For første gang i verden er det nu vist, at type 1-diabetes kan bremses med medicin mod virus hos børn, der for nylig har fået konstateret type 1-diabetes. Samtidig står det klart, at virusinfektion er en af årsagerne til, at man udvikler den kroniske og insulinkrævende sygdom.
"VI har troet på, at virus er medvirkende årsag til udvikling af type 1-diabetes og det tyder på at være rigtigt. Vores studie viser, at vi ved hjælp af medicin mod virus kan bremse udviklingen af type 1-diabetes, og det er et kæmpe gennembrud. Det giver håb om, at vi med tiden faktisk kan forebygge type 1-diabetes," siger professor, overlæge dr.med. Jesper Johannesen, der arbejder både på Steno Diabetes Center Copenhagen og på Børne-Ungeafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital.
Ved type 1-diabetes ophører betacellerne i bugspytkirtlen med at producere insulin og man skal resten af livet have tilført insulin. Medicin mod virus viser i det nye studie at kunne reducere tabet af kroppens egen insulinproduktion.
Børne-Ungeafdelingen på Herlev og Gentofte Hospital og Steno Diabetes Center Copenhagen har samarbejdet med en forskergruppe på børneklinikken på Oslo Universitetssygehus og Universitetet i Oslo, og Jesper Johannesen er begejstret for studiets resultater:
"Vi står overfor at kunne både forebygge og behandle type 1-diabetees på en helt ny måde. Hvis vi lykkes med at stoppe virussen, før den ødelægger alle de celler, der producerer insulin, vil det være ekstremt vigtigt. Patienterne vil få en lettere sygdom at leve med, fordi de vil få et mere stabilt og lavere blodsukkerniveau og forventeligt også færre alvorlige følgesygdomme på længere sigt, " siger Jesper Johannesen.
Kronisk infektion i bugspytkirtlen
Forskerne fra Oslo har tidligere vist, at der er en mulig sammenhæng mellem type 1-diabetes og vira.
Det er rækken af enterovirus, som forskerne har identificeret, der kan være med til at udløse type 1-diabetes. Virus som f.eks. coxsackievirus kan medføre en kronisk infektion i bugspytkirtlen, som producerer insulin.
I det nye studie blev 96 børn i alderen 6-16 år med nydiagnosticeret type 1-diabetes inddelt i to lige store grupper. Den ene modtog behandling med to antivirale lægemidler, pleconaril og ribavirin, i seks måneder. Den anden gruppe fik placebo, altså en behandling uden aktivt indhold. Børnene fik behandlingen umiddelbart efter, at de havde fået diagnosen.
Efter et år testede forskerne, hvor meget insulin patienterne selv producerede. Niveauet af egenproduceret insulin i kroppen viste sig at være markant højere i gruppen, der havde fået de antivirale lægemidler end i gruppen, der havde fået placebo.
Forskerne vil i et nyt studie teste, om antivirale lægemidler kan virke endnu bedre, hvis de kombineres med lægemidler, der hæmmer inflammation og styrker de insulinproducerende celler. Det vil derfor tage år, før opdagelsen for alvor kan komme patienterne til gavn.
"Men vores mål på lang sigt er at stoppe type 1-diabetes, og nu er vi væsentligt længere, end vi nogensinde har været. Jeg tror på, det lykkes, " siger Jesper Johannesen.
Undersøgelsen er et nordisk samarbejde og udføres i Oslo ved professor Knut Dahl-Jørgensen og overlæge Lars Krogsvold. Forskere fra Tampere University i Finland, Linköping University i Sverige og Cambridge University i Storbritannien har også bidraget. Forskerne har samarbejdet med over 20 internationale forskningslaboratorier om deres studier.
Studiet er netop offentliggjort i Nature Medicine
Læs også på sdcc.dk: Steno Diabetes Center Copenhagen begynder at screene for type 1-diabetes