Diabetes-stress er en almindelig psykisk reaktion på livet med diabetes, og bliver diabetes-stress ikke behandlet kan det have store konsekvenser for den enkelte. Det kan bl.a. føre til forhøjet langtidsblodsukker, flere tilfælde af for lavt blodsukker og dårligere livskvalitet.

"En af udfordringerne ved diabetes-stress er, at det kan være svært at identificere, fordi symptomerne er uspecifikke", fortæller Vibeke Stenov, der er forsker i Diabetes Managementforskning på Steno Diabetes Center Copenhagen.

Effektiv opsporing

Spørgeskemaet indeholder beskrivelser af almindelige bekymringer, som mange voksne med type 1-diabetes oplever. Svarmulighederne er rangordnet fra 'ikke et problem' til et 'meget alvorligt problem'. "Det kan for eksempel være en følelse af magtesløshed, hvor man føler, at uanset hvad man gør, så vil det aldrig være godt nok", forklarer Vibeke Stenov, "det kan også være konstante bekymringer over, hvad ens blodsukkerværdier kan have af konsekvenser, eller følelsen af, at mad og måltider begrænser en, eller måske endda kontrollerer ens liv."

Selvom screeningsredskaber til at opspore diabetes-stress har eksisteret i lang tid, har de ikke være velegnede i en klinisk hverdag. De har været tidskrævende og ikke specifikt målrettet type 1-diabetes. Selvom diabetes-stress kan ramme personer med type 1- såvel som type-2 diabetes, kan symptomerne variere, hvilket øger risikoen for at overse relevante symptomer, hvis man anvender en generel tilgang.

Derfor har Vibeke Stenov og hendes kolleger udviklet det nye screeningsredskab til at opspore diabetes-stress for personer med type 1-diabetes, hvilket potentielt finde tilfælde af diabetes-stress, der ellers ville være gået under radaren. Redskabet er en kondenseret udgave af et ekstensivt opsporingsredskab, og kan således bruges til hurtigt og effektivt at opspore diabetes-stress.

"Udover til opsporing af diabetes-stress kan redskabet også bruges som en samtalestarter, der peger på, de emner, der er vigtige for den enkelte, så man til konsultationen kan tale om det mest relevante," siger Vibeke Stenov og fortsætter: "Desuden kan redskabet også bruges til at evaluere en behandlingsindsats, så man finder ud af, om den rent faktisk virker for den enkelte."

Optimistisk ophavsmand

Vi er kommet langt, siden fænomenet diabetes-stress først blev identificeret af den amerikanske psykolog Larry Fisher for over tyve år siden. For Larry Fisher er det vigtigt at pointere, at det ikke er en psykisk sygdom, men en tilstand, der blot "henviser til de ofte oversete og forventede bekymringer og frustrationer, der er associeret med at klare en krævende kronisk sygdom over længere tid."

Han fortæller, at "en række studier har vist, at klinisk opsporing og støtte kan mindske diabetes-stress, hvilket medfører en forbedring af livskvalitet, mere hensigtsmæssig adfærd og bedre håndtering af blodsukkeret".

I de seneste år er der kommet et øget fokus på at få evidens om betydningen af diabetes-stress ud at arbejde i en klinisk sammenhæng. Spørger man Larry Fisher om den nye forskning fra Vibeke Stenov og hendes kolleger, er han begejstret.

Ifølge ham er oplæring af klinisk personale og ressourcer vejen til implementering af behandling af diabetes-stress i en klinisk hverdag: "Det danske screeningsredskab og behandlingsindsatsen har taget et spændende og gigantisk spring i den retning, og resultaterne vil være ekstremt vigtige til at vise vejen for andre kliniske områder", fremhæver Larry Fisher.

Det nye screeningsredskab er udviklet som led i at anvende forskning i praksis. "Vi ved, at man med støtte kan mindske diabetes-stress, og den viden skal gerne integreres i standardbehandlingen til gavn for personer med diabetes", istemmer Vibeke Stenov.

Bedre behandling

Vibeke og hendes kolleger har også udviklet en behandlingsindsats, REDUCE, hvor personer med type 1-diabetes og moderat til høj diabetes-stress får mulighed for at italesætte og bearbejde deres bekymringer og igennem peer support få tips og tricks til den emotionelle håndtering af deres diabetes.

Gruppeindsatsen har vist sig at være effektiv til at mindske diabetes-stress og øge livskvaliteten ud fra både kvantitative og kvalitative mål.

"REDUCE giver inspiration til, at deltagerne kan takle deres udfordringer med diabetes. Indsatsen hjælper med at italesætte bekymringerne og få sat dem i perspektiv samt at få anerkendt, at det er normalt at opleve, at det er svært at leve med sygdommen", fortæller Vibeke Stenov om den nye behandlingsindsats.

REDUCE er en helt ny gruppeindsats, udviklet ud fra eksisterende forskning med psykologer som gruppeledere. I modsætning hertil kan grupperne i REDUCE ledes af diabetessygeplejersker, hvilket betyder, at forløbet kan udbredes til flere personer med diabetes-stress.

Læs selv Vibeke Stenovs nyeste forskningsartikel, hvori effekten af behandlingsindsatsen REDUCE er analyseret, og hvor udvikling og validering af screeningsredskabet er dokumenteret.​​
​​​