Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Læringsnetværk

Læringsnetværket i forbindelse med Datadreven Sundhedsfremme på Erhvervsuddannelser er et tværfagligt og netværksskabende forum for erfaringsudveksling, sparring og opsamling af vigtig læring fra arbejdet med sundhedsfremme blandt erhvervsskoleelever


​​Som en central del af Data Sund EUD etableres et fælles læringsnetværk. Det er Steno Diabetes Center Copenhagen og Steno Diabetes Center Sjælland, der i fællesskab er ansvarlige for læringsnetværket. Netværket forventes opstartet i efteråret 2022.​


Formål

Læringsnetværkets formål er:

  • at opbygge relationer mellem de skoler og organisationer, der deltager i Data Sund EUD

  • at tilbyde et forum med regelmæssig mulighed for videndeling og erfaringsudveksling 

  • at drøfte Data Sund EUDs udformning, fremdrift og implementering for at understøtte bæredygtighed og lokal forankring


​​Målgruppe

  • Erhvervsuddannelser, kommuner og andre aktører, der deltager i Data Sund EUD. Der ønskes en bred repræsentation fra erhvervsskolerne, herunder repræsentanter for ledelse, medarbejdere og elever

  • På sigt udvides læringsnetværket til også at inkludere ikke-aktive parter med interesse i Data Sund EUD og som overvejer at implementere modellen


Mødestruktur og indhold

Læringsnetværket vil som udgangspunkt afholde møder efter behov og ønske fra netværkets deltagere. Møderne afholdes så vidt muligt på skift hos deltagende medlemmer og med god tid til netværksdannelse.

Faste punkter på dagsorden er:

  • Status på Data Sund EUD; eventuelt med fokus på særlige problemstillinger, som forskningspartnerne ønsker netværkets input til

  • Fremlæggelse ved deltagende erhvervsskoler/kommuner/øvrige organisationer om foreløbige erfaringer med Data Sund EUD og centrale læringspunkter 

  • Drøftelser i grupper/plenum af centrale problemstillinger eller presserende forhold


​På opfordring fra netværkets medlemmer afholdes desuden faglige oplæg med henblik på at belyse specifikke faglige emner, som netværket ønsker øget viden om.​





Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden