Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Steno Tværs

Steno Tværs er et partnerskabsprojektet, der skal bidrage til den igangværende omstilling af sundhedsvæsenets aktivitet til det nære sundhedsvæsen, ved at udvikle og afprøve en model for differentieret sundhedsindsats for borgere med diabetes, KOL og hjertesygdom i Halsnæs Kommune.

​Formål

Steno Tværs skal udvikle og udbrede en model for bæredygtig kvalitetsudvikling af de nære
sundhedstilbud i Halsnæs Kommune og Sundhedsklynge Nord/ Sundhedsråd
Nordsjælland. Der er særligt fokus på at nå sårbare borgere.

Det skal ske via: 
  • Etablering af samarbejdet og afdækning af behov for kvalitetsudvikling af de nære sundhedstilbud i Halsnæs Kommune
  • Etablering af implementeringsteam og implementeringsplan
  • Afprøvning og tilpasning
  • Accelereret udbredelse af bæredygtig model i udvalgte kommuner og lokalområder i det kommende Sundhedsråd Nordsjælland.

Projektperiode

2025 - 2028

Samarbejdspartnere

Halsnæs Kommune, Nordsjællands Hospital (NOH) og Det Digitale Sundhedscenter, almen praksis i Halsnæs og Maglehøj boligforening og SDCC.

Styregruppe

  • Ulla Toft, afdelingschef, SDCC, styregruppeforperson
  • Anne Hune Gjerrild, leder af Sundhedsafdelingen, Halsnæs Kommune
  • Lisbet Brandi, cheflæge, NOH
  • Evy Connie Ottesen, chefbioanalytiker, SDCC
  • Karen-Marie Gliese Nielsen, afdelingschef, NOH
  • Kasper Høeberg, lægefaglig konsulent, Halsnæs Kommune
​​Projektet 

​Med udgangspunkt i krav fra kvalitetsstandarderne udvikles en model for robuste arbejdsgange i forhold til at kunne tilrettelægge personcentrerede indsatser af sundhedspædagogisk, digital og fremskudt karakter. Modellen afprøves, tilpasses og evalueres på organisatorisk niveau og individniveau.

​​​​​​​​Projektets tre ​​​g​​​​reb

Det sundhedspædagogiske greb i Steno TVÆRS handler om at forstå og imødekomme borgernes forskellige behov i mødet med sundhedsvæsenet. Formålet er at udvikle og afprøve metoder, der gør det muligt at tilpasse sundhedstilbud til den enkelte og styrke borgernes handlekompetence og mestring af egen sygdom.​​


Nogle borgere vil finde det bekvemt og relevant at modtage et sundhedstilbud digitalt fremfor analogt, mens andre fortsat vil have behov for fysisk fremmøde, evt. i kombination med det digitale. Digitale indsatser kan dertil appellere til målgrupper, der normalt ikke benytter sig af de kommunale tilbud og give flere mennesker mulighed for at deltage i sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter – enten selvstændigt eller med støtte fra sundhedsprofessionelle.​​​​​


Med det fremskudte greb rettes der opmærksomhed mod det almennyttige boligselskab Lejerbo i Frederiksværk. I projektet samarbejdes der med det lokale boligselskabet om at udvikle sundhedstilbud, som er nært og nemt tilgængelige og afspejler lokale behov. Der er i Steno TVÆRS lagt særlig vægt på behovet for etablering af et udvidet tværsektorielt samarbejde med inddragelse af traditionelle aktører, dvs. hospital, kommune og almen praksis og nyere partnere som almene boligselskaber og civilsamfundsaktører.


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden