Der er der mange myter og facts om søvn. Her er nogle af de vigtigste facts:
Vi sover for lidt
Langt de fleste af os har brug for 7-9 timers søvn for at holde hjernen i topform. Det er der 20-30 % af befolkningen, der ikke gør. En ekstrem lille skare kan klare sig med 4-5 timer og stadig være velfungerende. Og i den anden ende af skalaen er der teenagere med en hjerne under ombygning og i vækst. De har godt af at sove 10 timer i døgnet.
Hjernen vaskes i løbet af natten
Søvnen er så vigtigt, fordi hjernen under søvn gennemgår en vaskeproces, hvor et rørsystem pumper væske ind mellem hjernecellerne, som skyller affaldsstoffer væk og over i lymfesystemet, hvor affaldsstofferne bliver transporteret ned til leveren, hvor de bliver nedbrudt. Denne vigtige natlige vask sker bedst under dyb søvn.
Indsovningen kan tage sin tid
Mange tror, at et godt sovehjerte handler om at kunne sove så snart man rammer hovedpuden. Men den tid, der tager at få krop og hjerne til at overgive sig til søvnen, når man er gået i seng, kan være meget forskellig. Det er derfor ikke unaturligt, at det kan tage sin tid at falde i søvn.
Søvnen kører efter et skema
Søvnen kan inddeles i fire stadier, der alle producerer forskellige hjernebølger og elektrisk aktivitet. Fra døsen til let søvn over i den dybe søvn og til det fjerde stadie, der er den specielle og drømmerige REM-søvn (rapid eye movement). Det betyder, at vi har alle flere opvågninger i løbet af natten – vi husker dem bare ikke. Søvncyklussen gentages gang på gang natten igennem, og en søvncyklus varer mellem 90 og 110 minutter. Typisk kan du nå fire-seks omgange, inden du vågner.
Mange kan også opleve, at de har været vågne i mange timer, men hvor det viser sig, at de faktisk både har døset og haft en let søvn, uden selv at kunne huske det.
Søvnen bliver dårligere med alderen
Den dybe søvn bliver mindre med alderen. Ligesom med slitagen af kroppen gælder slitagen også søvnreguleringen i hjernen. Og det betyder en mere overfladisk søvn med mange opvågninger som ældre.
Det mærkes tydeligt, når vi sover for lidt
Når vi sover for lidt og for dårligt, bliver funktionen i cellerne i vores krop generelt nedsat. Hvis vi fx sover under 6 timer i døgnet, svarer det til, at cellernes funktion bliver ti år ældre på grund af den manglende søvn. Det vil sige, dine celler fungerer langsommere, og din koncentrations- og reaktionsevne bliver nedsat. Du kan også blive i dårligere humør eller have svært ved at styre dine følelser. For lidt søvn over lang tid har desuden en lang række konsekvenser for helbredet, bl.a. kan det øge risikoen for sukkersyge, hjerte/karsygdomme, ligesom immunforsvaret svækkes.
Din døgnrytme sætter store aftryk i din søvn
Din døgnrytme styres af et lille bundt nerveceller dybt inde i hjernen, der synkroniserer kroppens funktioner til en 24 timers rytme. Fx sørger disse celler for at sænke produktion af urin og din hjerterytme og at skrue op for søvnhormonet melatonin om natten. Alle levende organismer har i øvrigt et 24 døgnrytmesystem, som følger det astronomiske døgn - Jordens rotation om sig selv. Det giver rigtig god mening at kigge på din døgnrytme, hvis du sover dårligt. Det er nemlig ofte en række dårlige vaner, mens vi er vågne, der spolerer en god og lang nats søvn.