Opstart
Indledningsvist etableres et samarbejde mellem den pågældende erhvervsskole og kommune, faciliteret af en projektkoordinator fra SDCC eller SDCS. Skolen udpeger en lokal tovholder, der kan fungere som bindeled imellem skolens ledelse, elever og medarbejdere, kommunale repræsentanter og forskning. Skolens medarbejdere og elever præsenteres for samarbejdet og projektet.
Sundhedsprofil
Efterfølgende afdækkes elevernes sundhedsadfærd via en spørgeskemaundersøgelse på den enkelte skole. Data herfra bliver samlet i en ’Sundhedsprofil’, som giver indblik i sundhedsadfærden blandt skolens elever indenfor en række sundhedstemaer såsom søvn, kostvaner, fysisk aktivitet og mental trivsel. På baggrund af input fra to fællesmøder med hhv. elever og medarbejdere, hvor udvalgte resultater fra skolens Sundhedsprofil præsenteres og diskuteres, udvælger skolen en specifik sundhedsproblematik, de vil arbejde videre med.
Systemorienteret samskabelsesproces
Med udgangspunkt i den valgte sundhedsproblematik bliver der afholdt to workshops (workshop 1 og 2), hvor ledelse, kommune, medarbejdere, elever og eventuelt andre relevante lokale aktører deltager. Den valgte sundhedsproblematik drøftes fra forskellige perspektiver; herunder lokale forhold, der gælder for den specifikke skole og dennes elever.
Deltagerne udarbejder i fællesskab et såkaldt ’systemkort’, der viser, hvordan de oplever, at lokale og nationale forhold påvirker den valgte sundhedsproblematik i en positiv eller negativ retning, ligesom samspillet mellem de forskellige forhold afdækkes. Figur 2 nedenfor viser et eksempel på et systemkort fra U/NORD Fødevare & Service i Hillerød, hvor de arbejder med at fremme trivsel og mental sundhed blandt eleverne.
Figur 2: Systemkort over forhold, der påvirker mental sundhed og trivsel blandt elever - U/NORD Fødevare & Service, Hillerød
Med udgangspunkt i systemkortet inviterer workshopdeltagerne en række aktører fra lokalsamfundet, kommunen og nationale organisationer til at deltage sammen med dem på workshop 3. Aktørerne udvælges efter deres muligheder og motivation for at skabe forandringer på baggrund af de forhold, der er blevet identificeret på systemkortet – det kan fx være et lokalt fitnesscenter eller DGI, hvis skolens elever mangler viden om lokale tilbud indenfor fysisk aktivitet, eller Psykiatrifonden, hvis skolen ønsker at fremme mental sundhed.
På workshop 3 udvikler repræsentanter fra skole, kommune, lokalområdet og nationale sundhedsfremmeaktører en række idéer til aktiviteter, der kan være med til at forandre de forhold og strukturer, der skaber den valgte sundhedsproblematik. På workshoppen bliver der etableret mindre arbejdsgrupper, der arbejder videre med at konkretisere aktiviteterne, nedsætte mål og udarbejde en handle- og implementeringsplan – derefter igangsætter arbejdsgrupperne aktiviteterne i samarbejde med skolen.
Forankring
For at sikre forankring af Data Sund EUD afholder SDCC og SDCS et forankringsmøde med repræsentanter fra både skolen og kommunen. På mødet afdækkes, hvad der skal til for, at modellen kan gentages, og der udarbejdes en konkret plan for den fremadrettede forankring. Der opfordres til, at kommunen årligt eller hvert andet år indsamler data til skolens sundhedsprofil, så der bliver fulgt op elevernes sundhed og trivsel. Herved kan skolens sundhedsaktiviteter løbende evalueres og eventuelt tilpasses.