Gå til hovedindhold

Tobaksforebyggelse på ungdomsuddannelser

​Formål

At informere elever om fordelene ved røgfrihed og skabe mulighed for dialog om hjælp til rygestop

Indhold

Dette er et igangværende tilbud i Ringsted Kommune siden 2019. Indsatsen indebærer, at uddannelsesinstitutioner i kommunen årligt tilbydes et antal rygeforebyggende besøg af kommunens sundhedskonsulenter, som har til hensigt at reducere antal rygere. Besøgene er typisk 1-3 gange á 2 timers varighed med 2-3 ugers mellemrum, hvor eleverne informeres om konsekvenserne ved rygning og andre tobaksprodukter og får mulighed for at samtale om emnet. Indsatsen indeholder også en konkurrence med spørgsmål om rygning samt idéer til andre pauseaktiviteter end rygning. Endelig kan eleverne få foretaget en kuliltemåling

Målgruppe

Primær målgruppe er elever mellem 15-25 år på ungdomsuddannelser; sekundær målgruppe er elever over 25 år

Omkostninger

Materialer​ leveres af Kræftens Bekæmpelse og kan tilgås gratis

Hvem kan varetage aktiviteten?

Kommunen udgør en støttende funktion i form af at være synlige og lettilgængelige ved besøgene, hvor de varetager at videregive information om rygning, konkurrencer mv. Hvis eleverne er over 18 år, kan de deltage i et rygestoptilbud, der varetages af kommunen i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, mens yngre elever anbefales at gøre brug af Stoplinien og XHALE​ app

Evalueringsresultater og praksiserfaringer

Ingen evaluering er foretaget. Det påpeges, at det heller ikke er muligt at påvise en direkte effekt, men der kan følges op på udviklingen gennem Sundhedsprofilen for Region Sjælland og undersøgelser fra Kræftens Bekæmpelse

Afsendere af indsatsen

Ringsted Kommune

Kontakt: 57628032 eller sundhedsteam@ringsted.dk

Læs mere her:

Om projektet 


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden