​Konrad blev født i juli måned, og han er "lige så gennemsnitlig, som man ønsker sig", fortæller hans mor, Rikke Mean Hansen en måneds tid efter fødslen. Konrad vejede 3.500 gram og var 50 centimeter.

Fødslen på Herlev Hospital gik godt og var en "en vild god oplevelse", siger Rikke, der dog fik sig en forskrækkelse i syvende måned, da hun fik konstateret graviditetsdiabetes efter at have fået en glukosebelastningstest. Testen blev udført, fordi Rikke havde et BMI på over 27 før graviditeten.

"Testen var positiv, og jeg tænkte: Hvad gør jeg nu?," fortæller Rikke, som blev indkaldt til Herlev Hospital. Her lærte hun at måle blodsukker, og hun spurgte: "Hvad skal jeg så spise?"

"Jeg fik heldigvis en tid hos en diætist for at finde ud af, hvad der får blodsukkeret til at stige, og hvad der ikke gør. Jeg vidste jo godt, at frugt indeholder frugtsukker, men tænkte at frugt er jo sundt, så det kan jeg da godt spise. Det fandt jeg ud af, at det kunne jeg ikke. Frugt skulle jeg holde mig fra – det samme med hvidt brød. Så jeg spiste ikke hvidt brød i resten af min graviditet."

Rikke Mean Hansen fik tid hos en diætist på Steno Diabetes Center Copenhagen og valgte at sige ja til at deltage i et projekt, der skal vise, om kvinder med graviditetsdiabetes i høj risiko for at få behov for insulin, der får ekstra kostvejledning, kan undgå at komme i insulinbehandling.

Ca. 30 procent af de gravide herhjemme, der får diabetes under deres graviditet, ender nemlig med at skulle tage insulin.

De faktorer, der øger risikoen for at få behov for insulin under graviditeten, omfatter et højt BMI før graviditet og når diagnosen stilles, en høj ugentlig vægtøgning under graviditeten, et højt langtidsblodsukker (HbA1c) på diagnosetidspunktet, høje glukoseværdier ved sukkerbelastningstesten (når diagnosen stilles), jo tidligere diagnosen stilles under graviditeten og tidligere graviditetsdiabetes. 

​Fra sund til diabetesvenlig kost

Kvinderne i projektet, der ved lodtrækning kommer i den intensive gruppe, får udover den ene samtale med diætist, der er standard, to til fire ekstra samtaler. De fleste får konstateret graviditetsdiabetes sidst i graviditeten, så det drejer sig typisk om vejledning de sidste to til tre måneder af graviditeten.

     ​Mere information og kontaktinfo om  projektet til ernæringschef Bettina Ewers her på sd​cc.dk.    Foto: Lizette Kabré/SDCC

I spidsen for projektet står Stenos ernæringschef, Bettina Ewers, som fortæller, at de fleste kvinder allerede har søgt viden på nettet om, hvad de bør spise, inden de møder op til første diætistsamtale, når de har fået stillet diagnosen. De fleste kvinder har derfor allerede ændret en del på deres spisevaner, når de kommer til diætisten og har for eksempel skåret drastisk ned på deres sukkerindtag.

Typisk ved kvinderne en masse om kalorier, men ikke nødvendigvis om hvordan kulhydrater påvirker blodsukkeret:

"Det er en helt anden tilgang til maden at have en bevidsthed om, hvor mange kulhydrater, der er i forskellige fødevarer, og at der forskel på, hvad der er sundt at spise, når man har diabetes i forhold til, når man ikke har diabetes", siger Bettina Ewers.

"De fleste kvinder ved godt, at der er kulhydrater i pasta, ris, brød og kartofler og tilsat sukker i slik, is og kage, men de bliver overraskede over at vide, hvor mange kulhydrater, der er tale om og at nogle af de kulhydratholdige fødevarer, de troede, var sunde for dem at spise, ikke er så hensigtsmæssige, når man har diabetes. For eksempel at nogle fuldkornsprodukter får blodsukkeret til at stige relativt hurtigt og at hjemmelavede smoothies, juice og saft ikke er hensigtsmæssige at drikke, selvom de er lavet på økologisk frugt. Kvinderne handler ud fra de bedste intentioner og er ofte topmotiverede for at ændre deres spisevaner, men de har brug for opdateret viden og støtte. Det kan vi som diætister kun sikre, hvis vi har mulighed for at samle op på kvindernes erfaringer med at gå hjem at spise og måle deres blodsukre."

​Seks procent udvikler graviditetsdiabetes

En anden udfordring for kvinderne i projektet er, at de bliver bedt om at spise mere regelmæssigt og fordele deres indtag af kulhydrater udover flere måltider i løbet af dagen. Det er med til at sikre, at kvinden får et tilstrækkelig højt dagligt kulhydratindtag til at støtte det ufødte barns vækst, samtidig med at det undgås, at blodsukkeret stiger for meget efter hvert måltid. 

Den store udfordring ved graviditetsdiabetes er nemlig kvindernes nedsatte insulinfølsomhed, som betyder, at kvinderne nemt får for høje blodsukre, hvis ikke de begrænser kulhydratindtaget til hvert måltid. For høje blodsukkerværdier under graviditeten øger risikoen for en række komplikationer for både moren og det ufødte barn.

214 kvinder skal inkluderes i projektet frem til udgangen af 2025, og Rikke Mean Hansen er blandt de første 50.

Cirka seks procent af alle gravide kvinder i Danmark udvikler graviditetsdiabetes, og især kvinder med ikke-vestlig baggrund  (herunder særligt asiatisk herkomst) er i særlig risiko for at udvikle graviditetsdiabetes.

"En del af forklaringen er, at  kvinder med ikke-vestlig minoritetsbaggrund er mere genetisk disponerede for at udvikle metaboliske komplikationer såsom nedsat insulinfølsomhed, type 2-diabetes og diabetes under graviditeten selv ved lavere BMI-niveauer end kvinder med en etnisk dansk baggrund," forklarer Bettina Ewers.

Familierne får en ny chance

Kostbehandling er førstevalg til behandling af graviditetsdiabetes. Rikke undgik at skulle tage insulin for at holde blodsukkeret i skak. Men har man som kvinde med graviditetsdiabetes mere end to høje blodsukre, der ikke kan forklares, henvises man til en endokrinolog (diabeteslæge) og skal begynde at tage insulin. 

"For mange af kvinderne er det en personlig belastning at have fået graviditetsdiabetes – især hvis de skal tage insulin, som også er langt dyrere for samfundet frem for, hvis kvinderne får øget kostvejledning fra en diætist. Det er det, vi blandt andet håber at kunne dokumentere med det her studie", siger ernæringschef Bettina Ewers.

Kvinderne skal måle deres blodsukker seks gange om dagen.

Rikke Mean Hansen synes ikke, det var så vanskeligt, som det måske lyder.

"Jeg vænnede mig egentlig hurtigt til det. Det lød mere uoverskueligt, end det var. Rugbrød holdt også blodsukkeret fint på plads, og så tog jeg ikke særlig meget på, kun fem et halvt kilo, og jeg har haft nemt ved at smide dem igen. Faktisk har jeg tabt ti kilo i alt kun tre uger efter fødslen, " fortæller Rikke.

"Jeg havde regnet med at tage 15 kilo på, men jeg kan helt klart takke mine kostvaner under den sidste del af graviditeten for, at jeg ikke tog mere på".

Om Rikke fortsætter med at spise på en ny og sundere måde, er hun ikke helt sikker på, for "jeg spiser da en kanelgiffel indimellem nu, men jeg forsætter med at spise mere grønt".

Netop chancen for at kunne leve lidt sundere i forbindelse med at have fået graviditetsdiabetes, ser ernæringschef Bettina Ewers som en god mulighed for kvinderne og deres partner:

"Mange er utrolig kede af at have fået graviditetsdiabetes og bebrejder sig selv for, at deres spisevaner under graviditeten er årsagen til, at de har fået graviditetsdiabetes. Her spiller diætisten en vigtig rolle i forhold til at reducere den skyld, som kvinderne går rundt med og støtte dem i at komme i gang med at spise mere hensigtsmæssigt, så de får lavere deres blodsukre og begrænset vægtøgningen. Og så taler vi om, at det er familiens chance for at tage livsstilen op til revision og få etableret nogle nye gode vaner også til efter fødslen," siger Bettina Ewers, men understreger samtidig, at insulin i nogle tiflælde ganske enkelt er en nødvendighed - kostændringer eller ej:

"Nogle kvinder oplever så alvorlig insulinresistens, at en ændring af kostvanerne ikke er tilstrækkeligt. Så er insulinbehandling en effektiv og god behandling," siger hun.