Gå til hovedindhold

​​​

Gastroparese og mad

​Hvad kan jeg spise, når jeg har gastroparese?

​Hvad er gastrop​​arese? 

Hvis du har haft diabetes i en årrække, er der risiko for at udvikle diabetisk nervebetændelse (neuropati). Én form for diabetisk nervebetændelse er autonom neuropati, som giver skader på nerver i blandt andet kroppens indre organer. Hvis skaderne opstår i den øvre del af mave-tarmsystemets nervesystem, kan det udvikle sig til gastroparese. Gastroparese er en delvis lammelse af mavesækken. Gastro betyder mave, og parese betyder lammelse.

Påvirkning af blodsukkerregulering​​en

Mavesækken opbevarer, kværner og ælter maden, men har du gastroparese, er en eller flere af de funktioner nedsat. Det betyder, at maden opholder sig længere tid i mavesækken, og at mavesækken tømmer sig langsommere over i tarmen. Næringsstofferne fra maden er derfor længere tid om at blive optaget fra tarmene og komme over i blodbanen. Det betyder, at den forventede stigning i blodsukkeret forsinkes, og det kan påvirke reguleringen af dit blodsukker. Gastroparese er ikke farligt i sig selv, men giver ubehag, hvis det ikke behandles. 

Mavefunktion hos person, der ikke har gastroparese​​​



Muskelfunktion:  Mavesækken fungerer som en beholder, hvor den tyggede mad tilføres mavesyre og æltes til en tyk masse. 





Tømningsfunktion: Når maden er æltet godt, tømmes den portionsvis ud i tolvfingertarmen gennem maveporten.


​​​

​Mavefunktion hos person med gastroparese

Hos personer med gastroparese er nerveforsyningen til mavesækken svækket. Det betyder, at mavesækkens muskulatur og tilførslen af mavesyre ikke fungerer som tidligere. Det påvirker tømningen af mavesækkens indhold over i tarmen.​

Har du gastroparese risikerer du, at dit blodsukker falder for meget, hvis du tager din insulin ved måltidets start, som du plejer.
Forsøg eventuelt at afhjælpe problemet ved at tage din insulin halvvejs inde i eller efter måltidet.​

Vær opmærksom på, at hvis dit blodsukker er højt henover en periode, kan det forværre nervebetændelsen (neuropati) og dermed de gener, du oplever. Det høje blodsukker kan også medvirke til, at tømningen af din mave bliver ​langsommere her og nu.​

Symptomer på gastroparese​​

Det kan være et tegn på gastroparese, hvis du har stærkt svingende blodsukker, selvom du forsøger at stabilisere dit blodsukker med mad, motion og insulin. 

Herudover kan gastroparese give følgende symptomer:

  • Halsbrand
  • Appetitløshed
  • Kvalme – især efter et måltid med meget fedt eller kød
  • Tidlig mæthedsfornemmelse
  • Oppustet fornemmelse i maven
  • Tyngde eller følelsen af at have en 'klump' i maven
  • Opkastning
  • Diarré
  • Forstoppelse.

Det er individuelt, hvor mange symptomer man har. Nogle mennesker har mange, mens andre har få, og symptomerne kan opleves som milde eller svære.​

Behandling for gastrop​​arese

I første omgang består behandlingen i at vælge madvarer og måder at tilberede maden på, som gør det lettere for maven at nedbryde maden.
Senere kan behandling med medicin, der stimulerer mavesækkens arbejde, blive nødvendig. ​

Hvis du har haft diabetes i lang tid, er du sikkert vant til at spise små, fiberrige måltider og spare på det animalske fedt. Det behøver du ikke at ændre på. Men det kan være en god idé at vælge kød- og brødtyper, som er lettere at fordøje. Eller at ændre måden, du tilbereder maden på.

Hårde frugter og grøntsager, f.eks. æbler og gulerødder, er svære for maven at arbejde med. Det er under normale omstændigheder godt. Men hvis maven ikke fungerer optimalt, kan du hjælpe den med at findele maden ved blandt andet at skrælle og koge frugt og grøntsager.​

Her e​​r nogle tips til, hvad du kan gøre:

  • Spis 6-8 små måltider om dagen. Mindre måltider hjælper en langsomt arbejdende mavesæk og nedsætter tendensen til oppustethed.
  • Sørg for ro til måltiderne, sid oprejst og spis langsomt. Hvis du spiser ​langsomt og tygger maden grundigt, sluger du mindre luft og hjælper mavesækken i arbejdet med at findele maden. Du vil derfor føle dig mindre oppustet. Når du sidder oprejst, har maden nemmere ved at komme igennem dit tarmsystem. 
  • Valg af tilberedning. Stegt mad er svært at fordøje, så kog eller damp maden i stedet.
  • Konsistens og forarbejdning. Flydende, blød, findelt og forarbejdet mad ligger kortere tid i maven end hele stykker mad. Mad, der er råt eller fast i konsistensen, ligger længere tid i maven.
  • Drikkevarer. Det anbefales, at du drikker væske til alle dine måltider. Gerne vand, sukkerfri saft eller sodavand. Drik gerne et glas mager mælk til to af måltiderne. Begræns dit indtag af alkohol og stærk kaffe.
  • Spis mange fibre men på en anden måde. For at undgå forstoppelse, har du stadig behov for kostfibre fra grøntsager, frugt, bær og fuldkornsbrød, men konsistensen af maden skal måske ændres. Du kan hjælpe din mave ved at undgå friskbagt brød og ved at vælge knækbrød med mange fibre og mørkt rugbrød af fuldkornsmel frem for rugbrød med hele kerner. Grøntsager og frugt bør skrælles og koges samt eventuelt moses eller blendes.​
  • Spis findelt kød og fisk. Du har brug for proteiner, som du f.eks. får fra kød og fisk. Kød i hele stykker er sværere at fordøje end hakket kød. Hvis du vælger enten fisk eller forarbejdet kød og fisk i form af farsretter, letter du arbejdet for din mave, og den vil tømme sig hurtigere. 
  • Spis fedtfattigt. Fed mad opholder sig længere tid i mavesækken. Derfor er det godt at spise magert, både når det gælder animalsk og vegetabilsk fedt. Begræns mængden af fedtstof på brød og ved tilberedning. Vælg magert kød og fedtfattige mejeriprodukter.
  • Temperer din mad og drikke. Maven arbejder bedst med mad, der har en temperatur på mellem 4 og 50°C. Du bør derfor undgå is og meget kolde eller varme drikke

Vi anbefaler, at du omhyggeligt følger ovennævnte råd i en periode på cirka 2-3 uger. Hvis dine symptomer bliver bedre, kan det være, at du får lyst til at fortsætte. Men hvis der er noget, du har savnet, kan du forsigtigt prøve dig frem med én fødevare eller én fastere konsistens ad gangen. På den måde finder du ud af, hvordan enkelte fødevarer eller konsistenser påvirker din mave og dit blodsukker.

Husk at tale med din behandler om, hvornår det er bedst at tage din måltidsinsulin i forhold til, hvor hurtigt eller langsomt din mavesæk tømmer sig.

Hvilke fødevarer ska​​​​​l du vælge?

​For inspiration til madopskrifter, læs mere here om de forskellige opskrifter til dig med gastroparese.​

Grøntsager og​​ rodfrugter​

Let fordøjeligt
​Lettere fordøjeligt
​Svært fordøjeligt
​Puré, suppe eller sovs af 
blendede grøntsager
​Kogte eller konserverede 
grøntsager
​Rå grøntsager f.eks. 
råkost
​Grøntsagsmos, paté eller 
postej
Grønsager tilberedt i wok​
​Kogte grøntsager, der let 
kan moses med en gaffel
​Kogte grøntsager, der ikke 
kan moses med en gaffel 
​Kogt og blendet kål f.eks. 
blomkål eller broccoli
​Kogte kålbuketter f.eks. 
blomkål eller broccoli
​Kogte kålstængler f.eks. 
blomkål eller broccoli 
samt kogt kål f.eks. 
rødkål, hvidkål eller 
rosenkål
​Kogte aspargeshoveder
​Kogte aspargesstængler
​Kogte bønner ‒ gule eller 
grønne
​Gule ærter
​Kogte grønne ærter eller 
sukkerærter
​Mos af kogte rodfrugter
​Kogte rodfrugter f.eks. 
gulerod eller rødbede
​Kogte majs
​Blendede, kogte svampe
​Kogte eller stegte svampe
​Blendede, kogte løg eller 
porrer
​Kogte eller stegte løg 
eller porrer
​Tzatziki
​Skrællet agurk
​Agurk
​Tomatpuré og blendet 
tomat

​Hakkede, flåede 
tomater
​Tomat
​Avocadomos (guacamole)
​Moden avocado
​Peberfrugt, grøn salat, 
rabarber

Frugt


​​Let fordøjelig 
​Lettere fordøjelig
​Svært fordøjeligt
​Frugtmos eller frugtpuré
Frugtsmoothie
​Blød frugt f.eks. kiwi, 
melon, mango, konserverede frugter og frugtgr
​Frisk, hård frugt f.eks. 
æble og pære

​Friske hindbær og 
jordbær samt blendede 
blåbær og solbær
​Kogte eller konserverede 
bær
Friske brombær og 
multebær
​Gulbrun banan, citrusfrugt uden hinder
Gul banan, moden 
skrællet pære
​Ananas og citrusfrugt 
med hinder​

​​Ost

​​​​Let fordøjeligt 
​Lettere fordøjeligt
​Svært fordøjeligt
​Kvark og smelteost
​Mager mild ost og 
hytteost
​Oste 45+ eller derover

​Fint revet lagret ost
​Lagret ost​

​Æg

Let fordøjeligt
​Lettere fordøjeligt
​Svært fordøjeligt
​Æggestand
​Blødkogt æg
​Hårdkogt æg
​Røræg lavet i en gryde 
Omelet lavet i ovn
Røræg og omelet lavet i 
en stegepande​

​​Kød

​Let fordøjeligt
​Lettere fordøjeligt
​Svært fordøjeligt
​Mager pølse uden skind, 
paté og kødboller
​Farsretter f.eks. farsbrød 
og kødsovs
​Kød, der ikke er hakket – 
stegt eller kogt
​Mager kødpølse og leverpostej

​Pålæg af fjerkræ f.eks. 
kalkunpålæg
​Pålæg af helt kød f.eks. 
roastbeef

​​​Fisk


​Let fordøjeligt
​Lettere fordøjeligt
​Svært fordøjeligt
​Farsretter f.eks. soufflé, 
paté eller fiskeboller
​Ovnbagt, kogt eller 
dampet fisk
​Stegt, røget, gravet eller
marineret fisk
​Blendede skaldyr

Kogte skaldyr f.eks. rejer, 
muslinger og krebs​

​​​​Kartofler, pasta, ris

​Kartoffelmos
​Kogte, bagte eller stuvede kartofler
​Stegte kartofler og
pommes frites


​Pasta


​Ris ‒ brune, jasmin, 
basmati eller parboiled

​​​Brød 

​Let fordøjeligt
​Lettere fordøjeligt
​Svært fordøjeligt
​Brød bagt på fintmalet
fuldkornsmel
​Brød bagt på grovmalet
fuldkornsmel
​Brød med hele korn
Knækbrød, skorper og 
tvebakker
​Fintmalet
​Daggammelt brød
​Nybagt brød​

​​​Madlavningsmetoder

Let fordøjeligt 
​Lettere fordøjeligt
​Svært fordøjeligt
​​Kogt, dampet eller 
ovnbagt
​Ovnstegt
​Pandestegt, friturestegt 
eller paneret
Tilberedning i wok
​Tilberedning i begrænset 
fedtstof
​Tilberedning i meget 
fedtstof

Tabellerne er udarbejdet på baggrund af bogen 'Rätt på Rätt Sätt' af Ev Olausson, Dietisternas Riksforbund 2001, Ystad, Sverige. 

Hvis du taber dig​​​​

Hvis du taber dig for meget med den fedtreducerede mad, kan du overveje at spise mad, som indeholder flere kulhydrater.

Det kan betyde, at din insulindosis skal øges. Derfor er det vigtigt, at du hele tiden er i tæt kontakt med din diabetesbehandler og diætist.​​ ​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden