Brugergruppe
Stenos brugergruppe består af personer og pårørende til personer med diabetes, der er tilknyttet Steno. Brugergruppen mødes ca. 5 gange om året til møder af 2,5 times varighed. Til møderne deltager medlemmer i brugergruppen sammen med et par medarbejdere fra SDCC og en repræsentant fra ledelsesgruppen.
Som deltager i brugergruppen får du mulighed for at bringe dine erfaringer i spil i udviklingen af Steno. Du møder andre med diabetes og medarbejdere på Steno og vigtigst af alt, får du mulighed for at sætte dit præg på Steno. Din deltagelse er et vigtigt bidrag til udviklingen af Steno som et brugercentreret diabetescenter, der imødekommer brugernes behov bedst muligt.
På møderne diskuterer vi både emner, som brugergruppen selv har sat på dagsordenen og emner, som de ansatte eller ledelsen bringer op i gruppen.
Læs mere om brugergruppen
Steno Diabetesråd
Har du diabetes, eller er du pårørende til en person med diabetes? Og vil du hjælpe andre til en god behandling og et bedre liv med diabetes ved at dele din viden og erfaringer? Så vær med i Steno Diabetesråd, som Steno Diabetes Center Copenhagen står bag.
Steno Diabetesråd er et online råd, hvor du melder dig til at modtage invitationer på mail til at deltage i spørgeskemaer, workshops og andre muligheder for at dele dine oplevelser og din viden om livet med diabetes. Svarene bruger vi til at hjælpe personer med diabetes og deres pårørende. Du skal ikke vide noget særligt om diabetes for at kunne deltage, og du bestemmer selv fra gang til gang, hvad du vælger at deltage i.
Læs mere om Steno Diabetesråd, og hvordan du tilmelder dig
Ungepanelet
Er du mellem 14-25 år, tilknyttet Steno, og har lyst til at gøre en forskel og dele dine oplevelser af at være ung med diabetes? Så tilmeld dig ungepanelet.
Her mødes unge med et par behandlere og en koordinator og drøfter de ting, der er vigtige for at skabe god behandling for unge med diabetes.
Ungepanelet mødes på Steno ca. 4 gange om året, altid i aftentimerne og med lækker mad.
Læs mere om ungepanelet, og hvordan du tilmelder dig
Siden er opdateret 28.09.2023