På de følgende kulhydratlister er kulhydraterne inddelt i forskellige fødevaregrupper. Listerne kan anvendes som et værktøj, så du lærer de forskellige kilder til kulhydrater at kende og bliver bedre til at vurdere kulhydratmængden i din mad.
For de fleste fødevarer er det angivet, hvor stor en mængde af fødevaren du skal spise for at få 10 gram kulhydrater. Mængden er både angivet i gram og husholdningsmål for at gøre listen lettere at bruge. Værdierne er rundet lidt op eller ned for de fleste fødevarer for at gøre det nemmere for dig. Du skal derfor betragte listerne som vejledende.
Hvis du spiser store mængder af en fødevare, kan det være en fordel at beregne indholdet af kulhydrater mere præcist ved hjælp af data fra Fødevaredatabanken, som findes online på frida.fooddata.dk fra Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) eller ud fra fødevarens næringsdeklaration.
Se eventuelt pjecen ’Basal kulhydrattælling’ (pdf, åbner i ny fane), for at få hjælp til det, eller anvend følgende apps: ’Kulhydrattælleren’ eller ’Ernæringᵀᴹ’.