Gå til hovedindhold

​​​​

Om brugerinvolvering

​​Brugerinvolvering på Steno handler om at give brugerne af Steno Diabetes Center Copenhagen – personer med diabetes og deres pårørende - indflydelse på udviklingen af vores tilbud samt deres egne forløb. ​

Vores grundlæggende ønske er gennem brugerinvolvering at skabe øget livskvalitet og trivsel for personer med diabetes og deres pårørende og at give den bedst mulige behandling, sundhedsfremme, uddannelse og forskning i et tæt samarbejde med brugerne.

​Brugerinvolvering foregår i alle enheder og niveauer på Steno. 

Vi involverer: 

  • Brugerne på individuelt niveau, hvor de har indflydelse på egen behandling og forløb. 

  • På organisatorisk niveau, hvor brugere og brugerperspektiver har indflydelse på beslutnings- og udviklingsprocesser. Dette sker blandt andet gennem samarbejder med brugerrepræsentanter i fx styregrupper og i bestyrelsen.​​
Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden