Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​

Om behandlingen

​Behandling af type 1-diabetes er tilpasset den enkeltes behov.

​Din behandling på Steno tager udgangspunkt i:

  • din hverdag og trivsel
  • dine diabetesdata
  • dine erfaringer med diabetesteknologi og online-kommunikation.

Vi laver i fællesskab en plan, som passer til dig, og som kan ændre sig, hvis dine behov ændrer sig.

​Teknologien giver nye muligheder

Nogle brugere vil i fremtiden opleve mindre kontakt med Steno end i dag, og andre vil opleve mere kontakt til Steno. For flere af Stenos brugere vil kontakten være mere digital end med fremmøde.

Udviklingen i diabetesteknologi og andre digitale værktøjer giver nemlig flere nye muligheder:

  • ​Du kan lettere registrere målinger og data hjemmefra.
  • Du har mulighed for selv at bestille tider efter aftale med din behandler.
  • Du kan kontakte og kommunikere med os online, når du har brug for det (f.eks. via MinSP/Min Sundhedsplatform).
  • Det betyder bl.a., at både du og vi kan følge løbende med i din diabetes – også når vi ikke ses.

Vi støtter dig hele vejen

Har du brug for ekstra støtte eller kontakt i en periode, planlægger vi sammen et forløb ud fra din situation. Det kan f.eks. indebære samtaler, kostvejledning, motion, eller anden rådgivning.

Målet er, at din behandling er fleksibel og tilpasset dine aktuelle behov, og at du føler dig tryg og støttet hele vejen.

Få hjælp til MinSP/MinSundhedsplatform

​Stenos tilbud til dig med type 1-diabetes

​Mad og diabetes hænger tæt sammen. Derfor kan vores kliniske diætister hjælpe dig med viden og inspiration til, hvordan du ændrer på sammensætningen af din mad, så den passer til den hverdag, du ønsker dig.

Diætisterne holder også kurser om kulhydrattælling og kan vejlede om specifikke problemer med f.eks. mave/tarm, hvis du har cøliaki (ikke tåler gluten), eller hvis du har nyresygdom.

Læs mere om en aftale med diætisten.​ 


​Som patient på Steno kan du blive henvist til vores fodklinik, hvis vi vurderer, at du har behov for det – eller hvis du har nyopståede problemer med dine fødder. Det kan f.eks. være fodsår.

Vores fodterapeuter i fodklinikken vil lave en yderligere vurdering og lave en udvidet fodstatus. Derefter kan de give dig en grundig og individuel vejledning i forebyggelse og behandling af fodproblemer, når du har diabetes.

Læs mere om fodklinikken og se eksempler på behandlingstilbud.


​Som patient på Steno tilbyder vi dig regelmæssige øjenscreeninger for at opdage eller følge diabetesrelaterede forandringer i øjets nethinde. På den måde kan vi behandle diabetisk øjensygdom.

Det er specialuddannede øjensygeplejersker, som laver øjenscreeningen, og som giver dig en foreløbig vurdering af undersøgelsen. Det endelig svar får du via MinSundhedsplatform inden for 10 dage.

​​Læs mere om øjenklinikken og undersøgelserne. 


Vores bioanalytikere tager forskellige prøver som en del af behandlingen af din diabetes. Blandt andet blodprøver, urinprøver og elektrokardiogrammer (EKG).

Vi laver også andre specialiserede opgaver, f.eks. undersøgelse af nyrefunktion, hjerterytme og avancerede blodtryksmålinger. 

Du kan læse mere om Stenos forskellige undersøgelser i vores digitale patientinformationer.


​På Stenos læringsportal har vi samlet alle vores kursustilbud til dig, som har diabetes – eller som er pårørende til en med diabetes.

Du kan finde både kurser og forskellige videoer om diabetes. ​Besøg Læringsportalen​.



​​Hos det nationale Videncenter for Diabetes finder du viden om diabetes i alle afskygninger. Livet med diabetes, behandling af diabetes og alt derimellem. Der er områder på vidensportalen, som kun handler om type 1-diabetes.

Links til udvalgte sider:


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden