​Vores første tanke, når vi møder sygdom og lidelse, er: Det må vi få gjort noget ved!  

Det ligger dybt i os alle, at der må findes noget, der kan få problemerne til at gå væk. Men som livstruet og uhelbredelig syg befinder du dig i en tilstand, som ikke kan ændres. Det er ikke muligt at handle sig ud af denne tilstand. 

Men din tilstand kan lindres og behandles med palliation, og dine omstændigheder kan ændres.

Palliation er en særlig omsorgsfuld lindrende pleje og behandling, som du kan modtage mange steder og på mange måder i vores sundhedssystem.  Det kan ikke på forhånd siges, hvad der er bedst eller rigtigst i din situation. Og der findes heller ikke regler for, hvad du skal føle og tænke i denne sidste del af dit liv. Men det er muligt at møde mennesker, der kan og vil lytte til dig og dine pårørendes behov og ønsker.

Det er palliationens fornemste opgave at være hos lidende og døende og at lindre deres tilstand mest og bedst muligt. Det sker på alle tænkelige måder og med stor empati og rummelighed. 

Indsatser der hænger sammen

Palliation kan beskrives som indsatser, der kan lindre dine smerter og andre fysiske, psykiske, sociale problemer eller eksistentielle/åndelige aspekter. Kort sagt, at du ikke skal være alene med dine smerter, plagsomme symptomer, angst eller følelse af afmagt.

Palliation involverer typisk mange faggrupper, der arbejder tæt sammen - ofte på tværs af hospitaler, hospice, udkørende palliative teams, den kommunale hjemmepleje og egen læge.

Palliation kan være:

• medicinsk behandling eller strålebehandling af dine smerter eller andre plagsomme symptomer

• fysioterapi, der kan lette dine gener eller øge dit velvære
  

• samtaler, der giver afklaring og ro

• værktøjer, der kan reducere angst eller give dig bedre søvn

• kost og ernæring, du har lyst til

• hjælpemidler, der gør hverdagen lettere

• aktiviteter, der giver dig større livskvalitet

• hjælp til at finde ud af, hvordan livet leves bedst muligt på trods af din livstruende sygdom

• at støtte op om de ønsker, du har.
  

Symptomer som palliation skal afhjælpe

For de fleste, der modtager palliation, er sygdommens symptomer og en stor træthedsfølelse, smerter og ubehag en følgesvend, som personalet kan lindre. Andre symptomer, som palliation også kan tage hånd om, kan være appetitløshed, vægttab, kvalme, opkast, åndenød, bevidsthedsforstyrrelser eller forstoppelse.​​ 

Dertil kommer psykiske symptomer så som angst, bekymring, depression m.m.

Alle med en livstruende og uhelbredelig sygdom kan uanset diagnose få tilbudt lindrende pleje, omsorg og behandling - også kaldet for palliation. Læs her om hvor du finder palliative pleje og behandlingsmuligheder.

​Forskellige former for palliation

Palliation tilbydes som:

• basal palliation (tilbydes af fx praktiserende læge, kommunal hjemmehjælp og hjemmesygepleje, midlertidige døgnophold, plejecentre og almindelige hospitalsafdelinger) 

• specialiseret palliation (tilbydes på palliative hospitalsafdelinger, i udgående palliative teams eller på hospice).
  

Basal palliation

Den mest udbredte palliation foregår som en del af den generelle pleje, omsorg og behandling, du modtager i forbindelse med en livstruende sygdom eller ved livets afslutning. Det kan være både derhjemme, på hospital eller plejehjem. Den basale palliation i hjemmet varetages typisk af din praktiserende læge i samarbejde med den kommunale hjemmesygepleje og hjemmepleje. 

Samarbejdet tager udgangspunkt i de ønsker og behov, du og dine pårørende har til livet med en livstruende sygdom, og til hvordan du ønsker at leve den sidste del af livet. 

Du og dine pårørende kan fx modtage hjælp til at:

• justere pleje, omsorg og behandling efter dine behov

• udarbejde og justere en plan for at lindre dine smerter eller andre plagsomme symptomer

• skaffe de hjælpemidler, du har brug for i hverdagen

• inddrage dine pårørende

• tage kontakt til psykolog, patientforeninger, tilbud til pårørende, den lokale præst eller anden religiøst overhoved
  

• skabe trygge rammer, hvis du ønsker at være hjemme den sidste tid.

Specialiseret palliation

Nogle få har pleje- og behandlingsbehov eller vilkår, som er så komplekse, at de har brug for en mere specialiseret hjælp. Denne form for palliation tilbydes på steder og med personale, der har palliation som deres hovedopgave. Det er fx:

Palliative afdelinger og enheder på hospitalet

Palliative afdelinger og enheder på hospitalet tager imod mindre grupper af patienter med livstruende sygdomme i kortere eller længere perioder med henblik på at smertebehandle eller lindre andre fysiske symptomer, psykiske, sociale eller eksistentielle problemer eller vilkår. 

Det kræver en lægelig henvisning at blive indlagt på en palliativ afdeling eller tilknyttet en palliativ enhed. Henvisningen kan være fra din hospitalsafdeling eller din egen praktiserende læge sammen med en vurdering af dine behov.  Personalet er tværfagligt og består af læger, sygeplejersker, psykologer, præst, fysioterapeuter og socialrådgivere. 

Målet er, at afdelingen hjælper og støtter dig og dine pårørende med at finde ud af, hvordan livet bedst leves med din livstruende sygdom, og hvordan du ønsker at leve den sidste del af livet.

Se oversigt over palliative hospitalsafdelinger eller -enheder

Hospice

Hospice er et gratis palliativt tilbud til mennesker med en fremskreden sygdom, hvor den helbredende behandling er opgivet. I stedet er fokus at lindre og støtte dig og dine pårørende i den tid, man har tilbage. På hospice tilbydes du erfaren omsorg, pleje og lindring ud fra de ønsker og behov, du har. Her er også mulighed for, at du kan være sammen med dine pårørende i det omfang, du ønsker. Personalet er tværfagligt og består fx af læger, sygeplejersker, psykologer, præst, fysioterapeut, socialrådgiver.

Du skal altid have en henvisning fra hospitalet eller din egen læge for at kunne komme på hospice. En indlæggelse på hospice forudsætter, at du er bevidst om din sygdom, og det er dit ønske at blive indlagt. Henvend dig til det enkelte hospice for at få de præcise kriterier. Det er således ikke alle, der kan komme på hospice, selvom de ønsker det.

Du kan ønske et specifikt hospice, men det er ikke altid muligt at efterkomme dit ønske. Du kan også blot ønske den hurtigst mulige plads på regionens hospices.

Hospice tilbyder også midlertidige ophold til patienter med særlig komplicerede palliative behov med det formål at få tilpasset lindringen af smerter eller andre plagsomme symptomer. Herefter kan du udskrives igen med støtte fra fx et palliativt team og med mulighed for genindlæggelse. 

Se oversigt over hospicer i Region Hovedstaden

Palliative udgående teams

Et palliativt team er et tværfagligt specialistteam, der er forankret i en palliativ hospitalsafdeling eller et hospice. Udgående palliative teams kan komme i dit hjem eller plejebolig og hjælpe med at lindre de smerter, symptomer og udfordringer, der kan opstå, når du er uhelbredeligt syg. De udgående palliative teams, som ofte samarbejder med den kommunale hjemmepleje, består bl.a. af specialuddannede sygeplejersker, læger, psykologer, præst og fysioterapeuter. Det er din egen læge eller din behandlingsansvarlige læge på hospitalet, der kan henvise dig til et palliativt team.

Se oversigt over palliative teams

Det kan være overvældende at få en livstruende og uhelbredelig sygdom. Mange oplever angst og afmagt, og tilværelsen kan synes uoverskuelig. Uvished strømmer ind over livet som bølger. Det kan være tanker om forholdet til ægtefælle, børn, venner eller økonomi, det kan være tanker om det usagte og det ugjorte. Det kan også være ængstelse for de smerter og plagsomme symptomer, som sygdommen fører med sig.​

Nogle vender blikket mod livet og giver sig hen til mulighederne for behandling. Andre vender blikket mod livets uafvendelige afslutning. Langt de fleste gør sig overvejelser om begge dele.

Vi er forskellige - også ved livets afslutning

Denne livskrise er anderledes end alle andre kriser. Og det kan være svært for andre at forestille sig, hvor voldsomt det er for et menneske at være truet på livet. Angst og afmagt kan føles lammende. Værdigheden synes væk, og selvopfattelsen ændres.​

​​​Lige så forskellige vi har været igennem livet, er vi således, når vi står ved afslutningen. Nogle er bange, men ikke alle. Nogle vil gerne have hjælp, andre vil gerne være fri. Nogle vil gerne have kære omkring sig hele tiden, andre vil også gerne have lov til at være alene. Men en ting har vi alle til fælles: vi har brug for ikke at føle os alene.

Derfor er palliation en samlet indsats, der tilrettelægges efter dine behov og ønsker.

Følelser kan svinge som et pendul

Det kan også være svært for andre at forstå, hvor grænseoverskridende det er med ét at skulle give slip på hverdagen og "blive sat ud af spillet". Tabet af det kendte liv kan føre til sorg og følelser af ensomhed.

Det kan være svært at forlige sig med tanken om døden eller at vide, at ens elskede skal dø. Liv og følelser bliver meget intense. Du og dine pårørende kan svinge som et pendul mellem: Håb og håbløshed, mening og meningsløshed, ensomhed og forbundethed, afklarethed og afmagt, glæde og sorg. Du kan ønske at dø, men kroppen vil ikke. Du kan ønske at leve, men kroppen vil dø. Kroppen kan være døende og dog kan sjælen være fyldt af liv og lys. 

Disse kontraster er imidlertid hverken sorte eller hvide. Det svære eller mørke er nødvendigvis ikke altid det tungeste. Fx kan der i sorg også være mulighed for at mærke den ypperligste form for nærvær og kærlighed. Ligesom der i at være afklaret også kan ligge en sorgfuld accept af det/dem, du ikke har kunnet li´, eller det, du ikke kan gøre om.​

Lindres det som lindres kan

Der er kort sagt både belastninger og belønninger, vi måske ikke før har kendt til i de oplevelser, tanker og følelser, vi deler i livets afslutning.

Vi mennesker kan således på samme tid være uafklarede og tilfredse. Være angste og føle kærlighed. Være i sorg og føle glæde. Det er netop nogle af livets paradokser, som palliation kan være med til at understøtte. 

Opgaven i det palliative arbejde er at anerkende alt dette, være i det og arbejde med det - lindre det, som lindres kan.​