Selv om de allerfleste børn og unge med type 1-diabetes har rigtig god blodsukkerregulering, har en del alligevel diskrete tegn i nerver og kar på at have haft diabetes i fem år.

Således har 40 procent ud af 221 undersøgte børn i alderen 6-18 år små tegn på forstadier til perifer neuropati (nervebetændelse) i kroppen. Det betyder ikke, at de har eller vil udvikle nervebetændelse, men dog at fem år med diabetes giver målbare ændringer i nerverne hos en betydelig del af børnene.

Det viser en ny ph.d.-afhandling af læge og forsker Julie Agner Damm, Steno Diabetes Center Copenhagen:

"Selv om de fleste af børnene har en blodsukkerregulering tæt på det normale og bruger moderne diabetesteknologi som insulinpumpe og sensor, så er der aftryk at spore i deres krop efter blot at have haft type 1-diabetes i gennemsnit fire et halvt år. Det er overraskende, at vi kan se de tegn efter så kort tid. Når det er sagt, så er det vigtigt at understrege, at det er ændringer i kroppen, som er milde spor af diabetes og som aktuelt ikke giver symptomer eller som med sikkerhed udvikler sig til reel sygdom hos børnene," siger Julie Agner Damm.

Sporene af neuropati, som forskerne finder, er altså ikke det samme som, at børnene nødvendigvis vil blive mærket af neuropati og opleve nerveskader.

"Det er det, vi skal undersøge hen over tid," fortæller Julie Agner Damm.

​Tager de pudsede briller på

Sammen med professor og overlæge, dr.med. Jesper Johannesen i spidsen skal forskningsprojektet DetectChild følge børnene gennem en årrække for netop at finde frem til, om de tidlige spor af bl.a. neuropati overhovedet vil vise sig som symptomer senere hen.

Blandt 124 undersøgte børn i DetectChild havde 16 procent også spor af karstivhed – et tidligt forstadie til åreforkalkning – der kan øge risikoen for hjertekarsygdom senere i livet.

"Vi ønsker at blive klogere på, hvordan vi i fremtiden undgår, at vores børn og unge overhovedet får følgesygdomme til type 1-diabetes: Vi tager så at sige de pudsede briller på og graver et spadestik dybere," siger Jesper Johannesen, der undrer sig over, at mens behandlingen af type 1-diabetes har taget kvanteskridt de sidste mange år, er måden at screene for følgesygdomme den samme som altid.

"Når vi eksempelvis måler børnenes følesans, finder vi jo aldrig noget som helst. Men betyder det, at de så aldrig vil opleve at få følgesygdomme? Skal vi screene på en anden måde, end vi gør i dag? Det vil jeg tro".

Vil ikke vente på symptomerne

Forskerne bruger derfor i forskningsprojektet mere fintfølende instrumenter, end hvad der i dag bruges ved de gængse undersøgelser af følesansen.

I DetectChild undersøges også mange organsystemer for at se, om f.eks. knogler, lunger og mundhule er påvirket af børnenes type 1-diabetes.

"Vi skal jo ikke vente på, at børnene måske får symptomer på følgesygdomme. Så er de for langt henne i sygdomsudviklingen. En af grundene til, at stort set ingen bliver blinde af diabetes i dag, er netop fordi, man har udviklet en screeningsmetode, der opdager problemer i tide, så de kan behandles i tide. Det er det samme, vi gerne vil opnå med andre følgesygdomme," siger Jesper Johannesen.

Julie Agner Damm har også undersøgt børnenes leverfunktion. Og den er velfungerende for stort set alle børnene i undersøgelsen.

I DetectChild ligger børnenes HbA1c (langtidsblodsukker) i snit på 54 mmol/mol (7%). Jesper Johannesen lægger vægt på, at tiden derfor er kommet til at gøre noget andet og mere for at forbedre diabetesbehandlingen yderligere:

"Selv om børnenes blodsukkerregulering er blevet meget bedre gennem årene, må vi ikke ligge på den lade side, men hele tiden have for øje, hvordan vi kan gøre det endnu bedre og opspore dem, som fortsat ligger højt i blodsukker samt dem der trods det, at de har et sukkerstofskifte tæt på det normale, alligevel smutter gennem nettet og får komplikationer," understreger han.