​110.000 personer eller omkring 40 procent af dem, der har diabetes, kan slippe for årligt at se deres diabetesbehandler for at få tjekket deres fødder.​ Risikoen for, at de har problemer med fødderne som følge af deres diabetes og udvikler komplicerede fodsår, der kan føre til amputation, er nemlig stort set ikke eksisterende eller meget lille.​​

Det viser ny forskning fra Steno Diabetes Center Copenhagen, som på den baggrund ​lægger op til at indføre et nyt ​screeningsinterval på hvert tredje år frem for hvert år for patienter i den lave risiko.

Den nye forskning udfordrer dermed nationale og internationale retningslinjer, som ikke skelner mellem høj- og lavrisikogrupper og derfor aktuelt anbefaler, at alle med diabetes får screenet deres fødder hvert år.

"Vi skal turde udfordre vores vaner og kliniske praksis, så vi undgår at udføre undersøgelser og behandlinger i sundhedsvæsenet, som ikke giver mening, eller har meget lav værdi for patienten eller sundhedsvæsenet. Det store antal fodscreeninger, der foregår i dag, er blot ét eksempel ud af mange i sundhedssektoren, som vi med god samvittighed kunne reducere betragteligt i antal," siger direktør for Steno Diabetes Center Copenhagen, professor Magnus T. Jensen.

​Tættere opfølgning af dem, der har behov

Fodscreening indebærer tjek af føddernes vibrationssans og puls og foregår oftest hos en en læge, sygeplejerske eller fodterapeut. Formålet er at sikre, at personen med diabetes ikke har nedsat følesans og derfor har øget risiko for at udvikle  fodsår, som personen ikke har opdaget – et fodsår, der ubehandlet kan udvikle sig og føre til amputation.

Studiet, der i dag er blevet offentliggjort i det internationale tidsskrift Diabetes, Obesity og Metabolism, inkluderer flere end 14.000 personer med diabetes fra Steno Diabetes Center Copenhagen.

Studiet viser, at blandt personer med normal følesans og puls i fødderne, udviklede 1 ud af 3.000 et fodsår efter fem år. Det er personer i lav risiko.

Blandt personer med nedsat følesans og puls i fødderne, udviklede 1 ud af 16 et fodsår efter fem år. Det er personer i høj risiko.

"Ved at reducere i de unødvendige undersøgelser får vi mere plads til de personer, som har brug for en tættere opfølgning. På den måde kan vi individualisere behandlingen for den enkelte. Det er principper, vi arbejder med i hele vores behandling og ikke kun, når det drejer sig om fødderne," siger direktør for Steno Diabetes Center Copenhagen, professor Magnus T. Jensen.

Patienterne kan blive hjemme

En af fordelene ved at reducere antallet af fodundersøgelser er, at patienterne i højere grad skal blive hjemme, hvis det rent faktisk ikke er nødvendigt for dem at komme på hospitalet. De konsultationer, der kan foregå hjemmefra, skal foregå hjemmefra virtuelt, og diverse målinger, der kan foretages hjemme, skal også foregå hjemme hos borgeren i stedet for, at man skal tage turen til hospitalet.

Formand for Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj (S), hilser initiativet fra Steno Diabetes Center Copenhagen velkomment og lægger op til endnu flere eksempler på nytænkning i sundhedsvæsenet:

"Det er det, vi har brug for: At vi i sundhedsvæsenet vælger klogt, når det gælder borgernes tid og helbred. Vi skal nedsætte antallet af fysiske konsultationer, så vi skaber plads til de mennesker, der virkelig har brug for at komme på hospitalet og lader dem, der ikke har brug for at komme, blive hjemme. Det, der kan måles hjemmefra og tales om hjemmefra, skal foregå der, så vi kan bruge vores sundhedsvæsen bedst muligt. Det er Steno Diabetes Center Copenhagens nye tiltag et godt eksempel på, og jeg håber, der kommer endnu flere," siger Lars Gaardhøj.

Utilstrækkelig evidens

Indførte man i hele Danmark det nye screeningsinterval, ville sundhedsvæsenet kunne reducere antallet af fodscreeninger med over 220.000 over en treårig periode, viser det nye studie. 

Konstitueret forskningschef på Steno Diabetes Center Copenhagen, overlæge og professor Peter Rossing, der også er formand for Dansk Diabetes Database vurderer, at mange guidelines for behandling i sundhedsvæsenet er baseret på utilstrækkelig evidens:

"Vi skal bruge data til at kvalificere vores kliniske retningslinjer, som i nogle tilfælde bygger på svag evidens. Det er for eksempel tilfældet med intervallet for fodscreeninger for personer med diabetes. Vores studie er et eksempel på, at vi med data kan opkvalificere vores behandling fra at være generel og uden betydning for mange til at være gavnlig for dem, der faktisk har brug for undersøgelserne," siger Peter Rossing, der er medforfatter bag det netop publicerede studie og som lægger op til en ændring af retningslinjerne for fodscreeninger for personer med diabetes.

Fald i amputationsfrekvens

Erfaringen er, at cirka halvdelen af alle amputationer foretages på personer med diabetes. Men Peter Rossing frygter ikke, at amputationsfrekvensen nu går op for patienter, der går på Steno:

"Slet ikke. Vores analyse og screeningsinterval er sat meget konservativt, og der foretages netop en fodscreening på alle hvert tredje år. Har patienten her nedsat følesans, kommer personen over i en højrisikogruppe og vil få tjekket sine fødder hyppigt," siger han.

En rapport fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) i 2022 viste, at Region Hovedstaden og Region Nordjylland havde flotte fald i amputationsfrekvensen, ligesom Region Hovedstaden lå i top over forebyggende indsatser.

Rapporten blev sat i værk af Danske Regioner på baggrund af, at det kom frem, at en række borgere i Region Midtjylland formentlig var blevet amputeret unødigt.