Gå til hovedindhold

​​​​Christian Dubois kommer fra en stilling som stabschef  i Det Nationale Genom Center.​ Foto: Lizette Kabré/SDCC

Steno ansætter erfaren stabschef indenfor national sundhedsudvikling

Christian Dubois skal som stabschef bl.a. være med til at understøtte udviklingen af et Steno Diabetes Center Copenhagen til gavn for det bredere sundhedsvæsen.​​

Vent...

​​Steno Diabetes Center Copenhagen har ansat Christian Dubois som ny stabschef og leder af direktionssekretariatet. Christian Dubois er jurist af baggrund og kommer fra en stilling som stabschef og medlem af direktionen i Det Nationale Genom Center.

Han har tidligere været i tilsvarende stillinger i Styrelsen for Patientsikkerhed og i Sundhedsstyrelsen og har desuden tidligt i karrieren bl.a. været chef for ministersekretariatet i Forsvarsministeriet og chef for forvaltningssektionen i Lægemiddelstyrelsen. 

Det er derfor en yderst erfaren ny stabschef med et stort kendskab til sundhedsvæsenet og centraladministrationen, der begynder 1. maj.

Direktør for Steno Diabetes Center Copenhagen, Magnus T. Jensen, ser frem til at få Christian Dubois' erfaringer i spil især i forbindelse med den nye sundhedsreform:

"Vi er midt i en reform af sundhedsvæsenet, hvor forskning, udvikling og specialiseret viden skal komme det brede sundhedsvæsen til gavn. Jeg er overbevist om, at Christians erfaring og kompetencer vil komme Steno, vores medarbejdere og brugere til stor gavn," siger Magnus T. Jensen.

Christian Dubois glæder sig til at komme tættere på patienterne.

"Jeg ser frem til at kunne følge og være tæt på, hvordan politiske beslutninger gør en forskel for det enkelte hospital og for den enkelte patient. Steno er med sin forskningstunge profil et sted, hvor innovation og ny behandling er i højsæde, og det glæder jeg mig til at blive en del af og kunne bidrage til," siger Christian Dubois.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden