Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Steno Next Generation

​Steno Next Generation vil udvikle den måde Steno møder børn, unge og deres familier på. Programmet består af to projekter; Steno Child og Steno Youth.

Steno Next Generation er et programmet, der består af to underlæggende projekter, som har henholdsvis børn og deres familier samt unge som målgruppe. Steno Next Generation vil udvikle den måde, Steno møder børn og unge på – og samtidig give nye kompe​tencer til personalet. 

Indsatserne handler om at styrke børn og deres forældre samt unges tryghed, handlekraft og mestring af livet med diabetes. Det skal ske bl.a. gennem leg, gruppeforløb og socialpædagogisk støtte. 

Programmet har nationalt og internationalt skaleringspotentiale i forhold til sundhedsindsatser rettet mod børn, deres familier og unge i transitionsfasen fra barn til voksen.
Se hjemmesiden www.sdcc.dk/nextgeneration​ for status og uddybende information.

​Mål

Med innovative, samskabende metoder at afprøve og implementere nye, bæredygtige patientforløb for børn under 10 år, deres forældre og for unge i alderen 15-22 år.​​

Projektperiode

2024 - 2027​​​

Styregruppe​ SDCC

  • Frederik Persson, formand
  • Evy Ottesen
  • Mette Husum
  • Dan Grabowski
  • Kasper A. Pilgaard
  • Ina Ehlers Petersen
  • Jannet Svensson
  • Jeanne Houen
  • Katrina Pitt Winther

De to projekter i Steno Next Generation

Målet er at skabe et behovsorienteret tilbud for børn og deres forældre, der sikrer det bedst mulige liv med diabetes.

Målgruppen:
Familier med børn i alderen 3-9 år, som følges for diabetes på SDCC i BørneUngeSteno.

Indhold og design:
StenoChild er et klinisk og organisatorisk projekt, der benytter følgende indsatser:

  • Legebaserede metoder (DiaStory)
  • Koncepter om kost og mental træning (Madro og Sindsro)
  • Peer-to-peer.

Samarbejdspartnere:

  • Madro-instituttet 
  • Mary Elizabeths Hospital, Rigshospitalet
  • Steno Diabetes Center Nord 
  • Adfærdsforsker Jossi Steen-Knudsen.
  • Brugerinvolvering er et grundlæggende element i projektdesignet, og der vil være inddragelse af både børn og deres familier. 


​Målet med Steno Youth er at løfte behandlingen af unge med diabetes med dysreguleret type 1-diabetes og/eller en betydelig grad af udsathed.

Målgruppen:
Den primære målgruppe er unge i alderen 15-22 år med dysreguleret type 1-diabetes og/eller en betydelig grad af udsathed. Den sekundære målgruppe er de unges familier.

Metode og design:
Steno Youth er et projekt, der består af to sammenhængende dele:

  • Et struktureret undervisningsforløb
  • Gennemgående socialpædagogisk støtte

Samarbejdspartnere:

  • Guy's and St Thomas' Hospital/King's College London 
  • Mary Elizabeths Hospital, Rigshospitalet ​
  • Behandlingshjemmet Solglimt
  • Brugerinvolvering er et grundlæggende element i projektdesignet, og de unge bliver inddraget via spørgeskemaer og interviews og deltagelse i Steno Youth Panel.


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden