"Jeg kan virkelig godt lide roen"
Kristian Bylov Sørensen, 23 år. Har haft type 1-diabetes i 22 år. Produktionsarbejder på Gilleleje Havns Bageri.
"Det er væsentligt bedre her, end hvor jeg gik før. Jeg mærker et større fokus og større professionalisme. Jeg tror, fagligheden er blevet hævet. Mon ikke det er fordi, at alle eksperterne er samlet her?
Der bliver også lyttet til mig. Jeg vil for eksempel ikke have insulinpumpe, for jeg spiller meget fodbold og tror bare, det vil være irriterende for mig at have en pumpe siddende i maven. Det taler jeg med min behandler om, og der er ingen, der presser mig til en bestemt beslutning. Det betyder meget.
Helt praktisk er det også meget bedre. Noget så simpelt som at parkere er blevet klart forbedret. Før kunne jeg snildt bruge en halv time på at finde en parkeringsplads. I dag kan jeg køre lige til døren og finde en plads uden problemer.
Blodprøverne og de andre konsultationer ligger ved siden af hinanden, så man skal heller ikke rende fra den ene afdeling til den anden. Det er god service. Og så kan jeg virkelig godt lide den ro, der er herude. Alle steder er der ro – når man venter og når man skal ind til konsultation."
"Jeg får en masse tryghed her"
Henrik Lund Sørensen, 66 år. Har haft type 2-diabetes i 23 år. Seniorpensionist, tidligere TV-fotograf
"Jeg har gået på Steno i 19 år og håber, jeg altid kan gå her og ikke hos min praktiserende læge. Diabetes er jo ikke bare diabetes, men mange andre sygdomme. Nu er jeg selv begyndt at døje med neuropati. Mine fødder er virkelig overfølsomme, og det gør ondt bare min dyne rammer mine fødder. Hvis jeg gik til min praktiserende læge, ville han ikke tænke, det hang sammen med diabetes, men det tænker behandlerne naturligvis her på Steno, hvor man både får tjekket øjne og fødder og kan tale med en kostvejleder. Jeg får en masse tryghed her.
Jeg er også glad for, at man på Steno endelig har fået tilknyttet psykologer. Det har jeg efterlyst i mange, mange år. Der er brug for et helhedssyn på diabetes, for ens livskvalitet bliver jo forringet, når man får en kronisk sygdom. Jeg tror selv, jeg har haft diabetesstress og går nu hos en af psykologerne – og de ved jo noget om diabetes her. Psykologer, der ikke ved noget om diabetes, kan man ikke bruge til så meget."
"Jeg kan mærke udviklingen"
Dorthe Kølander Hansen, 43 år. Har haft type 1-diabetes i 33 år. Afdelingsleder på et plejecenter.
"Det er virkelig rart at komme her på Steno, ikke mindst fordi alt er samlet ét sted. Indimellem kan man også nøjes med en telefonkonsultation og ikke møde op. Det fungerer godt for mig, hvis jeg kun skal herind to-tre gange i løbet af et år.
Tidsbestilling kan dog godt være lidt træg. Jeg missede en tid hos en fodterapeut en dag og så var det næsten umuligt at bestille en ny tid. Det virker, som om der er lidt langhåret hospitalsbureaukrati over det indimellem.
Men det vil ændre sig, tror jeg. Man kan både se og mærke, hvordan Steno udvikler sig løbende på mange områder. Behandlingen er jo det vigtigste, og for eksempel så kan man nu få tjekket sine øjne uden at skulle dryppe dem først, så det svier. Det er en god udvikling og sådan er det jo hele tiden. Her er også undervisningsdage og temaaftener om ny forskning og behandling, jeg kan lide at følge med i. Det er altid rart at blive opdateret på den nyeste viden."
"Vi svingede slet ikke med behandleren og fik en anden"
Milan og Anton Kronborg, far og søn. Anton er 15 år gammel og har haft type 1-diabetes i tre år.
Anton: "Her er væsentligt bedre her end de containere, vi var i tidligere!"
Milan: "Ja her er virkelig dejlige faciliteter. Om man føler, man får en god behandling eller ej, afhænger til gengæld af de mennesker, man møder. Vi blev på et tidspunkt talt til i en meget belærende tone af den behandler, Anton havde. Vi svingede slet ikke med vedkommende, men nu ser Anton en anden og alt er godt. Nu oplever vi en helt anderledes støtte og forståelse. Den store udfordring er dog nok, at man får rådgivning med elastik i metermål. Det kan være svært at omsætte til den virkelighed, man er i".
Anton: "Ja, jeg cykler dirt jump mange timer om ugen og den første pumpe, jeg fik, faldt af mange gange. Nu har jeg en uden slange, og det er bedre, men jeg kan ikke finde ud af, hvor meget insulin, jeg skal have, når jeg cykler måske ti timer den ene dag og kun to den næste."
Milan: "Ellers er det småting, vi kunne ønske os anderledes. Anton har for eksempel to tider i dag med 50 minutters ventetid imellem – men så kan vi jo nyde de flotte omgivelser og nå at spille bordfodbold. Det smitter alt sammen af, så man bliver i godt humør".
Fotos: Lizette Kabré/SDCC