Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​

My feed

​Hvilken markedsføring møder du i dit feed?​

​Når du scroller på TikTok, Instagram, YouTube eller andre digitale platforme, møder du ikke kun indhold fra venner, influencere og andre, du følger. Du møder også markedsføring.

Men reklamer online er ikke altid nemme at få øje på. De kan være tilpasset dig og det, du interesserer dig for, og de kan være flettet ind i videoer, konkurrencer, spil og influencer-indhold.

I forskningsprojektet My Feed undersøger vi, hvilken markedsføring børn og unge faktisk møder i deres digitale hverdag.

Vi ser blandt andet på markedsføring af:

  • Mad og drikkevarer  
  • Alkohol
  • Nikotinprodukter (fx e-cigaretter)
  • Gambling

My Feed bygger videre på SCANNER

Den første del af forskningen gennemføres i ph.d.-projektet SCANNER, som undersøger børn og unges møde med digital markedsføring af føde- og drikkevarer. My Feed bygger videre på dette og udvider forskningen til også at omfatte alkohol, nikotinprodukter og gambling.

Læs mere om ph.d.-projektet​ her  

Hvorfor undersøger vi det?

Det kan være svært at vide, hvor meget markedsføring børn og unge egentlig møder online.

Noget er tydeligt markeret som reklame. Andet ligner det øvrige indhold i feedet. Og fordi digitale platforme bruger algoritmer til at vælge, hvad den enkelte ser, kan to personer opleve meget forskelligt indhold - selv om de bruger den samme platform.

Der findes regler for markedsføring af blandt andet alkohol, nikotinprodukter og gambling til børn og unge. Men hvis vi vil forstå, hvordan den digitale virkelighed faktisk ser ud, har vi brug for bedre viden om hvilken produkter og brands der optræder,, hvor ofte den gør det, og hvordan den ser ud.

Det er det, My Feed skal hjælpe med.

Hvordan undersøger vi dit feed?

I stedet for kun at spørge unge, hvilke reklamer de kan huske at have set, undersøger vi det indhold, der faktisk dukker op på skærmen.

Deltagerne laver derfor nogle korte skærmoptagelser, mens de bruger deres telefon eller tablet, som de plejer.

Vi analyserer optagelserne for at finde markedsføring og undersøger blandt andet:

  • hvilke produkter og brands der optræder
  • hvor ofte markedsføring dukker op
  • hvordan markedsføringen præsenteres
  • om den fx indgår i influencer-indhold, videoer eller andet indhold

Vi undersøger også, om kunstig intelligens kan hjælpe os med at finde markedsføring automatisk. Det værktøj, vi arbejder med, hedder ​SCANNER

Målet er at udvikle bedre metoder til at følge udviklingen i den markedsføring, børn og unge møder online.

Hvem kan deltage?

Vi søger unge i alderen 13–25 år.

For at deltage skal du:

  • være 13–25 år
  • bruge din egen smartphone eller tablet i din fritid
  • bruge mindst ét socialt medie
  • have fået information om projektet
  • give samtykke til at deltage

Hvis du er under 15 år, skal din forælder eller værge også give samtykke.​

Hvad skal du gøre, hvis du deltager?

Hvis du vælger at være med, skal du:

1. Tale med os om projektet
Du deltager først i et kort informationsmøde online eller på telefon. Her fortæller vi mere om projektet, og du kan stille alle de spørgsmål, du har.

2. Give samtykke
Hvis du bagefter gerne vil deltage, skal du give samtykke til, at vi må bruge dine oplysninger og data i forskningsprojektet.

3. Installere en app
Du får hjælp til at downloade en app og en kort introduktion til, hvordan du bruger den.

4. Svare på et kort spørgeskema
Du svarer på nogle spørgsmål om din brug af digitale medier.

5. Lave to korte skærmoptagelser
Du bruger din telefon eller tablet, som du normalt ville gøre, mens appen optager skærmen:

  • ca. 15 minutter på en hverdag
  • ca. 15 minutter i en weekend

Det er altså omkring 30 minutters skærmoptagelse i alt.

Nogle deltagere og deres forældre/værger bliver senere inviteret til et interview om, hvordan unge oplever og genkender markedsføring online. Det er frivilligt, om man vil deltage i interviewet.​

Hvad bliver der optaget?

Projektet handler om markedsføring - ikke om at følge med i, hvad du laver på din telefon.

Derfor er det vigtigt, at du ved:

  • Vi er interesserede i offentligt indhold på de platforme, du bruger.
  • Private beskeder, mails og private billeder skal ikke indgå.
  • Vi analyserer optagelserne med fokus på markedsføring.
  • Dine oplysninger og data behandles sikkert og fortroligt.
  • Projektet følger gældende regler om databeskyttelse.

Du får grundig information om dette, inden du beslutter, om du vil være med.

Tilmeld interesse

Synes du, projektet lyder interessant? Så kan du – eller din forælder/værge – tilmelde interesse.

Når du har tilmeldt dig:

  • kontakter en fra projektet dig
  • finder vi sammen ud af, om du kan deltage
  • fortæller vi mere om, hvad projektet går ud på
  • får du mulighed for at stille spørgsmål, inden du beslutter dig

Du må gerne have en forælder/værge med til informationsmødet.

At tilmelde interesse er ikke det samme som at sige ja til at deltage.

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden