Foto: Professor Kirsten Nørgaard havde tirsdag på årets EASD en hel session med en gruppe internationale kolleger, hvor de diskuterede vigtigheden i at tale komplikationer i skuldre, hænder og arme med med mennesker, der har en diabetessygdom. Fotograf: Niels Due-Bøje.
For en kok med kuskefingre kan en operation i tide være afgørende for at kunne blive i sit arbejde. Når bindevævet i håndfladen trækker sig sammen, og fingrene ikke længere kan strækkes, kan selv enkle greb om en kniv blive vanskelige.
Kuskefingre er en af flere lidelser i skuldre, arme og hænder, som rammer mennesker med diabetes hyppigere end andre. Smerter, stive led og sovende fingre kan gå ud over både nattesøvnen, arbejdslivet og hverdagens gøremål. Alligevel får komplikationerne ofte for lidt opmærksomhed i diabetesbehandlingen, fortæller Kirsten Nørgaard, professor på Steno Diabetes Center Copenhagen.
Sammen med en international gruppe forskere arbejder hun for, at diabetesbehandlere bliver bedre til at spørge ind til symptomerne og henvise patienterne videre, så de får hjælp i tide. Til sessionen Why upper limb complications matter tirsdag eftermiddag på EASD fortalte Kirsten Nørgaard om den seneste viden på området.
”Vi vil gerne udbrede viden om denne type oversete komplikationer, som nedsætter folks livskvalitet ret betragteligt. Vi vil gerne have skrevet komplikationerne ind i guidelines for be-handling af type 1- og type 2-diabetes, men det vigtigste er, at diabetesbehandlere verden over husker at spørge ind til dem og henvise til behandling,” siger Kirsten Nørgaard.
Patienterne forbinder ikke smerterne med diabetes
Forskerne har samlet viden om syv lidelser, som rammer led, sener, bindevæv og nerver i skuldre, arme og hænder. De kan give smerter, stivhed, sovende fingre og problemer med at gribe om ting eller bevæge armen frit.
Flere af lidelserne forekommer to til tre gange så hyppigt hos mennesker med type 1-diabetes som i baggrundsbefolkningen, og også for mennesker med type 2-diabetes er komplikationerne mere hyppige. Men sammenhængen er ikke nødvendigvis kendt af dem, der lever med symptomerne.
”Mange mennesker vil ikke nødvendigvis forbinde smerter og nedsat følsomhed i skuldre, hænder og arme med deres diabetessygdom, og derfor taler de måske ikke om dem, når de taler med deres diabetesbehandlere,” siger Kirsten Nørgaard.
Lidelserne findes også hos mennesker uden diabetes. Derfor kan det være nærliggende at betragte dem som noget, der ikke hører hjemme i samtalen på diabetesklinikken. Men netop her er det vigtigt, at behandlerne spørger ind, understreger hun.
Smerterne griber ind i hverdagen
Frossen skulder er et eksempel på, hvor udbredte og indgribende komplikationerne kan være. Ifølge Kirsten Nørgaard får tre ud af fire mennesker med type 1-diabetes på et tidspunkt i livet en frossen skulder mod 14 procent i baggrundsbefolkningen.
Smerter og stivhed gør det svært at bevæge skulderen og kan ødelægge nattesøvnen. Forløbet kan strække sig over 1-2 år. Når smerterne samtidig gør det svært at cykle, løbe eller dyrke anden motion, kan de ifølge Kirsten Nørgaard også stå i vejen for de vaner, som ellers er med til at holde diabetes godt behandlet.
Også de øvrige lidelser kan have store konsekvenser. I undersøgelser, som Kirsten Nørgaard og hendes kolleger har gennemført, hænger komplikationerne sammen med lavere livskvalitet, mere diabetesstress og højere sygefravær. Jo flere komplikationer og led der er involveret, desto større er belastningen.
Det handler derfor ikke alene om at kunne bevæge en skulder eller strække en finger. Kom-plikationerne kan påvirke både arbejdslivet og mulighederne for at passe på sig selv og sin diabetes.
Hjælp mod smerter kræver samarbejde
Som diabetesbehandler bør man ifølge Kirsten Nørgaard overveje at henvise mennesker med denne type komplikationer videre til gigtlæger, håndkirurger eller skulderkirurger, afhængigt af lidelsen.
Nogle af lidelserne kan behandles med indsprøjtninger med binyrebarkhormon. Det har været et diskussionspunkt blandt læger, fordi behandlingen kan få blodsukkeret til at stige.
”Vi ved godt, at binyrebarkhormon kan få blodsukkeret til at stige voldsomt, og at man derfor plejer at være påpasselig med det til mennesker med diabetes. Men folk skal have hjælp mod deres smerter, og i vores lille ekspertgruppe mener vi, at man skal tilbyde behandlingen. Til gengæld skal diabetesafdelingerne så involveres med det samme, så alle får den nødvendige hjælp til at styre blodsukkeret,” siger Kirsten Nørgaard.
Andre lidelser i for eksempel hånden kan kræve operation. Det gælder blandt andet kuskefingre, hvor bindevævet trækker sig sammen og kan gøre det umuligt at strække fingrene ud. En operation i tide kan på den måde være med til at bevare menneskers mulighed for at passe deres arbejde.
Behandlingen afhænger dog både af lidelsen, og hvor langt den er udviklet. Selvom motion er godt for mange ting, er mere træning ikke altid løsningen. Ved frossen skulder kan øvelser, der skal øge bevægeligheden, forværre smerterne i den smertefulde fase. Derfor skal råd om træning tilpasses den enkelte tilstand og sygdomsfase.
En del af den løbende diabetesbehandling
Kirsten Nørgaard peger også på betydningen af den grundlæggende diabetesbehandling og på at holde blodsukkeret under de anbefalede grænser. Lang diabetesvarighed og længere tids forhøjet blodsukker er forbundet med øget risiko for flere af lidelserne.
Men når symptomerne opstår, skal patienterne vide, at de kan tage dem op med deres diabe-tesbehandler. Og behandlerne skal huske at spørge.