​Spis, som du vil, men kun i et fåtal af døgnets timer. Resten af tiden faster du. Sådan kunne man opsummere en af tidens populære sundhedstrends. 

Både Hollywood-stjerner og kendte danskere har fortalt om deres erfaringer med periodisk faste - men hvad siger forskningen? Et nyt studie kaster lys over helbredseffekterne.

”Periodisk faste eller tidsbegrænset spisning er meget omtalt i medierne, men vi har virkelig manglet store lodtrækningsstudier, der gør os klogere på, hvordan det påvirker vores sundhed,” siger Jonas Salling Quist, seniorforsker og førsteforfatter på RESET-studiet, hvis resultater netop er udkommet i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Healthy Longevity.

Ingen mirakelkur​

RESET-studiet har undersøgt, om tidsbegrænset spisning (10 timers spiseinterval) kan føre til vægttab og forbedret sundhed hos personer med overvægt og prædiabetes eller svær overvægt.

”Studiet viser, at tidsbegrænset spisning ikke er den mirakelkur, som man kunne håbe. I hvert fald ikke efter 3 måneder hos personer, som endnu er forholdsvis raske og ikke har udviklet sygdomme relateret til overvægt,” siger Kristine Færch, der også er forfatter på studiet.

Hun er medinitiativtager til studiet og var forskningsleder på Steno Diabetes Center Copenhagen i den periode, hvor det blev udført.

Lille sundhedsgevinst, men intet quickfix​​​

Studiet havde 100 deltagere, hvor halvdelen praktiserede tidsbegrænset spisning i 3 måneder, mens den anden halvdel var kontrolgruppe. Derefter var der en opfølgning på 3 måneder, hvor deltagerne måtte leve, som de ønskede.

Studiet fandt ingen signifikant effekt på vægttab. Men ser man udelukkende på de deltagere, som overholdt principperne mindst 8 ud af 10 dage, fandt forskerne en lille effekt.

Forskerne så også tegn på små forbedringer i blodsukkerregulering.

”Ser man på den samlede forskning på området, ser det ud som om at tidsbegrænset spisning godt kan have en lille effekt på vægttab og sundhed. Men det er ikke et quickfix. Noget tyder på, at der kan opnås større effekt ved kortere spiseinterval, men det kan potentielt være sværere at efterleve i det lange løb. Der er behov for længerevarende studier” fortæller Jonas Salling Quist og Kristine Færch.

Overskuelig livsstilsændring​

Forskerne mener alligevel, at der er fordele ved tidsbegrænset spisning, som gør, at vi bør udforske potentialet mere.

En stor fordel ved metoden er, at den opleves som overskuelig, da den ikke kræver, at man indtager en bestemt type kost eller tæller kalorier, fortæller Jonas Salling Quist.

”Vi lavede en interviewundersøgelse blandt deltagerne, som viste, at de generelt var ganske positive over for denne livsstilsændring. Undersøgelsen viste også, at deltagere, der fik støtte fra andre, havde lettere ved at efterleve principperne,” siger Jonas Salling Quist.

”Desuden er det en fordel, hvis man selv har indflydelse på placeringen af spisevinduet, og hvis man må drikke the og kaffe i fastetimerne. Disse faktorer er vigtige at tage højde for i fremtidige studier,” siger han.

Hvad med faste og diabetes?​​

I et nyt studie ved navn RESET2 vil forskerne undersøge, om personer med type 2-diabetes kan opnå bedre blodsukkerniveauer og forbedret sundhed ved hjælp af tidsbegrænset spisning i et år. Ifølge forskningsleder og overlæge Jørgen Rungby kan man sagtens forestille sig, at netop denne målgruppe kan have gavn af metoden.

”Når vi kan se, at tidsbegrænset spisning har en lille, positiv effekt på blodsukkerreguleringen hos personer uden diabetes, er det jo interessant at se, om effekten bliver større, når man har udviklet type 2-diabetes. Samtidig vil vi se på, hvordan metoden påvirker andre mekanismer i kroppen, eksempelvis leverens funktion, den kognitive funktion og blodtrykket, siger forskningslederen.

Han er samtidig opmærksom på, at en del personer med type 2-diabetes allerede i dag praktiserer en form for periodisk faste.

”Derfor er vi naturligvis optaget af at skabe videnskabelig dokumentation for dem.”

Du kan læse mere om RESET2-studiet her (sdcc.dk)​

Læs mere om RESET-studiet i Politiken lørdag den 6. april 2024.​