Gå til hovedindhold

​​Overlæge Peter Rossing har været leder af Komplikationsforskning på Steno siden 2005. Nu skal han være chef for Afdeling for Klinisk og Translationel Forskning. Foto: Lizette Kabré/SDCC​

Steno Diabetes Center Copenhagen får ny klinisk forskningschef

​En af verdens førende diabetesforskere, Peter Rossing, er ny chef for Afdeling for Klinisk og Translationel Forskning på Steno. ​​

Vent...

​​​Peter Rossing, Steno Diabetes Center Copenhagen, er ny chef for Afdeling for Klinisk og Translationel Forskning på Steno Diabetes Center Copenhagen.

Peter Rossing er en af verdens førende diabetesforskere og har i hele sin forskerkarriere haft fokus på forebyggelse og behandling af komplikationer til diabetes, især nyre- og hjertesygdom.

Peter Rossing har publiceret over 700 videnskabelige artikler og modtaget 15 priser, senest Hagedorn Prisen, som han modtager i år.

Direktør Magnus T. Jensen, Steno Diabetes Center Copenhagen, siger:

"Peter Rossing er et helt naturligt valg som ny chef for den kliniske og translationelle forskning på Steno. Peter er dels en verdensklasseforsker i egen ret, men hans kompetencer rækker også videre, blandt andet som formand for det nationale kvalitetsregister, Dansk Diabetes Database, og som stærk forskningsleder. Peter, i sin nye organisatoriske rolle, er derfor oplagt til at styrke sammenhængen mellem forskning, udvikling og klinisk implementering, samt at styrke arbejdet omkring præcisionsmedicin og vores nyetablerede Steno Trial Unit med fokus på kliniske forsøg," siger Magnus T. Jensen.

Afdeling for Klinisk og Translationel Forskning har flere end 160 ansatte og utallige internationale samarbejdspartnere.

Peter Rossing lægger vægt på, at forskningen på Steno kan komme ikke blot personer med diabetes til gavn, men også personer med andre kroniske sygdomme:

"Jeg glæder mig til at være til at forbedre rammerne for at lave kliniske studier, der kan forbedre behandling og forebyggelse af diabetes og relaterede komplikationer, og forhåbentlig kan vi skabe resultater og modeller, der kan bruges indenfor både diabetes og andre kroniske sygdomme," siger Peter Rossing, der afløser Birgitte Brock, som var klinisk forskningschef fra 2017 til 2024.  

Peter Rossing tiltræder 1. februar. 


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden