​Nyrernes vigtigste funktioner i kroppen er:

• at fungere som et filter, der renser blodet for affaldsstoffer
• at regulere kroppens indhold af vand og salt
• at justere blodtrykket.

Diabetisk nyresygdom opstår, fordi der opstår skader i de små blodkar i nyrerne. De bliver utætte og får svært ved at tilbageholde protein, som derfor udskilles med urinen. Det betyder, at nyrefunktionen falder.

Rygning, forhøjet blodsukker og forhøjet blodtryk øger risikoen for at udvikle og forværre diabetisk nyresygdom.

​Behandling med medicin udgør sammen med maden en vigtig del af behandlingen, når nyrefunktionen er nedsat. Tidlig behandling af kronisk nyresygdom kan forsinke eller forhindre udviklingen af nyresvigt, og dermed at man skal i behandling med dialyse.

For personer med diabetisk nyresygdom vil det ofte være fordelagtigt at følge de generelle anbefalinger om mad til personer med diabetes. Men der kan være enkelte anbefalinger, der afviger. For at opnå den rette balance i madens sammensætning er det derfor vigtigt, at du sammen med en diætist gennemgår, hvad du spiser og drikker, så I sammen finder ud af, hvad du med fordel kan spise, når du har diabetisk nyresygdom.

​Sådan måler vi din nyrefunktion

De små filtre i nyrerne holder normalt de fleste af blodets proteiner tilbage, men ved diabetisk nyresygdom siver der protein ud i urinen. Det kaldes for proteinuri eller albuminuri. På Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) måler vi udskillelsen af protein i en urinprøve.

​Nyrefunktionen beregner vi løbende ud fra blodprøver (eGFR). eGFR betyder på fagsprog ’estimeret glomerulær filtrationshastighed’. Det er en måde at beregne, hvordan nyrerne filtrerer væske og dermed deres evne til at rense blodet. Det bruges til at vurdere, hvor godt nyrerne fungerer.

Dine seneste prøvesvar kan du finde på www.minsundhedsplatform.dk, www.sundhed.dk, eller du kan spørge din behandler på SDCC.

Kroppens regulering af blodtrykket fungerer ikke optimalt, når du har nedsat nyrefunktion. Derfor kan blodtrykket blive for højt. En effektiv medicinsk behandling af for højt blodtryk kan forebygge og forsinke udviklingen af diabetisk nyresygdom i betydelig grad. Ved nedsat nyrefunktion anbefaler vi altid, at du er opmærksom på at begrænse saltindholdet i din mad. Det anbefaler vi, fordi for meget salt i maden kan:

• øge blodtrykket hos nogle personer
• nedsætte virkningen af den blodtrykssænkende medicin
• belaste nyrerne.
  

​Sådan kan du minimere saltindtaget:

Hav tålmodighed, hvis du vil nedsætte dit saltforbrug – det kan tage lang tid, før du vænner dig til, at maden smager mindre salt.

​80 procent af vores daglige saltindtag får vi fra forarbejdede fødevarer. Gå derfor efter fødevarer med 

Nøglehullet, som har et begrænset saltindhold.​

• Begræns dit indtag af forarbejdede fødevarer. Salt findes især i færdigretter. Fastfood, saltede chips og snacks, røgede kød- og fiskeprodukter og nogle krydderiblandinger.
• Vær opmærksom på, at brød- og morgenmadsprodukter kan indeholde meget salt.
• Undgå mad med mere end 1 gram salt per portion. Læs varedeklarationer og vælg produkter
• med mindst salt.
• Undgå at have ekstra salt stående på spisebordet.

Protein og nedsat nyrefunktion

Protein er et vigtigt energigivende næringsstof, som kroppen bruger til at opretholde livsnødvendige processer i alle kroppens celler og til at opbygge og vedligeholde kroppen. Når kroppen nedbryder protein, danner den karbamid (urinstof/urea), som udskilles via nyrerne. Har du nedsat nyrefunktion, kan dine nyrer ikke udskille karbamid i tilstrækkelig grad, og så ophobes det i kroppen. Det kan medføre symptomer som f.eks. træthed, smagsforstyrrelser og hudkløe.

Både for meget og for lidt protein i maden er skadeligt for kroppen, og vi danskere spiser generelt mere protein, end kroppen har behov for. De fleste kan derfor godt skære ned på indtaget af protein, uden at vigtige funktioner i kroppen påvirkes.

​Protein i din mad

Protein findes især i kød, fisk, fjerkræ, æg, ost, mælkeprodukter, sojaprodukter (f.eks. sojamælk) og bælgfrugter (tørrede bønner, kikærter og linser). Det er sær-ligt disse fødevarer, som du skal være opmærksom på, hvor meget du spiser af.

Hvis du er normalvægtig eller undervægtig og samtidig skal begrænse mængden af protein i din mad, kan det være nødvendigt at spise flere fødevarer med et højt indhold af kulhydrater og sunde fedtstoffer for at holde vægten eller tage lidt på.

Er du overvægtig, vil en mindre mængde protein i maden – men en uændret mængde kulhydrater og fedtholdige fødevarer – betyde færre kalorier og dermed bidrage til vægttab.

​Sådan nedsætter du mængden af protein i maden

Begræns mængden af kød, fisk, fjerkræ og æg

Kød, fisk og fjerkræ indeholder samme mængde protein og bidrager sammen med æg og mælkeprodukter til den største mængde protein i vores mad. Fisk inde-holder sunde fedtstoffer (omega-3 fedtsyrer), der forebygger hjerte-kar-sygdom. Vælg derfor i højere grad fisk som proteinkilde både til frokost og aftensmad.

Lad kød, fisk og fjerkræ mængdemæssigt udgøre højst 100 gram af det varme måltid. Det svarer til cirka en femtedel af tallerkenen (Y-tallerken). Spis desuden mere tilbehør i form af grøntsager og stivelsesholdige kulhydrater som kartofler, fuldkornspasta og ris. Spis maks. 2-3 æg om ugen.

​Begræns mængden af mælkeprodukter og ost

Mælk og surmælksprodukter, som f.eks. yoghurt, indeholder en del protein. Havredrik, havreyoghurt og risdrik indeholder mindre protein og kan vælges som alternativ. Vær dog opmærksom på det højere indhold af kulhydrater, der kan betyde, at blodsukkeret stiger.

Ost indeholder en del protein. Jo lavere fedtindholdet er i osten, jo højere er proteinindholdet. Friskost, rygeost, hytteost og skimmelost indeholder mindre protein end skæreost og kan med fordel vælges som alternativ i mindre mæng-der. Det er en god idé at vælge enten ost eller mælk/surmælksprodukt, så du ikke samlet set får spist for meget protein.

​Spis flere bælgfrugter

Tilberedte bælgfrugter indeholder en lavere andel af protein end kød og fisk. Derfor vil du typisk få en lavere andel af protein fra bælgfrugter, end hvis du spiser kød. Bælgfrugterne har desuden et højt fiberindhold og mætter meget. Derfor vil du typisk spise en mindre mængde, end hvis du spiser kød, og dermed får du mindre protein.

Bælgfrugter indeholder også langsomme kulhydrater, der bidrager til at stabilisere blodsukkeret og undgå for høje udsving. Madvarer fra planter giver desuden en lavere optagelse af fosfat, og det er en fordel, hvis du har nedsat nyrefunktion.

​Spis flere kulhydrater

Fuldkornsbrød med kerner, havregryn, kartofler, pasta og ris er alle gode, kulhydratrige fødevarer, som mætter godt. Det betyder, at du kan nøjes med mindre protein, fra f.eks. kød til måltidet, og stadig blive mæt. Spis derfor gerne nogle af de nævnte fødevarer til dine måltider. Skær brødet i tykke skiver, eller lav en sandwich, så du bruger mindre pålæg.

Kartofler kan du spise både kogte og ovnbagte, og rodfrugter kan du generelt bruge som mættende tilbehør til den varme ret. Kom gerne pasta, ris, bulgur​ eller kerner som perlerug i din salat, så den mætter mere. Friske og frosne grønt-sager mætter godt. Især når du vælger de grove typer som f.eks. porrer og kål. Vær opmærksom på kun at spise nødder og mandler i små mængder og ikke dagligt, da de også indeholder en del protein.

Spis frugt og grønt

Spis gerne 2-3 stykker frugt om dagen, f.eks. som mellemmåltid med groft knækbrød eller rugbrød. 

Et højt indtag af frugt og grøntsager er forbundet med vægtreduktion, bedre blodsukkerregulering og lavere blodtryk. Ved nedsat nyrefunktion kan man have stor gavn af disse positive effekter. Svært nedsat nyrefunktion kan medføre syre-base-ubalance. En kost med mange vegetabilske fødevarer, såsom frugt og grøntsager, kan bidrage til at reducere syreophobning.

​Praktiske råd til måltiderne

Morgenmad

• Spis maks. 1 skive ost på brødet, og supplér med friskost, hytteost, mørk pålægschokolade eller syltetøj.
• Spis havregryn med havredrik.
• Vælg gerne havredrik eller risdrik i stedet for mælk – gerne økologiske for at undgå tilsat fosfat. Vær opmærksom på, at de kan indeholde flere kulhydrater, og vælg gerne en variant uden tilsat sukker.
• Spis havregrød kogt med havredrik eller halv mængde vand og halv mængde mælk Tilsæt gerne æbler og kanel eller bær til at give ekstra smag, men kom ikke salt i grøden.
• Spis havreyoghurt i stedet for almindelig yoghurt.
• Spis maks. 2-3 hele æg om ugen – spis ikke æg både til morgenmad og frokost.

​Frokost

• Vælg brød og pålæg med lavt saltindhold – kig efter Nøglehullet, eller kig efter indholdet af salt (natrium) på næringsdeklarationen, og vælg den variant med det laveste indhold (mindre end 1 gram salt pr. 100 gram).
• Bag gerne dit eget brød med mindre salt.
• Spar på kødpålægget – brug maks. en skive pålæg pr. skive brød.
• Spis gerne fisk og fiskepålæg til din frokost hver dag i stedet for kød og kødpålæg.
• Brug grøntsager – som f.eks. avokado, kartofler, tomater eller frugt som pålæg.
• Spis gerne vegetarisk pålæg som f.eks. grøntsagspostej og hummus.
• Spis gerne mayonnaisesalat (pålægssalat som f.eks. makrelsalat, rejesalat og tunsalat) på brødet.
• Spis gerne vegetarisk frokostsalat, som indeholder bælgfrugter, grøntsager og kulhydrater i form af kartofler, pasta, ris eller bulgur.
  

​Mellemmåltider

Vælg for eksempel:

• Groft knækbrød, rugbrød, kiks eller grovbolle med frugt, friskost eller syltetøj
• Frugt og grøntsager
• Grissini med hummus og oliven
• Flødeis, fløderand, flødebolle (uden marcipanbund) eller trifli med flødeskum
• Blinis med lidt røget laks eller rejer og friskost
• Smørtyve eller kiks med pålægssalat
• Frugtsalat med flødeskum
• Havreyoghurt med et par skefulde cornflakes
• Spis nødder og mandler (maks. en lille håndfuld), og undgå de saltede versioner.

​Aftensmad

• Begræns mængden af kød og fisk i den varme ret.
• Brug gerne havredrik, risdrik eller flødevand (fløde blandet med vand i forholdet 1:5) i den opbagte sauce i stedet for almindelig komælk.
• Lad kartofler, ris, pasta, bulgur og grøntsager udgøre en større andel af portionen.
• Begræns eller undlad salt i maden ved tilberedning – brug krydderier, og væn dig til en mindre saltet smag. Lidt sukker og syre fra f.eks. citron kan fremhæve smagen.
• Brug ikke salt ved bordet – brug eventuelt friske og tørrede krydderurter til at give ekstra smag.
• Køb færdigretter med lavt saltindhold – se efter Nøglehullet, eller kig efter salt/ natrium på næringsdeklarationen, og vælg den variant med lavest indhold. Vælg desuden en økologisk variant for at undgå tilsat fosfat.
• Kom mange grøntsager i sammenkogte retter og farsretter for at spare på kødet.
• Spis fisk flere gange om ugen til det varme måltid og dagligt til frokost – få inspiration på www.2gangeomugen.dk.
• Spis vegetarretter, gerne med bælgfrugter, flere gange om ugen – få inspiration til opskrifter på www.sdcc.dk og www.diabetes.dk.

​Vil du lære mere?

Hvis du vil vide mere om mad, diabetes og nyresygdom eller vil have hjælp til at håndtere din mad i forhold til diabetes og nyresygdom, kan du bestille tid til en samtale med en klinisk diætist på Steno Diabetes Center Copenhagen.