Foto (Set fra venstre): Diabetessygeplejerske Marie-Louise Refskou Djurhuus, ph.d.-studerende Mie Espenhein og postdoc Regitze Pals har været med til at afprøve og evaluere en indsats mod diabetesstress til borgere med type 2-diabetes.
Martin var kun 26 år, da han ved en rutinemæssig blodprøve fandt ud af, at han havde type 2-diabetes.
”Jeg blev fuldstændig slået ud af beskeden om, at jeg havde fået ”gammelmandssukkersyge”. Jeg følte, at det var min egen skyld. Så jeg holdt det skjult for det meste af min familie.”
Martin er ikke alene om at opleve de mentale belastninger, som kan følge med, når man får type 2-diabetes.
Forskning viser, at cirka hver tredje med type 2-diabetes oplever diabetesstress i moderat til høj grad. Diabetesstress er en betegnelse for de bekymringer og følelsesmæssige belastninger, der kan følge med i livet med type 2-diabetes.
Det kan være, at du bekymrer dig meget om din fremtid og for at udvikle følgesygdomme. Du kan også føle skam og skyld eller være udbrændt over at leve med en krævende kronisk sygdom.
”Der kan være mange kilder til diabetesstress, når man skal navigere i og balancere en så kompleks sygdom som type 2-diabetes, hvor kost og fysisk aktivitet spiller en vigtig rolle, og hvor stigmatisering desværre er udbredt,” fortæller postdoc Regitze Pals og ph.d.-studerende Mie Espenhein, begge forskere fra Steno Diabetes Center Copenhagen.
Ny indsats med fokus på mental trivsel
Med et mål om at forebygge, opspore og reducere diabetesstress er forskere, sundhedsprofessionelle, psykologer og personer med type 2-diabetes gået sammen om at udvikle en ny indsats.
Indsatsen samler en bred vifte af metoder, øvelser og redskaber i værktøjskassen ”Mental trivsel i livet med type 2-diabetes. Opsporing, forebyggelse og reducering af diabetesstress i kommunal rehabilitering”
Redskaberne er udviklet og afprøvet på Center for Diabetes, Hjerte – og Lungesygdomme i Københavns Kommune, hvor man som borger kan indgå i et forløb og få støtte til livet med type 2-diabetes. Center for Mental Sundhed og Steno Diabetes Center Copenhagen har været med til at udvikle indsatsen.
En evaluering af projektet i Københavns Kommune viser, at over 90 procent af deltagerne i det sidstnævnte kursusforløb var tilfredse med forløbet, og næsten alle ville anbefale det til andre. Samtidig rapporterede deltagerne i kursusforløbet om mindre diabetesstress og bedre livskvalitet, mens en del også havde et fald i langtidsblodsukkeret. Disse resultater skal dog ses i lyset af, at projektet blev gennemført uden en kontrolgruppe, man kan sammenligne resultaterne med.
Martin brød den negative tankespiral
Martin var en af de første deltagere, som var med til at udvikle den nye indsats. Han fortæller, at han allerede som nydiagnosticeret efterspurgte støtte til den mentale trivsel.
”Jeg kunne ikke lægge låg på mine tanker og bekymringer. Jeg overtænkte alt: Hvad mon andre tænker? Hvad vil min familie sige? Nytter det overhovedet, når jeg gør mit bedste for at håndtere sygdommen? Det blev en negativ spiral af katastrofetænkning og magtesløshed.”
Martin blev screenet for diabetesstress på Center for Diabetes, Hjerte- og Lungesygdomme og blev derefter tilbudt et gruppeforløb, hvor han var med til at afprøve metoder og øvelser.
Han oplevede en positiv effekt ved især vejrtræknings- og nærværsøvelser med fokus på at se positivt på sig selv. Han havde også gavn af en øvelse, der går ud på at forestille sig en ”tankebank”, hvor man kan parkere de negative tanker et sted, så de ikke får lov til at tage over.
En hjælp at møde andre
Samtidig var det godt for ham at være en del af en gruppe, hvor man kunne genkende hinandens erfaringer.
”Selvom jeg har meget familie og en stor omgangskreds, følte jeg mig alene med sygdommen. Det var vildt at opleve, hvor mange oplevelser vi havde til fælles i gruppen, selvom de andre var langt ældre end mig,” fortæller Martin.
Forskning viser, at man kan mindske diabetesstress betydeligt, når man taler om problemerne og får støtte fra andre i samme situation.
”Det har været ret fantastisk at opleve, hvordan deltagerne åbnede sig for hinanden og var rummelige, selvom de ikke kendte hinanden. Det overraskede mig, at det kunne hjælpe dem så meget og så hurtigt at tale om det svære i livet med diabetes,” fortæller Marie-Louise Refskou Djurhuus, diabetessygelejerske i Center for Diabetes, Hjerte- og Lungesygdomme.
Hun var med til at afprøve værktøjskassen med øvelser og metoder i gruppeforløbene, hvor hun og hendes kolleger fik en langt mere faciliterende rolle end tidligere.
”Vi byder selvfølgelig ind med vores faglige viden, men målet er ikke, at vi skal løse problemerne. I stedet kan vi støtte deltagerne i at finde svar i fællesskab.”
Mere overskud og en bedre hverdag
Efter gruppeforløbet har Martin i dag taget nogle af redskaberne med ind i hverdagen.
Han bruger stadig vejrtrækningsøvelser og trækker sig ved for eksempel at gå en tur, når han har brug for at få negative tanker på afstand. Samtidig har han fået mere overskud til at indarbejde gode vaner med kost og motion i hverdagen.
”Når jeg er et godt sted mentalt, får jeg også overskuddet til de andre ting,” fortæller han.
Martin optræder i artiklen uden sit efternavn af hensyn til sit arbejdsliv. Hans fulde navn er redaktionen bekendt.