​​Er du under 40 år og førstegradsslægtning til en person med type 1-diabetes, kan du nu få svar på, om du selv er i risiko for at udvikle  type 1-diabetes.  Det er muligt med et nyt opsporingsprogram på Steno Diabetes Center Copenhagen.

Og lige så vigtigt: Lederen af opsporingsprogrammet, professor og overlæge dr.med. Flemming Pociot på Steno Diabetes Center Copenhagen, forventer, at man inden længe kan tilbyde medicin, der kan forsinke udviklingen af type 1-diabetes med to til fem år til de personer, der er på vej til at få type 1-diabetes.

"Det giver mening at screene, når vi også har et tilbud om behandling. Selv om vi ikke kan forebygge type 1-diabetes, er en udskydelse af sygdommen helt epokegørende for de mennesker, det handler om. Børn og unge kan forhåbentlig få nogle flere år uden diabetes, og sygdomsforløbet bliver mildere. Bliver man diagnosticeret så tidligt som muligt, er der en chance for at bevare lidt mere betacellefunktion (betacellerne producerer insulin, red). Det har også betydning for, at man hen over tid vil få færre følgesygdomme," siger Flemming Pociot.

Andre autoimmune sygdomme

Steno Diabetes Center Copenhagen har i et års tid tilbudt screening til pårørende til børn og voksne med type 1-diabetes ved en simpel blodprøve. Det er dette forskningsprojekt, der nu udvides til at gælde i yderligere tre år.

"Vores ambition er at screene 10.-15.000 førstegradsslægtninge inden for tre til fire år.  Tester vi 10.000, vil vi forvente, at cirka 450 er i høj-risikogruppen. Skal man have den forebyggende medicin, skal langtidsblodsukkeret også være påvirket, og så vil det formentlig dreje sig om cirka 100 personer," siger Flemming Pociot.

Blodprøven kan også vise, om man er i risiko for at udvikle de to beslægtede autoimmune sygdomme cøliaki (glutenintolerans) og thyroideasygdom (betændelse i skjoldbruskkirtlen).

Blodprøve giver svar

Medicinen, der kan udskyde type 1-diabetes, hedder Teplizumab og blev i 2022 godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA). Medicinen er godkendt til personer fra otte år eller ældre, som er på stadie 2 i udviklingen af type 1-diabetes.

Blodprøverne giver svar på, om man har autoantistoffer mod betacellerne, der producerer insulin. Er man positiv over for to autoantistoffer, er man i stadie 1. Har man mindst to autoantistoffer og har en påvirket blodsukkerregulering, men ellers ingen symptomer, er man i stadie 2.

"Det er dog vigtigt at sige, at man ikke nødvendigvis udvikler type 1-diabetes, selv om man har antistoffer", understreger Flemming Pociot.

I stadie 3 har man kliniske symptomer på type 1-diabetes. Det vil bl.a. sige forhøjet langtidsblodsukker.

Det er fortsat uvist, hvad der præcis udløser type 1-diabetes, men man ved, at visse virusinfektioner har betydning. Derfor kan vaccination mod f.eks. coxsackievirus komme på tale for dem, som har autoantistoffer, idet der er en kendt sammenhæng mellem netop coxsackievirus og udvikling af type 1-diabetes.

"Fordi vi har flere muligheder for at hjælpe personer, der kan være i risiko, er timingen for screening rigtig god nu, " siger Flemming Pociot, der dog også anerkender, at det for nogen vil være et etisk dilemma, om man skal lade sine børn eller sig selv teste.

"Det er ikke en kur, vi kan tilbyde, men en udskydelse af sygdommen. Jeg tror selv på, at man kan forberede sig, så man undgår det store chok, det kan være at få type 1-diabetes, hvis prøven viser, at man vil udvikle type 1-diabetes. Men det er naturligvis individuelt, hvordan man vil have det, og noget, den enkelte og den enkelte familie selv skal afgøre," siger Flemming Pociot.

​Han understreger også, at hvis prøven viser, at man ikke er på vej mod at udvikle type 1-diabetes, er det ikke en livsgaranti, men en garanti for, at man ikke inden for de nærmeste år udvikler sygdommen.

"Derfor kan sådan en test gentages efter nogle år."

Vil stå først i køen til ny behandling

Det kan være både børn, forældre og søskende til en person med type 1-diabetes, som kan blive testet. Det vil sige førstegradsslægtninge til en person med type 1-diabetes. Man skal også være under 40 år.

Arbejdet sker i det forum, der hedder DiaUnion . Det er et dansk-svensk samarbejde, der blev etableret i 2020 for at samle kompetencer indenfor for netop screening, genetik og immunologi i type 1-diabetes, cøliaki og thyroideasygdom. Udover Steno Diabetes Center Copenhagen indgår også Lunds Universitet. DiaUnions arbejde er blandt andet støttet af EU, Region Hovedstaden og Region Skåne, samt medicinalvirksomhederne Novo Nordisk og Sanofi. Det er Sanofi, der står bag medicinen Teplizumab.

I Sverige vil man screene 30.000 skolebørn i alderen 6-7 år og 13-14 år sideløbende med screening af førstegradsslægtninge i Danmark.

Idéen er at opbygge et fælles europæisk register, som personer i risiko kan indgå i.  De samme personer vil også være nogle af de første, der får ny behandling mod at udvikle type 1-diabetes.

"Det vil vi love dem, der deltager.  Deltagerne vil komme til at deltage i de største og bedste studier, og hvis nogle af de store medicinalvirksomheder kommer med banebrydende ny behandling til at udskyde eller kurere type 1-diabetes, så står deltagerne fra screeningsprojektet forrest i køen til at få den behandling," siger Flemming Pociot.

​