Man skal jo også stole på, at lægerne ved, hvad de snakker om.  Henrik sagde også til mig, at alle de insulinchok slider på min krop. Det siger han jo med et lægehjerte og af omsorg for mig, og så er det min forbandede pligt at lytte efter.  Så nu prøver jeg!"

​Må bare sige "fisk"

Men det er ikke nemt at skifte et kendt system ud med et helt nyt. Mette er 57 år og har haft type 1-diabetes i mere end 25 år og har altid brugt insulinpen.

"Jeg er lidt sørgmodig over at gå fra pen. Inden kursusdagene var jeg meget ked af det, fordi jeg skulle sige farvel til et system, som jeg har lænet mig op ad i alle årene, siden jeg fik diabetes om 32-årig. Det er trygt for mig og jeg kan bedst lide, at alt er, som det hele tiden har været".

​​"Jeg er en gammel cirkushest og det føles, som om jeg har fået sukkersyge på ny. Jeg skal fuldstændig omskoles. Alt det, jeg gjorde før, er ikke så hensigtsmæssigt med pumpe. Det er for eksempel pumpen, der mere end mig skal regne ud, hvor meget insulin jeg har brug for".

Mette tjekker pumpen og kan se, at blodsukkeret ligger på 14,6.

Nu ville du tage en masse insulin?

"Det kan jeg love dig for, at jeg ville!"

Men Mette tager ikke noget insulin, for pumpen fortæller hende, at det har hun ikke brug for. Blodsukkeret er ved at falde stille og roligt uden tilførsel af mere insulin.

På kurset er det bl.a. sygeplejerske Linda Raimond, der underviser – også i en masse nye udtryk.

"Jeg vil gerne fremstå som en, der har styr på det, men det har jeg bare ikke nu. Der er for eksempel en masse nye ord, som jeg ikke kender: "devices", "algoritmer", "bolus" og "basal"! Jeg må bare sige "fisk"!"

"Jeg har jo været bange for, om jeg overhovedet kunne finde ud af det. Jeg er ikke en digital type. Min mobil og min tablet, ja ja, det kan jeg godt, men at få at vide, "du skal bare uploade her og der", så begynder det at blive svært for mig."

Til gengæld er Mette godt tilfreds med, at pumpen kan regne insulindosis ud for hende, når hun har indtastet mængden af kulhydrater.

"YES, jeg er glad for, at den giver mig et bud. Det er jo lige før, den kan lave kaffe selv!"

Der er et sikkerhedsnet

Mette er optimistisk, men "øver stadig", nogle måneder efter, hun har været på kursus i at bruge pumpen. Hun har haft lave blodsukre, men ikke nogen alvorlige tilfælde og slet ikke insulinchok.

"Jeg har selv kunnet handle på de lave blodsukre heldigvis, og selv om jeg stadig skal vænne mig til at have en pumpe, så er jeg virkelig glad for, at man ikke bare bliver sendt hjem og så selv skal rode med systemet.  Der er faktisk et sikkerhedsnet under os, der går på Steno, så man kan ringe, hvis man har brug for hjælp. Det er en stor tryghed, og jeg har valgt at øve mig ikke bare i systemet, men også i at tro på, at det faktisk virker og vil hjælpe mig".

​