Hvad er gastroparese?
Hvis du har haft diabetes i en årrække, er der risiko for at udvikle diabetisk nervebetændelse (neuropati). Én form for diabetisk nervebetændelse er autonom neuropati, som giver skader på nerver i blandt andet kroppens indre organer. Hvis skaderne opstår i den øvre del af mave-tarmsystemets nervesystem, kan det udvikle sig til gastroparese. Gastroparese er en delvis lammelse af mavesækken. Gastro betyder mave, og parese betyder lammelse.
Påvirkning af blodsukkerreguleringen
Mavesækken opbevarer, kværner og ælter maden, men har du gastroparese, er en eller flere af de funktioner nedsat. Det betyder, at maden opholder sig længere tid i mavesækken, og at mavesækken tømmer sig langsommere over i tarmen. Næringsstofferne fra maden er derfor længere tid om at blive optaget fra tarmene og komme over i blodbanen. Det betyder, at den forventede stigning i blodsukkeret forsinkes, og det kan påvirke reguleringen af dit blodsukker. Gastroparese er ikke farligt i sig selv, men giver ubehag, hvis det ikke behandles.
Mavefunktion hos person, der ikke har gastroparese
Muskelfunktion: Mavesækken fungerer som en beholder, hvor den tyggede mad tilføres mavesyre og æltes til en tyk masse.
Tømningsfunktion: Når maden er æltet godt, tømmes den portionsvis ud i tolvfingertarmen gennem maveporten.
Mavefunktion hos person med gastroparese
Hos personer med gastroparese er nerveforsyningen til mavesækken svækket. Det betyder, at mavesækkens muskulatur og tilførslen af mavesyre ikke fungerer som tidligere. Det påvirker tømningen af mavesækkens indhold over i tarmen.
Har du gastroparese risikerer du, at
dit blodsukker falder for meget, hvis du tager din insulin ved måltidets start, som du plejer.
Forsøg eventuelt at afhjælpe problemet ved at tage din insulin halvvejs inde i eller efter måltidet.
Vær opmærksom på, at hvis dit blodsukker er højt henover en periode, kan det forværre nervebetændelsen (neuropati) og dermed de gener, du oplever. Det høje blodsukker kan også medvirke til, at tømningen af din mave bliver langsommere her og nu.
Symptomer på gastroparese
Det kan være et tegn på gastroparese, hvis du har stærkt svingende blodsukker, selvom du forsøger at stabilisere dit blodsukker med mad, motion og insulin.
Herudover kan gastroparese give følgende symptomer:
- Halsbrand
- Appetitløshed
- Kvalme – især efter et måltid med meget fedt eller kød
- Tidlig mæthedsfornemmelse
- Oppustet fornemmelse i maven
- Tyngde eller følelsen af at have en 'klump' i maven
- Opkastning
- Diarré
- Forstoppelse.
Det er individuelt, hvor mange symptomer man har. Nogle mennesker har mange, mens andre har få, og symptomerne kan opleves som milde eller svære.
Behandling for gastroparese
I første omgang består behandlingen i at vælge madvarer og måder at tilberede maden på, som gør det lettere for maven at nedbryde maden.
Senere kan behandling med medicin, der stimulerer mavesækkens arbejde, blive nødvendig.
Hvis du har haft diabetes i lang tid, er du sikkert vant til at spise små, fiberrige måltider og spare på det animalske fedt. Det behøver du ikke at ændre på. Men det kan være en god idé at vælge kød- og brødtyper, som er lettere at fordøje. Eller at ændre måden, du tilbereder maden på.
Hårde frugter og grøntsager, f.eks. æbler og gulerødder, er svære for maven at arbejde med. Det er under normale omstændigheder godt. Men hvis maven ikke fungerer optimalt, kan du hjælpe den med at findele maden ved blandt andet at skrælle og koge frugt og grøntsager.
Her er nogle tips til, hvad du kan gøre:
-
Spis 6-8 små måltider om dagen. Mindre måltider hjælper en langsomt arbejdende mavesæk og nedsætter tendensen til oppustethed.
-
Sørg for ro til måltiderne, sid oprejst og spis langsomt. Hvis du spiser langsomt og tygger maden grundigt, sluger du mindre luft og hjælper mavesækken i arbejdet med at findele maden. Du vil derfor føle dig mindre oppustet. Når du sidder oprejst, har maden nemmere ved at komme igennem dit tarmsystem.
-
Valg af tilberedning. Stegt mad er svært at fordøje, så kog eller damp maden i stedet.
-
Konsistens og forarbejdning. Flydende, blød, findelt og forarbejdet mad ligger kortere tid i maven end hele stykker mad. Mad, der er råt eller fast i konsistensen, ligger længere tid i maven.
-
Drikkevarer. Det anbefales, at du drikker væske til alle dine måltider. Gerne vand, sukkerfri saft eller sodavand. Drik gerne et glas mager mælk til to af måltiderne. Begræns dit indtag af alkohol og stærk kaffe.
-
Spis mange fibre –
men på en anden måde. For at undgå forstoppelse, har du stadig behov for kostfibre fra grøntsager, frugt, bær og fuldkornsbrød, men konsistensen af maden skal måske ændres. Du kan hjælpe din mave ved at undgå friskbagt brød og ved at vælge knækbrød med mange fibre og mørkt rugbrød af fuldkornsmel frem for rugbrød med hele kerner. Grøntsager og frugt bør skrælles og koges samt eventuelt moses eller blendes.
- Spis findelt kød og fisk. Du har brug for proteiner, som du f.eks. får fra kød og fisk. Kød i hele stykker er sværere at fordøje end hakket kød. Hvis du vælger enten fisk eller forarbejdet kød og fisk i form af farsretter, letter du arbejdet for din mave, og den vil tømme sig hurtigere.
- Spis fedtfattigt. Fed mad opholder sig længere tid i mavesækken. Derfor er det godt at spise magert, både når det gælder animalsk og vegetabilsk fedt. Begræns mængden af fedtstof på brød og ved tilberedning. Vælg magert kød og fedtfattige mejeriprodukter.
- Temperer din mad og drikke. Maven arbejder bedst med mad, der har en temperatur på mellem 4 og 50°C. Du bør derfor undgå is og meget kolde eller varme drikke
Vi anbefaler, at du omhyggeligt følger ovennævnte råd i en periode på cirka 2-3 uger. Hvis dine symptomer bliver bedre, kan det være, at du får lyst til at fortsætte. Men hvis der er noget, du har savnet, kan du forsigtigt prøve dig frem med én fødevare eller én fastere konsistens ad gangen. På den måde finder du ud af, hvordan enkelte fødevarer eller konsistenser påvirker din mave og dit blodsukker.
Husk at tale med din behandler om, hvornår det er bedst at tage din måltidsinsulin i forhold til, hvor hurtigt eller langsomt din mavesæk tømmer sig.
Hvilke fødevarer skal du vælge?
For inspiration til madopskrifter, læs mere here om de forskellige opskrifter til dig med gastroparese.
Grøntsager og rodfrugter
Let fordøjeligt
|
Lettere fordøjeligt
|
Svært fordøjeligt
|
| Puré, suppe eller sovs af
blendede grøntsager
| Kogte eller konserverede
grøntsager
| Rå grøntsager f.eks.
råkost
|
| Grøntsagsmos, paté eller
postej
| | Grønsager tilberedt i wok
|
| Kogte grøntsager, der let
kan moses med en gaffel
| | Kogte grøntsager, der ikke
kan moses med en gaffel
|
| Kogt og blendet kål f.eks.
blomkål eller broccoli
| Kogte kålbuketter f.eks.
blomkål eller broccoli
| Kogte kålstængler f.eks.
blomkål eller broccoli samt kogt kål f.eks. rødkål, hvidkål eller rosenkål
|
| | Kogte aspargeshoveder
| Kogte aspargesstængler
|
| | | Kogte bønner ‒ gule eller
grønne
|
Gule ærter
| | Kogte grønne ærter eller
sukkerærter
|
Mos af kogte rodfrugter
| Kogte rodfrugter f.eks.
gulerod eller rødbede
| Kogte majs
|
Blendede, kogte svampe
| | Kogte eller stegte svampe
|
| Blendede, kogte løg eller
porrer
| | Kogte eller stegte løg
eller porrer
|
Tzatziki
| Skrællet agurk
| Agurk
|
| Tomatpuré og blendet
tomat
| Hakkede, flåede
tomater
| Tomat
|
Avocadomos (guacamole)
| Moden avocado
| Peberfrugt, grøn salat,
rabarber
|
Frugt
|
| |
Let fordøjelig
|
Lettere fordøjelig
|
Svært fordøjeligt
|
| Frugtmos eller frugtpuré
Frugtsmoothie
| Blød frugt f.eks. kiwi,
melon, mango, konserverede frugter og frugtgr
| Frisk, hård frugt f.eks.
æble og pære
|
| Friske hindbær og
jordbær samt blendede blåbær og solbær
| Kogte eller konserverede
bær
| Friske brombær og multebær
|
Gulbrun banan, citrusfrugt uden hinder
| Gul banan, moden skrællet pære
| Ananas og citrusfrugt
med hinder
|
Ost
| | |
Let fordøjeligt
|
Lettere fordøjeligt
|
Svært fordøjeligt
|
Kvark og smelteost
| Mager mild ost og
hytteost
| Oste 45+ eller derover
|
| Fint revet lagret ost
| Lagret ost
|
Æg
| | |
Let fordøjeligt
|
Lettere fordøjeligt
|
Svært fordøjeligt
|
Æggestand
| Blødkogt æg
| Hårdkogt æg
|
| Røræg lavet i en gryde
Omelet lavet i ovn
| | Røræg og omelet lavet i en stegepande
|
Kød | | |
Let fordøjeligt
|
Lettere fordøjeligt
|
Svært fordøjeligt
|
| Mager pølse uden skind,
paté og kødboller
| Farsretter f.eks. farsbrød
og kødsovs
| Kød, der ikke er hakket –
stegt eller kogt
|
Mager kødpølse og leverpostej
| Pålæg af fjerkræ f.eks.
kalkunpålæg
| Pålæg af helt kød f.eks.
roastbeef
|
Fisk |
| |
Let fordøjeligt
|
Lettere fordøjeligt
|
Svært fordøjeligt
|
| Farsretter f.eks. soufflé,
paté eller fiskeboller
| Ovnbagt, kogt eller
dampet fisk
| Stegt, røget, gravet eller
marineret fisk
|
Blendede skaldyr
| | Kogte skaldyr f.eks. rejer, muslinger og krebs
|
Kartofler, pasta, ris | | |
Kartoffelmos
| Kogte, bagte eller stuvede kartofler
| Stegte kartofler og
pommes frites
|
|
| Pasta
|
| | Ris ‒ brune, jasmin,
basmati eller parboiled
|
Brød | | |
Let fordøjeligt
|
Lettere fordøjeligt
|
Svært fordøjeligt
|
| Brød bagt på fintmalet
fuldkornsmel
| Brød bagt på grovmalet
fuldkornsmel
| Brød med hele korn
|
Knækbrød, skorper og tvebakker
| | Fintmalet
|
Daggammelt brød
| | Nybagt brød
|
Madlavningsmetoder | | |
Let fordøjeligt
|
Lettere fordøjeligt
|
Svært fordøjeligt
|
| Kogt, dampet eller
ovnbagt
| Ovnstegt
| Pandestegt, friturestegt
eller paneret Tilberedning i wok
|
| Tilberedning i begrænset
fedtstof
| | Tilberedning i meget
fedtstof
|