Hjertet slår sit første slag, organerne formes, og immunsystemet grundlægges. Når et barn er i sin mors mave, lægges de grundsten, som kan have betydning for sygdomsrisiko senere i livet. 

Nu peger dansk forskning på, at den tidlige udvikling også kan have afgørende betydning for type 1-diabetes. Forskere har nemlig påvist en sammenhæng mellem mors kost under graviditeten og barnets risiko for at udvikle sygdommen inden sin 18-års fødselsdag. Barnets risiko stiger med 16 procent, hvis dets mor spiste en "inflammatorisk" kost under graviditeten - fx rødt kød, sodavand, fastfood og færdigretter. 

”Resultaterne viser os, at livsstilsfaktorer i fostertilværelsen måske spiller en større rolle, end vi hidtil har troet,” fortæller læge Rohina Noorzae, ph.d.-studerende på Steno Diabetes Center Copenhagen og førsteforfatter til studiet, som er lavet i samarbejde med Statens Serum Institut (SSI).

Hvor ​inflammatorisk var kosten?

Studiet bygger på data fra en stor gruppe af mødre og deres børn født mellem 1996 og 2002. I alt 67.000 mor-barn-par fra den nationale fødselskohorte ”Bedre Sundhed i Generationer” blev fulgt. 

Midt i graviditeten havde mødrene besvaret et detaljeret spørgeskema om deres kost og livsstil. De oplysninger blev koblet med data om, hvilke børn der udviklede type 1-diabetes, inden de fyldte 18 år.

Ud fra mødrenes besvarelser kunne forskerne udregne, hvor ”inflammatorisk” kosten var. At kosten er inflammatorisk betyder, at den fremmer kronisk inflammation i kroppen. Kronisk inflammation er en stille, men langvarig, betændelsestilstand, som allerede i dag er koblet til sygdomme som hjerte-kar-sygdom, type 2-diabetes og visse former for kræft.

Inflammatorisk kost er fx meget forarbejdede fødevarer, sukkerholdige snacks og rødt kød, mens anti-inflammatorisk kost er fx grøntsager, fede fisk og fuldkornsprodukter.

”Vi ved ikke, præcis hvorfor sammenhængen opstår, men vi har nogle teorier,” fortæller Rohina Noorzae.

”Type 1-diabetes er en autoimmun sygdom, hvor kroppens eget immunforsvar ødelægger de insulinproducerende celler. Teorien er, at kronisk inflammation sætter immunforsvaret på overarbejde. Det gælder også for det ufødte barn, hvis immunsystem er ved at blive grundlagt og derfor kan påvirkes negativt.”

Rygning​​ havde overraskende effekt

Ud over at se på inflammatorisk kost undersøgte forskerne også andre livsstilsfaktorer under graviditeten. 

De fandt bl.a., at et højt indtag af gluten øgede barnets risiko for type 1-diabetes, som vist i tidligere studier, mens rygning igennem hele graviditeten, overraskende nok, mindskede risikoen.

”Uanset om vi ser en beskyttende effekt, vil vi på det kraftigste fraråde rygning under graviditet. Det har mange skadelige virkninger både for mor og barn,” understreger Rohina Noorzae.

”For mig er det mest interessante ved resultaterne, at vi ser en tydelig sammenhæng mellem flere livsstilsfaktorer under graviditeten og barnets risiko for type 1-diabetes. Det understreger, hvor vigtigt det er, at vi som forskere har fokus på livets allerførste fase.”

Et skridt tættere på forebyggelse

Forskerne er allerede i gang med nye studier, som skal efterprøve resultaterne ved at analysere blodprøver fra mødrene i ”Bedre Sundhed I Generationer”-kohorten.

Hvis sammenhængen kan vises igen, ser professor Flemming Pociot et klart forebyggelses-potentiale blandt kommende mødre i fremtiden.

”Man kunne godt forestille sig, at vi havde en målrettet oplysningsindsats til de familier, som i forvejen har øget risiko for type 1-diabetes. I fremtiden vil vi blive endnu bedre til at identificere de grupper, som er i høj risiko,” siger Flemming Pociot, som er leder for translationel type 1-diabetesforskning på Steno Diabetes Center Copenhagen.

Læs også: Risikoscore skal være med til at bremse type 1-diabetes (sdcc.dk)​

Mødre skal ikke føle skyld​

Både han og Rohina Noorzae understreger, at man som mor til et barn med type 1-diabetes ikke skal føle skyld, når man læser om forskningsresultaterne.

”Vi skal huske, at det her er en lille brik i et komplekst puslespil af faktorer, som har indflydelse på, om man får sygdommen. For os er det enormt vigtigt at finde alle brikkerne – og særligt dem, som vi kan gøre noget ved,” siger Flemming Pociot. 

”Målet er at forstå, hvorfor nogle udvikler sygdommen – og hvordan vi måske en dag kan forhindre det.”

Studiet ”Association between a pro-inflammatory dietary pattern during pregnancy and type 1 diabetes risk in offspring: prospective cohort study” er udkommet i tidsskriftet J Epidemiol Community Health.

Artiklen er opdateret 24. november 2025 med tal på, hvor meget risikoen stiger.
​